Sønderjylland har alt det, der skal til en god familieferie; enestående, skøn natur og badestrande, historie og seværdigheder, oplevelser og attraktioner for hele familien. Så uanset om I er til lange cykel- og vandreture, slotte og historiske bygninger, vikinger og videnskab eller har lystfiskerblod i årene, så finder I det her - og der er mere end nok til en lang og vellykket ferie.
Vælg mellem 2.125 sommerhuse Destinationer under Sønderjylland

Oplev Nationalpark Vadehavet - et af verdens vigtigste vådområder. Den danske del er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I marskområdet ligger den lille by Højer - godt beskyttet mod Vadehavet af digerne og sluserne, der hvert år tiltrækker flere hundredtusinde gæster. VADEHAVSCENTRET tager jer med på en spændende rejse ind i trækfuglenes verden og giver jer ny viden om Vadehavet.

I Nationalparkens syd-vestligste hjørne ligger Saltvandssøen. Forår og efterår kan her visse dage registreres over 100.000 vandfugle. Ved ebbe er det muligt at gå en tur i vandkanten, og børnene kan more sig med at finde smådyr og krabber. Ta’ med på Sort Sol Safari forår og efterår, når tusindvis af stære samles her.

Ta’ med Mandø Traktorbus over Vadehavet til Mandø, der er et sandt paradis for naturelskere. Her er højt til himlen og masser af fred og ro. Besøg sandbanken Koresand sydvest for øen, hvor det er muligt at se sæler og finde rav. Besøg også Rømø hvor I finder Nordeuropas bredeste sandstrand. Et yndet sted til windsurfing, kitebuggy og strandsejlads – og naturligvis hygge og leg med børnene og en tur i bølgen blå.

Hejlsminde er en af Lillebælts perler. Inden i bugten er der meget lavvandet, og stranden er meget børnevenlig. Stranden er de sidste mange år er blevet tildelt kvalitetsstemplet Det Blå Flag.

Als har en hel perlerække af dejlige, børnevenlige sandstrande. Als er også hjemsted for Universe – en spændende og lærerig science park. Her forenes sjove oplevelser med naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Det gamle grænseland beretter om mange spændende sider af Danmarkshistorien. De kulturhistoriske byer Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Ribe emmer af atmosfære med smukke historiske huse, fine museer og et spændende handelsliv.

Ribe er Danmarks ældste by, dateret tilbage til 700-tallet, hvor det hele startede med en handelsplads ved havet som udgangspunkt for vikingernes togter til søs. Byens spændende udvikling fra den gang til nu opleves med alle sanser i rekonstruktionerne i fuld skala på Ribe VikingeCenter. Byen er særligt kendt for sin domkirke, vikingerne og vægterne. Vægtertraditionen i Ribe lever i bedste velgående fra maj til oktober, uge 7 og i Påsken. Gå med og lyt til de gamle sange og fortællinger.

Løgumkloster fører jer 842 år tilbage i tiden, hvor Cisterciensermunkene byggede det imponerede kloster. Øst fløjen med munkenes dormitorium og kirken fra 1200-tallet er velbevaret. De 49 klokker i Kong Frederik IX’s Klokkespil er Nordens største.

Hjemsted Oldtidspark i Skærbæk tager jer med på en tidsrejse til en jernalderlandsby 2000 år tilbage i tiden. I højsæsonen møder I "ægte" jernalderfamilier og romerske legionærer i parken. Her kan I lære, hvordan man skyder med bue og pil og sejler i stammebåde.

Historiecenter Dybbøl Banke fortæller historien om krigen i 1864 på en spændende og medrivende måde. Gennem breve og dagbøger læres om soldaternes liv, og I er helt tæt på, når kanonen bliver affyret.

Christiansfeld blev i 2015 optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Byen blev anlagt i 1773 som koloni for brødremenigheden efter en meget streng - og meget atypisk dansk – byplan. Byen er absolut et besøg værd – også pga. de berømte honningkager.

Aabenraa er en af Danmarks ældste søfartsbyer, og skibstrafikkens historie kan opleves på byens museum. Kunstinteresserede bør besøge Kunstmuseet Brundlund Slot, der primært viser skiftende udstillinger med sønderjyske kunstnere, kunsthistoriske temaer og samtidskunst.

På museet Sønderborg Slot fortælles Sønderjyllands historie fra middelalderen frem til i dag. Særligt fremhæves krigene i 1848-50, 1864, 1914-18 samt folkeafstemningerne og genforeningen i 1920.

Schackenborg Slot i Møgeltønder er bestemt også et besøg værd. Om sommeren er der rundvisning i slotshaven. Den brolagte lindetræsallé og de velbevarede teglstenshuse i Slotsgaden bliver ikke uden grund kaldet ”Danmarks smukkeste landsbygade”.

Gråsten Slot har siden 1935 fungeret som sommerbolig for den kongelige familie. Den pragtfulde slotshave og den smukke slotskirke kan besøges inden for de annoncerede åbningstider. Selve slottet er ikke åbent for besøgende.

Vælg mellem 2.125 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 0 børn 0 husdyr 11 overnatninger 2026 august
Et super lækkert område, affaldssorteringen er spøjs men selve området er super fint og hyggeligt
Rendbjerg Strand
8 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2026 september
Husets beliggenhed er lidt uheldig da naboerne ikke passer til husets stil. Havde håbet på en lidt mere naturlig beliggenhed.
Skærbæk
2 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2026 september
rigtig godt område i sær hvis man har børn med
Skærbæk
22 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2026 september
Der var meget åbent ud til trafikeret vej, og ikke muligt at lukke af for børn. Et areal til leg fx rundbold kunne være fedt at have.
Sommersted
6 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2026 september
Området var rigtig fint, dog var der lidt langt at køre når man skulle hente morgenbrød. Fin strand, vi var flere der var ude og bade om morgenen.
Kelstrup Strand

Attraktioner

Vis alle

Rejseblog

  1. Overnatning til Masker i Marsken

    Hvert år i oktober samler Masker i Marsken strikkeentusiaster fra hele Danmark i det sydvestlige Sønderjylland. Festivalen byder på garn, kreativitet, workshops, foredrag og hyggelige møder på tværs af generationer. Find et sommerhus i nærheden og nyd en hel weekend med strikkeoplevelser, fællesskab og efterårsstemning i marsken.
  2. Universe: Billetter med 15% rabat

    Nogle oplevelser fungerer bare – uanset alder. Universe Science Park er en af dem. Det er den slags sted, hvor børnene løber foran, de voksne bliver hængende lidt længere end planlagt, og man pludselig opdager, at man har lært noget uden at tænke over det. Universe ligger smukt placeret på Als og er oplagt som både dagsudflugt og fast punkt på ferien i Sønderjylland. Og lige nu kan du få 15% rabat på billetter, hvis du køber dem online.
  3. Vinterferie i Sønderjylland: Oplevelser for hele familien

    Vinterferien er en oplagt mulighed for at tage på opdagelse i Danmark – især når oplevelserne foregår indendørs og er skabt til både børn og voksne. I Sønderjylland venter der spændende, lærerige og børnevenlige oplevelser, når Museum Sønderjylland inviterer hele familien indenfor til kreative, sjove og sanselige vinterferieaktiviteter på tværs af regionens museer.
Vis alle

Andre artikler