FAQ
Priser og bestilling
Hvor gammel skal jeg være for at leje et sommerhus?
Du skal være fyldt 18 år for at leje et sommerhus.
Ungdomsgrupper
Vi lejer desværre ikke ud til ungdomsgrupper, hvor ingen er fyldt 25 år. Hvis du alligevel foretager en booking uden at oplyse, at der er tale om en ungdomsgruppe, gør vi opmærksom på, at vi har ret til:
- at afvise bookingen uden at refundere den indbetalte leje
- at undlade at udlevere nøglen uden at refundere den indbetalte leje
- at kræve indbetaling af depositum på op til kr. 3.500,- pr. person (såfremt bookingen undtagelsesvis accepteres)Et kærestepar u/25 år er ikke en gruppe og er derfor ikke omfattet af ovenstående regel.
Hvordan lejer jeg et sommerhus?
Det er faktisk utroligt nemt. Når du har fundet det helt rigtige sommerhus klikker du blot på ”Book” knappen og udfylder herefter en formular med dit navn, din adresse, dit telefonnummer og din email adresse. Check at oplysningerne er korrekte og godkend bookingen. Det er det hele.
Vi sender dig få minutter senere en mail hvori vi bekræfter din booking. Din booking af det pågældende hus er endelig gennemført når du har modtaget en ordrebekræftelse herpå.
Hvem skal jeg betale lejebeløbet til?
Når din booking af det pågældende hus er bekræftet fremsender vores samarbejdspartner en mail eller et brev med oplysninger omkring betalingen. Du betaler til vores samarbejdspartner.
Er priserne inklusive skatter og afgifter?
Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Turistskatter afregnes altid særskilt.
Hvornår skal jeg betale og hvor mange rater er der?
Lejen skal betales i 1-2 rater; antallet afhænger af det antal dage der går fra du booker sommerhuset til den dag du ankommer. De præcise betingelser og betalingsdatoer kan ses under lejebetingelser og fremgår af din lejekontrakt.
Kan jeg fortryde mit køb?
Der er ikke fortrydelsesret jf. Forbrugeraftaleloven, således at afbestillingsreglerne ved de enkelte emner er gældende.
Du skal derfor være opmærksom på at den almindelige fortrydelsesfrist på 14 dage ikke gælder når du lejer et sommerhus. Det betyder at afbestillingsreglerne ved de enkelte sommerhuse er gældende. De præcise regler samt eventuelle gebyrer for afbestilling af dit sommerhus eller din feriebolig fremgår af de lejebetingelser du har bekræftet at have læst ved bookingen.
Prisgaranti på alle sommerhuse
Du kommer aldrig til at betale for meget når du lejer et sommerhus hos os, for der er prisgaranti på alle vores sommerhuse.
Prisgarantien betyder, at såfremt du finder det samme sommerhus til en lavere pris hos et andet udlejningsbureau, matcher vi den lavere pris og udbetaler differencen til dig. BEMÆRK: Der skal være tale om præcis det samme sommerhus i den samme periode, samme antal personer og samme alder på antal personer. Afbestillingsforsikring og slutrengøring er kun dækket af vores prisgaranti, såfremt de indgår som en obligatorisk del af lejeprisen.
Såfremt du ønsker at gøre brug af vores prisgaranti skal du rette henvendelse til os senest 24 timer regnet fra bookingtidspunktet (det vil sige det tidspunkt hvor din booking er gennemført). Din henvendelse skal indeholde kontaktoplysninger, bookingnummer samt skriftlig dokumentation (f.eks. screenshot) for den lavere pris, som du har fundet andetsteds.
Afbestillingsforsikring, slutrengøring og forbrug
Er afbestillingsforsikring inkluderet i lejeprisen?
I nogle tilfælde er afbestillingsforsikring inkluderet i lejeprisen, i andre tilfælde er den ikke. Det vil altid fremgå klart og tydeligt af præsentationen af hvert enkelt sommerhus om prisen inkluderer afbestillingsforsikring eller ej. Hvis det ikke er tilfældet kan du som oftest vælge at tilkøbe en afbestillingsforsikring. Tilbydes denne mulighed ikke, anbefaler vi at du tegner den separat.
Er slutrengøring inkluderet i lejeprisen?
I nogle tilfælde er slutrengøring inkluderet i lejeprisen, i andre tilfælde er den ikke. Det vil altid fremgå klart og tydeligt af præsentationen af hvert enkelt sommerhus om prisen inkluderer slutrengøring eller ej. Hvis det ikke er tilfældet kan du for det meste vælge at tilkøbe slutrengøring.
Er strøm, vand og andet forbrug inkluderet i prisen?
Forbrugsafhængige omkostninger som f.eks. strøm og varme er ikke inkluderet i lejeprisen, og skal afregnes særskilt. Der findes dog huse hvor der ikke er installeret synlig måler. Her opkræves enten et fast beløb pr. person/dag eller et fast obligatorisk tillæg pr. booking. Specifikationen fremgår tydeligt af huspræsentationen og lejekontrakten. Vand er i nogle tilfælde inkluderet i lejeprisen; ellers vil det ligeledes blive afregnet særskilt.
Depositum
Hvad dækker de penge jeg indbetaler i depositum?
Det beløb der indbetales i depositum er sikkerhed for betaling af strøm, vand og andre forbrugsafhængige omkostninger. Beløbet skal desuden dække udbedring af mindre skader såfremt der er opstået nogen.
Min ferie er slut – hvornår får jeg mit depositum tilbage?
Et evt. restbeløb tilbagebetales efter slutafregningen ved overførsel til den konto du har oplyst ved ankomst/indbetaling. Vær opmærksom på at der kan gå helt op til 8 uger, før depositum tilbageføres.
Husdyr
Må jeg tage mit husdyr med i sommerhus?
Ja, det er ikke noget problem at tage et eller flere husdyr med på ferien. Angiv blot det antal husdyr du ønsker at medbringe, så kan du frit vælge mellem alle de sommerhuse der er ledige når du skal på ferie.
Er der forskel på, om jeg tager en hund eller kat med?
Nej, det er der ikke.
Er det 100% sikkert, at der ikke har været dyr i et sommerhus hvor dyr ikke er tilladt?
Nej, vi kan desværre ikke garantere at der aldrig har været en hund, en kat eller andre husdyr i et sommerhus selv om det fremgår af præsentationen og lejebetingelserne for det pågældende hus, at husdyr ikke er tilladt.
Fejl, mangler og skadedyr
Hvordan er jeg stillet, hvis jeg opdager en åbenlys fejl eller en tastefejl?
Vi bruger rigtig mange kræfter på at sikre at alle informationer om vores sommerhuse og ferieboliger er opdaterede og korrekte. Hvis der er tale om åbenlyse fejl og tastefejl, vil det blive vurderet om du vidste eller burde have vist, at der var tale om en fejl.
Det betyder at hvis du foretager en booking på grundlag af informationer der åbenlyst ikke er rigtige eller er opstået igennem åbenlyse tastefejl, forbeholder vi os ret til uden nogen form for kompensation eller erstatning at annullere bookingen, hvis det vurderes at du vidste/burde have vidst at der var tale om en fejl.
Jeg har booket men informationerne var forkerte – hvad gør jeg?
Det er vores ansvar at sørge for at alle informationer er opdaterede og korrekte. Det gør vi meget ud af at sikre os. Hvis det viser sig at der er fejl eller mangler ved sommerhuset, og at disse ikke fremgik af beskrivelsen, skal du omgående kontakte vores lokale samarbejdspartner OG tage kontakt til os, så snart dette er muligt.
Vi tager dog forbehold for åbenlyse fejl og tastefejl, jf. afsnittet ovenfor.
Hvad gør jeg ved en pludselig skade?
Vi påtager os intet ansvar for en pludseligt opstået skade, f.eks. fejl i elektriske installationer. I tilfælde af strømsvigt anbefaler vi, at du først kontrollerer om der blot skal skiftes en sikring eller om HFI relæet har slået fra og derfor skal slås til igen.
Hvis det ikke er tilfældet eller hvis der er tale om en skade du ikke selv kan udbedre, skal du rette henvendelse til vores lokale samarbejdspartner. Navn og adresse på denne fremgår af lejekontrakten.
Kan skaden ikke udbedres tilfredsstillende, bedes du sende en skriftlig reklamation til os allerede før eller senest umiddelbart efter hjemkomsten. Det er vigtig at alle fejl og mangler bliver påtalt overfor vores samarbejdspartnere under opholdet og umiddelbart efter disse er konstateret. Overholdes dette krav ikke, bortfalder retten til evtl. godtgørelse/refusion.
Hvad gør jeg hvis jeg er generet af skadedyr?
Vi påtager os intet ansvar for skadedyr som hvepse, fluer, myrer etc. i eller omkring sommerhuset eller ferieboligen.
Hvis du er generet af skadedyr skal du henvende dig til vores lokale samarbejdspartner, som så vil tage sig af sagen.
Hvad nu hvis der udbryder krig, strejke, naturkatastrofer eller lignende?
Vi påtager os intet ansvar for situationer som måtte opstå som følge af udbrudt eller truende krig, strejke, lockout, rationering, grænselukninger, epidemier, pandemier, naturkatastrofer, forureningskatastrofer (herunder nukleare udslip), nedbrud af kommunikationsnetværk samt andre former for begivenheder der kan karakteriseres som force majeure.
Klagevejledning
Sådan klager du over et feriehus
Er du utilfreds med leje af et feriehus, skal du først rette henvendelse til os. Kan der ikke findes en løsning, kan du klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning. I så fald skal du udfærdige et klageskrift på den af Ankenævnet udarbejdede formular.
Du finder en beskrivelse af proceduren og et link til formularen på denne side.
Ankenævn for Feriehusudlejning
Amagertorv 9, 2
1160 København K
http://www.fbnet.dk/Du kan også klage via EU’s klageplatform http://ec.europa.eu/odr.
Sådan klager du over et weekendophold
Såfremt du ønsker at fremføre en klage over et ophold på et hotel, og det ikke er muligt at afklare din klage på opholdsstedet, skal du fremsende en skriftlig klage til os senest 48 timer efter hjemkomsten.
Du har også mulighed for at klage ved at henvende dig til:
Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme
Vodroffsvej 2
1900 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 51 21
Email: kontakt@hrt-ankenaevn.dkSådan klager du over et feriecenterophold
Såfremt du ønsker at fremføre en klage over et ophold på et feriecenter, og det ikke er muligt at afklare din klage på opholdsstedet, skal du fremsende en skriftlig klage til os senest 48 timer efter hjemkomsten.
Du har også mulighed for at klage ved at henvende dig til:
Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme
Vodroffsvej 2
1900 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 51 21
Email: kontakt@hrt-ankenaevn.dk