I Østjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet og Als i syd til Hals, Hou og Øster Hurup omkring Limfjorden, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
Vælg mellem 5.934 sommerhuse Destinationer under Østjylland

Det er langs den østjyske kyst at du finder mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark.

Naturen er i topklasse i denne del af Danmark. Lystfiskere har nærmest uanede muligheder, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.

Her venter også andre ferieoplevelser og aktiviteter i stribevis, så du kan godt begynde at glæde dig til en hyggelig og afslappende ferie med masser af tid til hinanden.

Her kan du læse mere om de mest populære ferieområder i Østjylland:
Als er et meget eftertragtet område, som byder på flere hundrede skønt beliggende sommerhuse. Strandene er en af de bedste grunde til at vælge Als, her ligger den ene dejlige sandstrand efter den anden. I Universe er sjov en videnskab, og i kommer (næsten) med i kampene i 1864. For lystfiskere er Als det rene Eldorado af muligheder. I Sønderborgs mange butikker er der rig mulighed for shopping.

Juelsminde et stort og populært område ved den jyske østkyst som byder på flere hundrede skønt beliggende sommerhuse. Her er en stribe af de mest børnevenlige strande i Østjylland. Der er mange sjove aktiviteter på frilandsmuseet Glud Museum. Kig indenfor på gården Ankerslund og se traktorer og køer i lange baner. Der er masser af muligheder for shopping i området.

Djursland er et utroligt populært område, som har det hele. Strandene er er i topklasse, naturen er flot og I kan frit vælge mellem en perlerække af seværdigheder og attraktioner. Kig f.eks. indenfor i Herregårdsmuseet, se kunst i verdensklasse i Glasmuseet Ebeltoft og besøg Djurslands Jernbanemuseum. Der er mange muligheder for udflugter, besøg f.eks. Nationalpark Mols Bjerge.

I Randers Regnskov kan I træde ind i en anden verden og tage på eventyr i junglen. Her kan I, til lyden fra de brusende vandfald, opleve fritlevende dyr og planter fra de tropiske regnskove i Sydamerika, Asien og Afrika.

Ebeltoft er et meget eftertragtet område på Djursland, og byder på frit valg mellem flere hundrede skønt beliggende sommerhuse. Strandene langs Ebeltoft Vig er afskærmede og derfor meget børnevenlige. Ebeltoft er en af Danmarks ældste byer, og byder på en unik blanding af en stemningsfuld bymidte og mange spændende butikker og museer. Den flotte natur i Mols Bjerge venter lige uden for byen.

Grenå er et flot beliggende og fredeligt område omkring en af Danmarks hyggeligste købstæder. Lidt overraskende finder I faktisk to af landets absolut bedste badestrande lige uden for byen. Vandet er lavt, sandet er fint og derfor er den super til familier med mindre børn. Her er også suveræne muligheder for lystfiskeri og I må endelig ikke gå glip af byens store attraktion, Kattegatcentret.

Øster Hurup er et af de mest eftertragtede områder langs den jyske østkyst. Glæd jer til en dejlig strand eller ta’ en tur i badeland. Besøg Lille Vildmosecentret, som byder på mange spændende oplevelser for hele familien. Se også hvordan man laver salt over åben ild i Mariager Saltcenter. Øster Hurup er et skønt område med masser af ferieoplevelser.

Vælg mellem 5.934 sommerhuse

Områdeanmeldelser

8 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
En lækkert område at holde sommerferie. Dejligt is hus på stranden, skøn kiosk på den nærliggende campingplads, hvor vi kæbte morgenbrød. Dejlig nærbutik i Gjerrild med varer fra lokalområde. Var på cykeltur i ved og omkring Gjerrild.
Gjerrild Nordstrand
2 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2026 juli
Det er meget børnevenligt
Juelsminde
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Ingen mulighed for at købe nem mad på campingpladsen.
Gjerrild Nordstrand
5 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Et dejligt område hvis man er til det mere stille ferie, et godt område til gode vandreture
Egense
6 voksne 0 børn 1 husdyr 14 overnatninger 2026 juli
Skøn beliggenhed. Roligt område. Hyggeligt.
Juelsminde

Attraktioner

Vis alle

Rejseblog

  • Aarhus med teenager: Oplevelser for unge

    Aarhus er en af Danmarks mest spændende byer for familier med teenagere. Byen kombinerer shopping, kultur, action, natur og gastronomi og byder på mange aktiviteter for teenagere. Uanset om jeres teenager elsker sociale medier, shopping, spændende aktiviteter eller flotte udsigter, byder Aarhus på masser af oplevelser. Her får I inspiration til de bedste steder og aktiviteter, når turen går til Aarhus med teenager.
    Skater på Godsbanen i Aarhus
  • Oplevelser i Aarhus for hele familien

    Leder du efter de bedste oplevelser i Aarhus for hele familien? Aarhus byder på et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Uanset om I er til forlystelser, spændende museer, hyggelige strandture, dyreoplevelser eller sjove aktiviteter i det fri, er der masser at opleve i Danmarks næststørste by. Her får du inspiration til en familieferie fyldt med gode minder.
    ARoS Aarhus Kunstmuseum
  • Jul i Trekantområdet: Tradition, hygge og unikke julegaver

    Når den søde juletid nærmer sig, forvandles Destination Trekantområdet til et sandt julelandskab fyldt med stemningsfulde markeder, kreative boder og hyggelige aktiviteter. Her finder man både klassiske juleoplevelser i historiske omgivelser og moderne bud på design og kunsthåndværk – perfekte rammer for både julehygge og jagten på unikke julegaver. Oplev jul i Destination Trekantområdet med stemningsfulde julemarkeder og hyggelige events i Billund, Fredericia, Kolding og Vejle.
    Julemarked på Koldinghus
Vis alle

Andre artikler