Det familievenlige ferieområde Krik Vig ligger omgivet af et fantastisk landskab i Nationalpark Thy. Direkte ved feriebyen indbyder naturstranden ved fjorden til aktiviteter i det fri blandt herlige plantager og skovområder.
Lykkelige dage ved stranden, den friske luft fra Vesterhavet, en ferie fuld af fantastiske oplevelser og om aftenen går det tilbage til jeres lille sommerhus. Sådan forestiller de fleste sig ferien i sommerhus ved Vesterhavet. Et sted, hvor drømmen kan gå i opfyldelse, er Kloster ved Søndervig.
Stranden ved Thyborøn er en dejlig børnevenlig sandstrand, der ligger beskyttet mellem høfderne. Der er kiosk, spisesteder og toiletter tæt ved, så det er muligt at hygge en hel dag i samvær med familien på stranden. Leg i vandkanten, byg sandslotte, sæt drager op, slap af med en bog og nyd freden og roen til lyden af havet. Ved Kystcentret står det Blå Flag, der er garant for fine badeforhold.
Her venter en skøn, lavvandet strand, suveræne muligheder for at komme tæt på den flotte natur og udsigt til betagende solnedgange ved Vesterhavet. Der er fine muligheder for lystfiskeri og kort afstand til shopping og oplevelser i omegnens byer.
Den smukke og uforstyrrede natur med lyng og nåletræer indbyder til, at I sætter jer i sadlen og cykler ud i den friske og rene luft. Et stort stisystem, der rækker helt ud gennem klitterne til stranden ved Henne og Vejers og til Blåbjerg Plantage, viser vejen, så I kan komme vidt omkring til fods eller på cykel. Pak madkurven og badetøjet til en vellykket dag i samvær med familien.
Jegum er et dejlig roligt sommerhusområdet og perfekt til en afslappende og hyggelig familieferie. Den skønne og uforstyrrede natur indbyder til vandre- og cykelture på områdets omkring 11 km naturstier. Langs stierne er der opstillet bænke, så man kan holde pauser, nyde naturen og den evt. medbragte madkurv. I Jegum findes en købmand, en minigolfbane og to tennisbaner.
Glæd jer til en dejlig og børnevenlig strand med det fineste, hvide sand man kan ønske sig. Der er masser af muligheder for shopping i omegnen og dejlig feriebystemning.
Lyngvig Fyr står oven på en af klitterne ud mod havet midt i det smukke klitlandskab omkring Holmsland Klit. Bestiges de 228 trin til fyrets top, belønnes man med en enestående udsigt: Vesterhavet og Ringkøbing Fjord ruller ind fra hver sin side og omkranser det naturskønne klitlandskab. Besøg den hyggelige fyrmesterbolig med café, museumsbutik og flotte udstilling om badeturismen ved Vestkysten.
Er vand, sol og strand vigtige elementer i jeres ferie, ja så er Årgab et godt valg. Beliggende lige mellem Vesterhavets bølger og Ringkøbing Fjords mere rolige vand. Ved fjorden holder wind- og kitesurferne til, Det er underholdende at iagttage de mange farvestrålende sejl, når surferne boltrer sig på vandet. Borde og bænke gør det muligt at nyde den medbragte madkurv imens.
Nogle af vestkystens bedste strande ligger i området omkring Haurvig. Strandene er omkranset af marehalmsklædte klitter, hvor det er nemt at finde en uforstyrret gryde med læ for vinden. De hvide sandstrande er ideelle til bygning af sandslotte og dæmninger, indsamling af smukke skaller og sten og ren og skær afslapning, ligesom den friske vind indbyder til drageflyvning.