Tyskland
Artikler
Feriebolig Vogtland
Landskabet i Vogtland er grønt og frodigt, præget af et kuperet terræn med højdeforskelle mellem 250 og 974 m over havet, marker, søer og enge, skove og floden Saale. I flere af skovene frister dejlige forfriskende friluftsbade, og Naturpark Erzgebirge byder på hundredvis af km af vandre- og cyklingruter, natur- og ridestier. Et eldorado for naturelskere, aktive friluftsmennesker og livsnydere.Feriebolig Bayerischer Wald
Nationalpark Bayerischer Wald har optimale betingelser for fritidsaktiviteter som vandring og cykling. Området har mange slotte og borge samt et stort og forskelligartet udvalg af museer. Forlystelsesparker, skønne badesøer og badelande eller for den sags skyld shoppingmuligheder vil I heller ikke mangle her.Feriebolig Sylt
Sylt er så afvekslende en ø, at I ikke sådan lige bliver færdig med at gå på opdagelse. Øen har både dejlige sandstrande, vandreklitter, marskland og hede, så frem med badetøj, vandresko og cykelhjelm. Fortiden titter frem over alt og byder på spændende seværdigheder, og I kan bruge mange timer i de hyggelige gamle landsbyer med atmosfære, spændende butikker, museer og gallerier.Feriebolig Unterfranken
Unterfranken ligger som en grøn oase i den nordvestlige del af Bayern. Landskabet er grønt og frodigt med skove, landbrugsarealer og enge, vinmarker og -bjerge, og her venter jer et væld af oplevelser, hvis I vælger at drage ud på cykel eller til fods. Følg børnenes hjerter og ta' i et af de mange dyrehaver og forlystelsesparker. På varme dage kan I lade jer lokke af friluftsbadene.Feriebolig Usedom
Mellem højdedrag og Østersøen strækker klintekysten sig, og det er her, man finder de berømte Østersø-badebyer, de såkaldte kejserlige tre; Ahlbeck, Heringsdorf og Bansin. Kaldenavnet er opstået, da den kejserlige familie nød at holde ferie og bade her omkring år 1900. Strandene har det fineste og blødeste sand og ligger i læ for vestenvinden.Feriebolig Sächsische Schweiz
Sächsische Schweiz har en ganske enestående natur, der egner sig til rigtig mange former for friluftsliv. Her finder I et udvalg af aktiviteter og attraktioner, så alle i familien kan få ønsker og behov opfyldt. Et rigtig godt valg af feriedestination for den aktive og naturglade familie, som måske tilmed er historisk interesseret.Feriebolig Weserbergland
Historisk og idyllisk område med virkelig gode cykel- og vandreruter. Weserbergland har et meget varieret udbud af attraktioner, som giver mulighed for at tilgodese ferieønsker fra alle i familien.Feriebolig Mittelfranken
Mittelfranken har en herlig natur, der indbyder til mange former for aktivitet. Her er gode muligheder hvad enten I vil cykle, klatre, svømme eller vandre. Området har ligeledes mange kulturseværdigheder og oplevelsesparker at byde på.Feriebolig Thüringer Wald
Om I ønsker at udforske ferieområdet til fods, på cykel, klatrende på en bjergvæg eller plaskende rundt i en bjerg sø, ja så er Thüringer Wald et godt valg. Naturen er overdådig og smuk med grønne dale, blomsterenge og bjergtoppe, så langt øjet rækker. De mange stier gør det nemt for jer at komme omkring og finde det perfekte sted at nyde den medbragte mad og fylde vandflasken ved en kølig kilde.Feriebolig Allgäu
Allgäu er et utrolig smukt område, der starter i Sydtyskland, fortsætter ind i Østrig og slutter ved udløbet til Alperne. Området er det ideelle valg til en aktiv familieferie, og de 65 cykel- og vandrestier i det grønne naturskønne landskab ved Alpernes udløb er måske nogen af Europas smukkest. Her er masser af muligheder for både familier på tur og de, der vil have lidt større udfordringer.