Historisk og idyllisk område med virkelig gode cykel- og vandreruter. Weserbergland har et meget varieret udbud af attraktioner, som giver mulighed for at tilgodese ferieønsker fra alle i familien.
Vælg mellem 164 sommerhuse

Weserbergland er et idyllisk, skovdækket bjergområde i Niedersachsen langs floden Weser.

Dette er fantastiske rammer til at kunne nyde ferietiden sammen og virkelig få slappet af. Området har mange smukke bindingsværksbyer, borge og slotte – alt sammen beliggende i Weserberglands idylliske og charmerende flodlandskab. Den flotte natur og dens fred og ro kan både nydes på vandre- og cykelture eller beundres fra vandsiden på floden Weser enten fra en udflugtsbåd eller i kano.
Vælger I opleve Weserbergland på cykel, har I en af Tysklands skønneste cykelruter til rådighed, lige som der et stort net af tema- og kvalitetsvandreruter i området.

Der findes en lang række spændende attraktioner for hele familien i Weserbergland. En af dem er Schillat-Höhle i Hessisch Oldendorf. Her kan I udforske den fascinerende verden, der befinder sig i Tysklands nordligste drypstenshule. Et udflugt hertil er en rejse tilbage til fortiden – hvor man som besøgende kan gå hele 45 meter ind i dybet. Den flotteste del af hulen er nok ”eventyrskoven”, som med funklende calcitkrystaller henlægger stedet i en mystisk atmosfære understøttet af stemningsfuld musik.

Har I lyst til vand og badeliv står Pyrmonter Welle Erlebnisbad i Bad Pyrmont klar med mange faciliteter. Her er både uden- og indendørs bassiner, 46 meter vandrutchebane, 1, 3 og 5 meter vipper samt børnebassin. Besøg også Tierpark Bad Pyrmont, som er et oplagt, hyggeligt familieudflugtsmål med mulighed for at komme tæt på mange forskellige dyrearter. Attraktionen har endvidere en minibondegård samt stor legeplads.

Skal der action og spænding på ferieprogrammet så prøv TreeRock – Abenteuerpark Hochsolling i Holzminden-Silberborn. Her kan store som små få deres klatre- og eventyrlyst udfordret. Inden I får lov at prøve jeres grænser af med blandet andet eventyrparcour, bliver I iklædt sikkerhedsudstyr og får en grundig instruktion. Prøv også den knapt 1 kilometer lange ”barfodssti”, der er en helt speciel sanseoplevelse!

Das deutsche Stuhlmuseum Eimbeckhausen er et museum, som drejer sig om temaet ”træstole”. I udstillingen vises hvordan mennesket igennem mere end 100 år håndværksmæssigt, og med få midler til rådighed, har udviklet og forædlet træstole.

Museum Hameln ligger midt i Hamelner Altstadt, og bygningerne som huser museet hører til de skønneste eksempler på Weserrenæssance. Museet har en stationær udstilling på 1200 m2, der viser byens historie fra de første spor af bosætning og frem til den nyeste fortid. Et helt udstillingsområde er tilegnet sagnet om ”Rottefængeren fra Hameln”, hvor også det mekaniske ”Rottefængerteater” formidler det berømte sagn på helt ny vis.

I sæsonen april til oktober kan man i museumslandsbyen Börry opleve historisk og levendegjort landbrugsliv og efterfølgende nyde en forfriskning i den tilhørende museumscafe.

Vælg mellem 164 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig i Niedersachsen

    Niedersachen dækker et kæmpe område fra Nordsøen og den hollandske grænse og helt ned til Harzen. Derfor er naturen også meget varieret med vadehav, sandstrande og klitter i nord, til søer, bjerge og skove længere sydpå. Her er masser af muligheder for udendørs aktiviteter, seværdigheder og attraktioner for hele familien.
  2. Feriebolig i Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.