Skøn weekend med badeland i Hvide Sande

Weekend med badeland i Hvide Sande

”Orv, hvor lækkert! Her er også et soveværelse til mig og Sonja, så vi kan sove for os selv! Det er meget bedre end i en campingvogn!”

Syvårige Otto føler sig hurtigt hjemme i det mobil home, som de næste par dage skal være vores hjem på Nordsø Camping i Årgab ved Hvide Sande og Vesterhavet.

Han finder sine medbragte Lego-mænd frem og indleder et drabeligt slag mellem dem på spisebordet. Lillesøster Sonja er heller ikke sen til at gå i gang med at lave kager med sine Duplo-klodser.

Imens pakker jeg ud. Den medbragte mad kommer i køleskabet, tøjet lagt og hængt på plads i skabene, dyner og puder bliver betrukket med det sengetøj, som vi fik i receptionen, og tandbørster og andet toiletgrej havner på hylden i badeværelset med bruseniche.

En brat ende

Børnenes intense leg får en brat ende. Jeg spørger nemlig, om vi skal prøve campingpladsens badeland.

Få minutter senere suser Otto og Sonja – og deres far – ned ad vandrutsjebanen. Mine unger er tæt på at gå i fast kredsløb på den 50 meter lange sliske, men Sonja når dog også at tage sine første svømmetag uden hverken korkbælte, badering eller svømmevinger i det 80 centimeter dybe bassin.

”Jeg svømmer, far,” jubler hun, kæmper sig ind til kanten og lokker mig så over i babybassinet, hvor jeg skal til frisør hos hende.

Mens min datter hælder vand, ’shampoo’ og ’balsam’ ned over mit hoved, er Otto i vild vandkamp med en anden dreng.

37 rutsjebaneture senere – og efter en slapper til far i saunaen – erstatter børnene badelandet med legepladsens trampoliner, mægtige hoppepude og klatrestativ med tovværk, naturtræ og klatrevæg.

”Jeg smutter ned i vores mobil home. I ved, hvor det er,” siger jeg.

”Ja! Granvej 7!,” lyder det.

Tid til vandski

Kort efter invaderes mobil homet af Otto, Sonja og to legekammerater. De styrter ind på børneværelset og er godt i gang med snak og Lego, da jeg stikker hovedet ind.

”Det er Cecilie og Mathias. Vi mødte dem i svømmehallen og legede på legepladsen. Vi har også været ovre i deres hytte,” fortæller Otto.

Snakkesaligheden afløses af en fremskudt underlæbe efter min besked om, at vi skal ud af døren. Men humøret bliver hurtigt højt igen, da vi efter 10 minutters kørsel når frem til Kabelpark, hvor jeg skal stå på vandski.

”Se, der er også en stor hoppepude og nogle andre børn. Må vi prøve den, far?”.

Mens børnene hopper og stifter nye bekendtskaber, bliver jeg iført våddragt, styrthjelm og vandski på fødderne trukket rundt på Kabelparks 760 meter lange kabelbane.

I femte forsøg kommer jeg hele vejen rundt. Det fejrer jeg med et triumferende ”Woouuh!” og en Mylius Erichsen Classic-øl – brygget i Ringkøbing – i Kabelparks bar. Otto og Sonja får en cola, inden vi triller ind til Restaurant Under Broen i på havnen Hvide Sande for at få aftensmad.

Rødspætter og fritter

To hele stegte rødspætter med nye kartofler og persillesovs samt kyllingenuggets med fritter til børnene er lige, hvad vi har brug for.

Tilbage på Nordsø Camping når vi dårligt at synge godnat, før børnene sover tungt. Men jeg må lige en tur op på toppen af klitterne og nyde en god dosis frisk blæst samt udsigten over Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Holmsland Klit inden aftenkaffen i vores mobil home.

Omelet og rundstykker

Næste morgen hygger vi med friske rundstykker fra campingpladsens butik og en omelet lavet på mobil homets gaskomfur i køkkenet. Børnene kan dårligt få tygget af munden, før badelandet og legepladsen atter kalder.

Et forslag om at smutte en tur i klitterne preller af som et hop på en trampolin. Og ok, nok er det en solrig forårsdag, men luften stadig kold, så helt ringe er det ikke på ny at suse i rutsjebane og pjaske i 25 grader varmt vand. Og hov, henne i et hjørne af badelandet er der jo også et lækkert dampbad og en kold, svalende bruser.

På burgerbar

Søde som mine børn er, holder de vores aftale om at forlade bademekkaet ved middagstid for at trille ind til Hvide Sande. Som ynder af alt godt fra havet falder jeg i svime i Havnens Røgeri og investerer i hvidløgsrøgede rejer og makrel samt lidt hajbug og et stykke peberrøget laks. Otto og Sonja er blevet lovet en burger, så de får lov at smutte over i Havnens Pølsevogn.

Her troner de på hver sin barstol, da jeg træder ind ad skydedøren med min fiskefrokost i en pose.

”Vi bestilte burger og pomfritter, far. De er snart klar,” siger Otto og giver mig byttepengene.

Spisestedets vietnamesiske bestyrer har intet imod, at jeg spiser medbragt mad hos hende. Jeg siger tak ved at investere i en kop kaffe og tre vaffelis.

Tid til sildefiskeri

Og så skal der fiskes sild! Om foråret myldrer store stimer af den sølvblanke fisk ind gennem slusen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. I vished om fiskeriets begrænsede underholdningsværdi for børnene har jeg allieret mig med mine forældre. De kører gerne den timelange tur fra deres hjem ved Struer for at hygge med børnebørnene.

”Farmor! Vi vil gerne i badeland,” lyder det, da vi midt på eftermiddagen mødes blandt sildefiskerne – hvoraf mange deltager i sildefestivalen – ved slusen i Hvide Sande.

Da jeg nogle timer senere kommer hjem fra mit sildeeventyr, er min far netop vågnet efter en lur i ’voksensoveværelset’ i mobil homet. Mens vi nyder en kop kaffe i solen på terrassen, kommer min 76-årige mor tilbage fra badelandet.

”Det var da godt, at det lukkede her klokken seks, for børnene var ikke til at drive ud. Men badelandet er da også helt perfekt til børn i den alder. Nu er de på legepladsen,” siger hun og skænker sig en kop kaffe fra termokanden.

Længsel efter frikadeller

Om det skyldes sult er uvist, men lidt senere kommer Otto og Sonja myldrende. Fin timing, for det er spisetid. Denne aften falder valget på stegt havkat med garniture på Hvide Sande Røgeri, mens ungerne – efter at have hygget med jævnaldrende i restaurantens legeafsnit – får kyllingespyd og fritter.

Min indre sundshedsapostel spørger, om børnemenuerne på landets spisesteder ikke kunne gøres en stak kalorier sundere. For eksempel ved at tilbyde en klassiker som frikadeller med kartofler og gulerødder.

Farvel til mine forældre og hjem til putning. Denne aften når jeg at se en fantastisk solnedgang fra klitten.

Og sandelig om det ikke lykkes at lokke Otto og Sonja op gennem marehalmen til klittens top næste morgen.

”Nøj, der er hav, og der er også hav. Det er flot,” konstaterer femårige Sonja, mens hendes far glæder sig over den unge dames blik for flot natur.

Kort efter løber vi om kap i sandet ned ad klitterne. Vores bagage er pakket i bilen. Slutrengøringen af mobil homet er inkluderet i prisen, så det handler bare om at aflevere nøglen og køre. Næsten. Vi skal da lige en time i badelandet, inden vi triller hjemad.