Danmark
Artikler
Sommerhus på Vestfyn
Besøg den atmosfærefyldte gamle købstad Assens, tag på udflugt til den naturskønne og fredelige halvø Helnæs, eller prøv kræfter med de mange typer af friluftsaktiviteter Vestfyn også kan tilbyde. Attraktionerne Frydenlund Fuglepark samt Terrariet Reptile Zoo er super børnevenlige udflugtsmål – sikre hit i ferieprogrammet!
Sommerhus i Thyborøn
Stranden ved Thyborøn er en dejlig børnevenlig sandstrand, der ligger beskyttet mellem høfderne. Der er kiosk, spisesteder og toiletter tæt ved, så det er muligt at hygge en hel dag i samvær med familien på stranden. Leg i vandkanten, byg sandslotte, sæt drager op, slap af med en bog og nyd freden og roen til lyden af havet. Ved Kystcentret står det Blå Flag, der er garant for fine badeforhold.
Sommerhus i Glesborg
Glesborg er et roligt og godt udgangspunkt for udflugter til Djurslands seværdigheder som eksempelvis Djurs Sommerland og Skandinavisk Dyrepark. Området har et veludbygget net af cykelstier og i Nationalpark Mols Bjerge findes både gode vandreruter samt ridestier.
Sommerhus ved Jammerbugten
Langs Jammerbugten finder du en perlerække af de mest populære ferieområder i Nordjylland - og også en stribe af de fineste og bedste sandstrande, man kan opdrive. Her venter også en flot og varieret natur, hyggelige byer med spændende butikker og sjove timer sammen med børnene i Fårup Sommerland.
Sommerhus i Hesselager
Hesselager er skønt område med en børnevenlig strand og et tropisk badeland som børnene vil elske. Tag på rundvisning på Glorup Herregård og se de flotte bygninger og parken med den idylliske sø. Oplev også Danmarks største sten, som er 10 meter højj, knap 46 meter bred og som vejer 1.000 tons.
Sommerhus på Tåsinge
Tåsinge byder velkommen til idylliske landsbyer med huse i bindingsværk, en perlerække af børnevenlige strande og selvfølgelig hyggelige oplevelser på Valdemars Slot. Tåsinge Museum fortæller om øens lange historie - og her får I selvfølgelig også fortællingen om Elvira Madigan og Sixten Sparre.
Sommerhus i Svaneke
Lad jer betage af Svanekes historiske charme og stemningsfyldt by- og havnemiljø. Den omgivende unikke natur har både mange seværdigheder og indbyder i den grad til et aktivt friluftsliv.
Sommerhus i Hasle
Hasle er et skønt ferieområde på den vestlige del af Bornholm, hvor udsigten til solnedgangen er helt fantastisk. Her er en fin sandstrand og også et havnebad. Der er mange muligheder for vandreture i de naturskønne omgivelser; se f.eks. Rubinsøen og Jons Kapel.
Sommerhus i Gudhjem
Nyd Gudhjems fred og charme og lad jer fascinere af byens arbejdende kunstnere eller friste af det store udbud af lokale, kulinariske delikatesser. Tag på vandreture i enestående smuk natur, på sejltur til Danmarks østligste ø og besøg de spændende museer i området. På Bornholm er afstandene korte og listen af seværdigheder lang!
Sommerhus i Sandvig
Bornholms nedlagte jernbaner er omdannet til cykelstier, og øen har derfor et unikt net af stier. De korte afstande gør det oplagt at cykle rundt til øens mange attraktioner og seværdigheder. Unikke granitklipper, borgruiner og huler, naturparker, rundkirker og de hyggelige byer med bindingsværkshuse. De gamle redningsstier langs kysten fungerer i dag som vandreruter. Cykler kan lejes i Allinge.