Sydfyn byder på en stribe skønt beliggende sommerhuse. De fleste ligger meget tæt ved vandet, så der er nem adgang til de dejlige strande, der findes langs denne del af den fynske kyst. Her venter også stemningsfyldte byer som Assens, Faaborg og Svendborg som alle byder på fine muligheder for shopping i de hyggelige gader. Oplev også Naturama, Egeskov Slot, Valdemars Slot og meget mere.
Vælg mellem 232 sommerhuse Destinationer under Sydfyn

Uanset om I falder for det ene eller det andet sommerhus på Sydfyn er afstandene på øen ikke større end man uden problemer kan komme fra det ene sted til det andet på kort tid. Og i kommer med garanti ikke til at kede jer! Se f.eks. de mange dyr på Naturama og kig indenfor på Egeskov Slot og Valdemars Slot.

Det fynske landskab er kendetegnet ved bløde bakker og storslåede udsigter til havet og de mange små og store øer. Midt i den danske natur finder I også et stykke Japan i Danmark. De Japanske Haver, der er en fryd for alle sanser, er beliggende ca. 20 kilometer sydvest for Odense

Naturama i Svendborg fortæller om naturen på en spændende og medrivende måde. Her findes en stor samling og udstoppede fugle og andre dyr, skeletter af hvaler og en masse levende dyr. Se f.eks. en myretue med flere hundrede beboere, store og små edderkopper, vandrende pinde, biller, græshopper og andre dyr. Læs mere her.

Egeskov Slot er en af de bedst bevarede vandborge i hele Europa og både slottet og parken omkring det er absolut en udflugt værd. Nyd synet af de flotte blomster, velholdte plæner og store træer, og lad børnene prøve om de kan finde ud af labyrinten. Veteranmuseet på Egeskov Slot har en meget stor samling af motorcykler, knallerter, biler og meget andet. Læg også vejen forbi Falckmuseet.

Læg også vejen forbi Valdemars Slot på Tåsinge. Foruden de flotte omgivelser er her ikke mindre end tre spændende museer. Et besøg på Slots- og Herregårdsmuseet, er også et besøg i et fantastisk hjem med en enestående, historisk atmosfære. I Jagt- og Trofæmuseet udstilles jagttrofæer og kultur genstande fra hele verden og i Museum for Lystsejlads venter et spændende kig ind i dansk sejlsport.

Grubbe Mølle ligger i meget smukke omgivelser ved Svanningebækken - perfekt til en hyggelig tur med børnene. Læs mere her.

Midtfyns Put & Take ved Sallingelunde er det oplagte sted at tage familien med på fisketur. Her er fine faciliteter til rensning af fisk, tørvejr til spisning af madpakken samt grill og bålsted, så I kan grille dagens fangst og bage snobrød. Skal børnene have en pause fra fiskestængerne, kan de boltre sig på legepladsen og boldbanen. Fiskestænger kan lejes, hvis I ikke har fået dem med hjemmefra.

Vælg mellem 232 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 august
Fantastisk udsigt og lækker bade strand
Nab
8 voksne 2 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2026 august
Naturskøn grund, smukt med alle de vilde blomster og hyggeligt at der var slået gangstier imellem. Lækker terrasse med masser af borde og siddepladser. Skøn gårdhave. Tæt på hyggelige Svendborg. Der var dog noget trafikstøj fra vejen. Men alt det andet opvejer dette. Prikken over i’et ville være, hvis der var en hyggelig bålplads og evt et shelter.
Sydfyn
4 voksne 2 børn 0 husdyr 14 overnatninger 2026 juli
Halvøen Knold er en perle, der byder på storslåede naturoplevelser.
Dyreborg
6 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Dejlig stille område, men lidt pudsig beliggenhed midt i et parcelhuskvarter. Men dejlig tæt på vandet og kort kørsel til Fåborg. Sydfyn er skøn
Faldsled
4 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Tæt på natur og dejligt roligt område
Faldsled

Attraktioner

  1. SFVJ

    Banegårdspladsen 2
    5600 Fåborg
    20 151553
Vis alle

Rejseblog

  1. Besøg Naturama i Svendborg i efterårsferien

    Når efteråret sænker sig over Fyn, inviterer Naturama i Svendborg hele familien indenfor til en ferie fyldt med levende dyr, kreative aktiviteter og fascinerende fortællinger fra naturens verden. På Naturama kan både børn og voksne komme tæt på dyr, der fascinerer, overrasker og måske giver et lille sug i maven. Museets stemningsfulde udstillinger danner rammen om en hyggelig efterårsdag, hvor leg, læring og fælles oplevelser går hånd i hånd.
  2. Vinterferien på Naturama er eventyrlig

    Vinterferien bliver alt andet end kedelig, når Naturama inviterer hele familien indenfor til natur, leg og eventyr. Fra 7.-15. februar 2026 venter der spændende oplevelser for både børn og voksne – perfekt til en hyggelig feriedag fyldt med læring, bevægelse og fantasi.
  3. Jul på Naturama: Magiske nisser og julehygge i Svendborg

    Når julestemningen breder sig i Svendborg, kan du opleve en helt særlig og magisk udstilling på Naturama. Her dykker museet ned i nissernes naturhistorie – og afslører forunderlige fund, som får både børn og voksne til at tro en lille smule mere på julens magi. Se sjældne nisseskeletter, ægte nissebo og historiske fund fra nisser gennem tiden, alt sammen krydret med spændende julefortællinger og hyggelige aktiviteter i hele huset.

Andre artikler

  1. Sommerhus på Fyn

    Fyn er er naturskøn og fredelig plet lige i midten af Danmark. Langs de fynske kyster findes mere end tusind skønt beliggende sommerhuse, så uanset hvor I vælger at tage hen vil der aldrig være langt til vandet. Besøg øens maleriske købstæder, Odense og glæd jer til de mange skønne ferieoplevelser der venter på Fyn.