Niedersachen dækker et kæmpe område fra Nordsøen og den hollandske grænse og helt ned til Harzen. Derfor er naturen også meget varieret med vadehav, sandstrande og klitter i nord, til søer, bjerge og skove længere sydpå. Her er masser af muligheder for udendørs aktiviteter, seværdigheder og attraktioner for hele familien.
Vælg mellem 16.621 sommerhuse Destinationer under Niedersachsen
Lüneburger Heide

En familieferie ved Nordsøen byder på sund havluft. De skønne sandstrande og klitter indbyder til hygge og samvær med familien. Snup et afslappende solbad i en liggestol og lyt til havet, mens børnene bygger sandslotte og graver kanaler. Sop i havet og nyd synet af sæler, der boltrer sig i det lave vand tæt på stranden. Oplev vadehavet med dets ebbe og flod og den uberørte natur.

Er det ikke strandvejr, er der masser af andre muligheder for gode oplevelser. Besøg f.eks. det actionfyldte vandland Nautimo i Wilhelmshaven eller Zoo am Meer i Bremerhaven. Her kan I stå ansigt til ansigt med isbjørne, pingviner, chimpanser og silkeaber.

I Lüneburger Heide venter Nordtysklands største familie- og forlystelsespark Heide Park Resort med mere end 50 attraktioner som f.eks. prisbelønnede piratshows og verdens hurtigste og højeste trærutsjebane iflg. Guiness Rekordbog 2011. Her er underholdning nok til en hel dag for hele familien.

I Walsrode ligger flere seværdigheder, bl.a. den store fuglepark med fuglearter fra alle kontinenter og klimazoner og Tysklands største safari- og storvildtreservat Serengeti Park med vilde dyr fra hele verden.

I Erlebnis-Zoo Hannover bliver I inviteret med på oplevelsesrejse til Afrika, Indien, Australien og Canada. Oplev mere end 3.000 dyr i de syv unikke og naturtro temaverdener. SEA LIFE i Hannover er også et dejligt udflugtsmål for både børn og voksne. Over 160 dyrearter er repræsenteret i de 37 akvarier og bassiner. Vær med, når det er spisetid, og se de fantastiske særudstillinger.

I Wolfsburg findes flere af regionens oplevelsescentre. I Wolfsburgs Autostadt drejer det sig om biler, mens byens eksperimentarium Phaeno lægger op til interaktive oplevelser. Børnene vil elske det.

Rasti-Land i Salzhemmendorf 45 km sydvest for Hannover er en attraktion med både gys og gru og eventyr. Oplev den sjove raftingbane, vandradiobiler, det 12 meter høje fritfaldstårn og interaktiv vandkamp i T-Rexs rige. Tag også med på eventyrrejse gennem piratbyen eller på veteranbilstur gennem Afrika.

Byen Celle nord for Hannover er en fyrstelig residensby med Europas største bindingsværkshuse. De mere end 450 fredede og helt unikke huse stammer helt tilbage fra det 16. århundrede. Byens slot giver et indblik i fyrsternes livsstil og indeholder bl.a. Welferfyrsternes gravkapel. Så absolut et besøg værd.

Længst sydpå i Niedersachen ligger Harzen med perlen Goslar; den største og mest charmerende by i Harzen. Byen er så velbevaret, at den længe har stået på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Går ferien til Harzen, må I ikke snyde jer selv for at besøge denne perle.

Vælg mellem 16.621 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Lille hyggelig by med natur badesø tæt på og ligger så man fint kan køre rundt til forskellige seværdigheder i Nord-Harzen.
Altenau
5 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Der er ikke så meget kultur, man skal komme pga. Naturen.
Burhave
5 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Lidt længere transporttid til Hamborg end vi havde forventet. Hyggelig mindre by, hvor vi også oplevede deres lokale byfest. Nu var det ikke badevejr, men stranden var noget anderledes end vi havde forventet, også i forhold til nogle af billederne.
Otterndorf
2 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Ligger meget tæt på centrum. Intet behov for kørsel. Selve Harzen er naturligvis ret turistagtigt, men det kan man regne ud på forhånd.
Goslar
2 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Ferielejligheden ligger i en lille landsby med få huse uden for Bispingen, bærer præg af landbrug (dog ingen lugtgener i boligen ??) og turisme. Der er ikke langt til indkøb og seværdigheder. Området er rigtigt godt til naturelskere og vandring. Lüneberger Heide ligger lige i baghaven på gåben (men dog en 40 minutters køretur, da bilen ikke må køre på den korte vej uden specialtilladelse). Det er et smukt område og helt klart et besøg værd. Der er mulighed for en køretur med hestevogn rundt i naturparken, samt en gratis Heide shuttle (bus), der kører forskellige ruter rundt i naturparken.
Bispingen

Attraktioner

Vis alle

Rejseblog

  1. Besøg Heide Park med hund

    Hvis du holder ferie med din hund i Nordtyskland, er Heide Park en af de store forlystelsesparker, hvor hunde er velkomne. Selvom din hund naturligvis ikke kan prøve rutsjebanerne, kan den stadig være en del af familieudflugten og nyde dagen sammen med resten af familien.
  2. Overnatningsmuligheder nær Heide Park

    Et besøg i Heide Park er for mange familier et af årets største feriehits. Men hvor skal I egentlig overnatte, hvis I gerne vil have mest muligt ud af turen? Heldigvis findes der mange gode muligheder nær forlystelsesparken. Området omkring Soltau og Lüneburger Heide er perfekt til både weekendophold og længere ferier med børn.
  3. Oplevelser i nærheden af Heide Park

    Planlægger du et besøg i Heide Park Resort? Området omkring Soltau byder på langt mere end rutsjebaner. Her finder du shopping, afslapning, kultur og naturoplevelser – perfekt til en ferie med variation i Lüneburger Heide.
Vis alle

Andre artikler

  1. Feriebolig i Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.