Sommerhus i Soltau
Ferie tips
Sommerhuse i Soltau
Soltau er en ideel destination for både børnefamilier, par og venner. Byen byder på en kombination af kultur, natur og masser af underholdning. Med et sommerhus som base kan du selv bestemme tempoet og skabe de perfekte rammer for uforglemmelige minder og masser af tid til at nyde samværet med familien.
Et sommerhus i Soltau er det perfekte udgangspunkt for en ferie med både afslapning og oplevelser. Her får du ro og masser af tid til at nyde samværet med familien. Efter en dag fyldt med indtryk kan du slappe af i hyggelige omgivelser og lade op til nye eventyr, f.eks. endnu en dag i Heide Park.
Attraktioner og seværdigheder
Soltau byder på et væld af oplevelser for både store og små. Byens vartegn inkluderer det gamle rådhus og flere smukke kirker.
Legetøjsmuseet: Her venter en af verdens bedste legetøjssamlinger med alt fra gammelt træ- og bliklegetøj til dukker og dukkehuse – og nogle af tingene må du endda selv prøve.
Soltau Therme: En særlig attraktion, hvor hele familien kan hygge sig i badeområder, legeland, vandrutsjebaner og en stor saunaafdeling.
Breidings Garten: Den fredede park med søer, sjældne planter og hedeområder.
Heide Park Resort: Tysklands næststørste forlystelsespark med syv store rutsjebaner, actionshows og masser af underholdning for legebørn i alle aldre.
Det skøre hus i Bispingen: Besøg et hus, der er vendt helt på hovedet, hvor alt inventar hænger i loftet. En sjov oplevelse.
Serengeti-Park i Hodenhagen: Europas største safaripark med mere end 1500 fritgående vilde dyr og masser af forlystelser.
Weltvogelpark Walsrode: Verdens største fuglepark med 650 arter, fodringer og imponerende friluftsshows.
Bispingen Adventure District: En spændende og actionfyldt oplevelse med alt fra minigolf til 3D-labyrint og actionspil for store og små.
Historie og kultur
Soltau stammer tilbage fra middelalderen, og byens spændende historie afspejler sig i arkitekturen og de mange kulturtilbud. Byens gamle rådhus og de historiske kirker er velbevarede vidnesbyrd fra fortiden. Læg f.eks. vejen forbi St. Johns kirke (1464) og de lokale museer, der fortæller om, hvordan håndværk, leg og hverdagsliv har udviklet sig gennem århundrederne.
Naturoplevelser
Lüneburger Heide er kendt for sine unikke landskaber og charmerende landsbyer med gamle møller og bindingsværkshuse.
• Tag på vandretur eller cykeltur gennem de blomstrende hedeområder.
• Oplev det 169 meter høje Wilseder Berg, der er naturparkens højeste punkt, med en fantastisk udsigt helt til Hamborg.
• Besøg Pietzmoor ved Schneverdingen, et 8000 år gammelt højmoselandskab, som kan opleves via en 5 km lang plankesti.
• Prøv en romantisk hestevognstur eller tag en tur med veterantoget Ameisenbär fra 1937.
• For børnefamilier er Barfodsparken i Egestorf et sjovt sted at mærke naturen med fødderne – på træstammer, mos og sten.
Billeder
Værd at vide om Soltau
Shoppingentusiaster vil især glæde sig over det kendte Designer Outlet Soltau med mange spændende mærker. Soltau by har også mange spændende butikker.
Soltau har restauranter for enhver smag. Bla. Brauhaus Joh. Albrecht med typisk tysk mad, Gaucho Steakhouse og italienske Don Camillo.
Sensommeren, når lyngen på Lüneburger Heide er sprunget ud og spreder sin lilla farve.
Attraktioner
Designer Outlet Soltau
Rahrsberg 7DE-29614 Soltau+49 5191 602 80
Heide Park Resort
Heide Park 1DE-29614 Soltau+49 5191 6214900
Rejseblog
Besøg Heide Park med hund
Hvis du holder ferie med din hund i Nordtyskland, er Heide Park en af de store forlystelsesparker, hvor hunde er velkomne. Selvom din hund naturligvis ikke kan prøve rutsjebanerne, kan den stadig være en del af familieudflugten og nyde dagen sammen med resten af familien.
Overnatningsmuligheder nær Heide Park
Et besøg i Heide Park er for mange familier et af årets største feriehits. Men hvor skal I egentlig overnatte, hvis I gerne vil have mest muligt ud af turen? Heldigvis findes der mange gode muligheder nær forlystelsesparken. Området omkring Soltau og Lüneburger Heide er perfekt til både weekendophold og længere ferier med børn.
Oplevelser og seværdigheder i Soltau og omegn
Soltau er meget mere end en klassisk ferieby – her kombineres action, natur, afslapning og hyggelige oplevelser i ét område. Midt i Lüneburger Heide finder du alt fra forlystelsesparker og shopping til rolige naturoplevelser, wellness og familievenlige museer, hvilket gør området oplagt til både familier, par og weekendture. Her er de bedste oplevelser og seværdigheder i og omkring Soltau.
Tilbud og rabatter på ferieoplevelser
Andre artikler
Feriebolig Niedersachsen
Niedersachen dækker et kæmpe område fra Nordsøen og den hollandske grænse og helt ned til Harzen. Derfor er naturen også meget varieret med vadehav, sandstrande og klitter i nord, til søer, bjerge og skove længere sydpå. Her er masser af muligheder for udendørs aktiviteter, seværdigheder og attraktioner for hele familien.
Feriebolig Tyskland
Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.








