Storbyferie Lissabon

Storbyferie i lommeformat

”Vær så god! Bacalhau real,” siger tjeneren og placerer et stort fad med et velvoksent stykke ovnbagt torsk garneret med hele, panerede kartofler, oliven og løg i en let krydret flødesovs.

”Så bliver torsk ikke bedre,” konstaterer min medspiser med fryd på den første af tre dage på en forlænget weekend i Portugals hovedstad, Lissabon.

Smagen forstærkes af atmosfæren på den propfyldte restaurant A Bota Alta, Den høje støvle, i Lissabons Bairro Alta-kvarter. Tilsat et pænt lydtryk fra snak, latter, bægerklang og klirrende bestik kanter tjenerne med fyldte fade sig rundt mellem borde placeret klos op ad hinanden.

Udenfor er gaden Travessia de Queimada omdannet til en udendørs fest, konstaterer vi efter at have betalt 330 kr. for to gange tre retter og en kande vin.

Der findes et væld af skønne ferieboliger i Lissabon. Efterårsmånederne byder på et skønt og mildt klima med temperaturer på op mod 30 grader om dagen.

Gang i gadefesten

Mellem mylderet af folk med fadøl eller cocktails i hænderne og store smil på læben danser et par elegant til tonerne fra et brasiliansk band, der trykker den af på en bar med åbne døre ud mod gaden.

”Fado? Vil I høre fado og spise?,” spørger tjenere og vifter med menukort i et forsøg på at lokke folk ind til mad og traditionel portugisisk sang, der emmer af længsel og vemod.

Ikke mere mad, tak, men der er lige plads til en stor Sagres-fadøl til en 11 kroner på en bar, inden det går hjemad til ferieboligen i Bairro Alta-kvarteret.

Herfra har man ikke langt til ret meget i Lissabon og byens kompakte centrum. Morgenmad på et hyggeligt pastelaria rundt om hjørnet med galão – kaffe med varm mælk – en bolle med ost … og lige en nata, en lækker, linselignende kaloriebombe.

Drama i sneglefart

Så er der ladet op til en formiddag med en tur til Lissabons ældste bygningsværk, borgen Castelo de São Jorge, hvis oprindelse går tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Borgen ligger på en af de syv høje, som Lissabon er bygget på. For ikke at få for megen sved på panden – her først i oktober når temperaturen op på knap 30 grader ved middagstid – foregår turen op til borgen med sporvognslinje 12.

En dramatisk færd i sneglefart op og ned ad stejle, smalle og snoede gader. Af og til stopper vi med et ryk ved et stoppested eller for at gøre plads til en taxa, en privatbil eller en forvildet turist på afveje.

Efter at have nydt historiens vingesus, en sval brise og de flotte udsigter fra borgen er det tid til at fare vild i labyrinten af snævre gyder i bydelen Alfama. Hov, en hyggelig café. Kaffepause. Den er kort, sort og stærk, for i Lissabon drikker man bica, som de lokale kalder en espresso.

Et kig forbi Lissabons største marked, Mercado da Ribeira, når vi lige lukketid først på eftermiddagen. En ostehandler serverer et lille stykke brød med en ost fra egnen ved Portugals højeste bjerg Serra de Estrela.

”Verdens bedste ost,” forsikrer en ældre kasketklædt herre om den cremede og stærke ost.

Ved en anden stand handler det om olivenolie, der smager af, ja, friske oliven. Ikke ringe. Lækre ser de friske fisk, blæksprutterne, skaldyrene, grøntsagerne og de friske frugter også ud, som de ligger til parade i den gamle markedshal fra 1882.

Med tog til Sintra

Cirka 100 år ældre er Lissabons centrale bydel, Baixa, der blev genopbygget fra grunden efter et voldsomt jordskælv i 1755. I forhold til Lissabons ældre kvarterer, hvoraf nogle stammer fra middelalderen, er Baixa en stærk kontrast med sine snorlige og vinkelrette gader.

Her befinder den store banegård Rossio sig. Herfra går turen på den anden dag af miniferien i Lissabon til byen Sintra. 40 minutters rejse med lokaltog fører fra storbyens puls op til en idyllisk by omkranset af 500 meter høje bjerge svøbt i grøn skov samt en stak eventyrslotte.

Højst beliggende er ruinen af maurerborgen Castelo dos Mouros, som er sjovest – og hårdest – at nå ad en bjergsti gennem en tæt skov. Efter en god halv times march stejlt opad står det klart, at borgen med sin høje beliggenhed gav overblik og var svær at indtage. I dag handler det om at nyde udsigterne og det 1.200 år gamle bygningsværk.

Mægtigt bolsje

Et kvarters gang derfra venter Tornerose-slottet Palácio da Pena. På befaling af kong Ferdinand II blev det midt i 1800-tallet bygget klos op ad en velbevaret klosterruin. Den udvalgte arkitekt kombinerede islamisk inspireret arkitektur med romantik, kupler, spir, hvælvinger og andet godt.

Resultatet blev noget, der minder om et mægtigt, multifarvet og mærkeligt formet bolsje, hvis indre byder på overdådig luksus. En kongefamilie skulle bo stilfuldt på sine ferier. Det søde, royale liv fik en brat ende med mordet på Portugals sidste konge i 1908. To år senere blev landet blev udråbt som republik.

Den slags var der ikke tænkt på under opførslen af Palácio Nacional da Sintra i byens centrum. Her oser det også af fortidig luksus. Røg i slottets store køkken kan der ikke have været meget af takket være slottets vartegn: to enorme og 25 meter høje skorstene.

Havbad i oktober

Sen frokost– bacalhau a bras, torsk med kartofler, oliven, persille, løg og æg – inden en halv times bustur til dagens næste mål, Cascais. Godt, at badetøjet kom med i rygsækken, for byens store trækplaster er en lang række gode badestrande med rent, klart og 20 grader varmt vand. Skønt med en oktober-dukkert.

Fra stranden er der kun få minutters gang til Cascais’ banegård, så en lille time efter baderiet står vi af på banegården Cais de Sodré i Lissabon. Herfra kan man krydse den brede Tejo-flod med rutebåd, men mørket er faldet på, og sulten kalder.

Hungeren bliver stillet ved et bord på de toppede brosten ud for restauranten Já disse i Bairro Alto. Den grillede blæksprutte med kogte kartofler og godt med olivenolie glider fint ned til tonerne af fado fra restaurantens indre. En smuk godnatsang.

En tur til Betlehem

Den sidste dag i Lissabon vies til forstaden Belém; Betlehem på portugisisk. Det knap 500 år gamle fæstningstårn Torre de Belém er vartegn for bydelen. Herfra stod blandt andre Vasco da Gama til søs i 1498, fandt søvejen til Indien og indledte Portugals 100-årige storhedstid som hersker over verdenshavene.

Portugals maritime eventyr er dokumenteret på søfartsmuseet i Belém. Landets glorværdige fortid er også fuldt synlig i det enorme og smukke Jerónimos-kloster. Kort derfra i Centro Cultural de Belém skifter indtrykkene til moderne kunst af blandt andre Andy Warhol, Roy Liechtenstein og danske Asger Jorn på Berardo-samlingen.

Pyh, ovenpå sådan en omgang museumsbesøg er det skønt at lade benene hvile og klare hovedet med en time i solen i parken Jardim de Belém. Der er nok at tage sig til på en forlænget weekend i Lissabon i oktober. Ikke mindst at nyde det gode vejr.