Sommerhus i Vig
Den lille by Vig i det rolige og smukke Odsherred har trods sin beskedne størrelse et aktivt og omfattende handelsliv, da den fungerer som oplandsby for et større sommerhusområde.
En af områdets bedste badestrande, Ellinge Lyng Strand, Korevlerne ligger under ti kilometer nord vest for Vig. Det er en meget børnevenlig strand ud til Sejerø Bugten. Man kommer ud til stranden via en mere end 300 meter lang badebro over det naturbeskyttede areal Korevlerne.
Besøg også den hyggelige og atmosfærefyldte købstad Nykøbing Sjælland. Afstanden fra bymidten til de skønne, hvide sandstrande ud mod Kattegat er kun et par kilometer, og Nykøbing Sjælland har et ganske imponerende udvalg af cafeer, restauranter samt forskellige butikstyper, og året rundt finder her mange arrangementer og events sted. Nykøbing Nordstrand har det eftertragtede Blå Flag og er en lækker sandstrand med bagved liggende klitter. Der er toiletfaciliteter, kiosk samt parkeringsplads i nærheden. Nyd at slappe af i de dejlige omgivelser, lytte til havets blide bølgeskvulp, tage jer tid til at iagttage solen gå ned, slentre en tur i vandkanten, finde flotte sten og skaller eller lege og spille bold med ungerne.
I Nykøbing Sjælland kan I også besøge det flotte og spændende Hempel Glasmuseum, der har åbent i sæsonen primo maj til ultimo oktober. Attraktionen huser Nordeuropas største private glassamling fra oldtidsglas til moderne glaskunst. I forbindelse med museet ligger det lille glasværksted ”GlasSpiren”. Det er et glasværksted for hele familien, hvor der er mulighed for at få dekoreret og sandblæst sine egne glas ud fra et stort udvalg af former og mønstre.
Hele Odsherred har pragtfuldt naturskønt cykelterræn med masser af gode udflugtsmuligheder. Der findes i området et varieret net af cykelruter med udfordringer nok til de fleste!
Fra Vig har I kun små ni kilometer til Odsherred Zoo Rescue. Parken har 600 eksotiske dyr og tilbyder et trygt og blivende hjem til dyr, der har været igennem hårde strabadser. Oplev Danmarks største samling af sydamerikanske aber, fugle og krybdyr fra Sydamerika, og ude i parken møder I bl.a. kameler, zebraer, strudse og kænguruer samt de altid populære klappe-geder. Her er en dejlig naturlegeplads, som børnene rigtig kan slå sig løs på. I Odsherred Zoo Rescure er I desuden velkommne til at deltage, når dyrene fodres.
Fordelt hen over året afholdes mange tilbagevendende markeder i Odsherred. Alt fra kræmmer- og loppemarkeder til kunst- og fødevaremarkeder. Et af markederne, som afholdes hver lørdag fra påske og frem til efterårsferien foruden ved alle onsdage i juni, juli og august er Vig Tuske- & Kræmmermarked. På dette store og stemningsfyldte kræmmermarked kan handelstalentet i høj grad blive afprøvet, når I skal ”prutte” om prisen.
Omkring 6 km nord for Vig ligger Forlystelsesparken Sommerland Sjælland, der er et eldorado for legebørn i alle aldre. Udforsk de mange forlystelser og aktiviteter – der er mere end 60 forskellige, og husk også badetøjet, for her findes også Sjællands største, udendørs vandland. Vær opmærksom på, at de mange legeområder, ”Juglestien” og den udfordrende ”Klatrefidus” kræver praktisk fodtøj!
Med udgangspunkt i Vig kan I begive jer ud i Odsherreds pragtfulde cykelterræn, som indbyder til en masse gode udflugter. Eksempelvis kan Hønsinge Lyng (9 km) byde på dejligt, kuperet natur med både skov samt fyr- og granplantager, som også egner sig godt til en dejlig uforstyrret vandretur.
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Sommerhus ved Sejerø Bugt
På nordvest Sjælland ligger Sejerø Bugt mellem halvøerne Sjællands Odde og Røsnæs. Uendelige hvide strande og blide grønne bakker strækker sig gennem det smukke naturlandskab, der garanterer en oplevelsesrig ferie for både store og små.
Sommerhus i Odsherred
Odsherred er et naturskønt og fredeligt sommerhusområde, hvor I kan vælge mellem hundredevis af skønt beliggende sommerhuse til enhver pengepung. Glæd jer til flere skønne og meget børnevenlige strande med lavt vand, hvor I kan hygge jer sammen med børnene. Der er mange muligheder for udflugter, f.eks. til Sjællands største vandland som I finder i Sommerland Sjælland.
Sommerhus på Sjælland
Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.
Sommerhuse i Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.