Højby Lyng ligger tæt ved flere dejlige, børnevenlige badestrande og naturhistoriske seværdigheder samt forlystelsesparken Sommerland Sjælland. Kun få minutters kørsel til Odsherreds hovedstad Nykøbing Sjællands mange spændende butikker og aktiviteter.
Vælg mellem 253 sommerhuse
Sejerø Bugt

Højby Lyng er et roligt og familievenligt ferieområde syd for Sjællands Odde – midt for Sejerø Bugten. Her er I omgivet af dejlig natur blandt andet et fredet område med righoldigt fugleliv samt en dejlig, børnevenlig badestrand med klitter og lavt vand. Få hundrede meter fra Højby Lyng ligger Gudminderup Strand, der ligeledes er en skøn badestrand ud til Sejerø Bugt. Gudminderup Strand er en bred sandstrand med klitter og lavt vand langt ud. Der er bemandet livreddertårn i højsæsonen, toiletfaciliteter og stor parkeringsplads. Badning, afslapning, leg med børnene og boldspil eller bare en lang gåtur i vandkanten? Begge strande indbyder til det hele, og glem heller ikke at nyde den smukke solnedgang, når ro og fred breder sig ved dagens afslutning . . .

Troldhøj Jættestuer i Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre – dækket af en jordhøj på 4,5 meters højde og 26 meter i diameter.

Et hyggeligt udflugtsmål for en dejlig vandretur er naturskønne Højby Sø nord for Højby. Det er en indsø beliggende i et 60 hektar stort område med anlagte trampe- og grusstier rundt om søen. Ved pumpestationen på Borrevangsvej findes en miniudstilling om genopretningen af Højby Sø, der fandt sted i 1990 og årene efter.

Ikke bare området omkring Højby Lyng, men hele Odsherred har pragtfuldt cykelterræn med masser af gode udflugtsmuligheder. Eksempelvis kan Hønsinge Lyng byde på dejligt, kuperet natur med både skov samt fyr- og granplantager.

Der er mange muligheder for lystfiskeri ved Højby Lyng – både langs kysten, i Lammefjordskanalerne eller områdets put & take fiskesøer.

Omkring 7 km nord for Højby Lyng ligger den gennemrestaurerede og fuldt funktionsdygtige Lumsås Mølle, der i dag fremstår som et arbejdende museum, som maler mel. At betragte den storslåede udsigt, den unikke udsmykning og de fantastiske trækonstruktioner er også en del af oplevelsen!

Forlystelsesparken Sommerland Sjælland, ca. 10 km øst for Højby Lyng, er et eldorado for legebørn i alle aldre. Udforsk de mange forlystelser og aktiviteter – der er mere end 60 forskellige, og husk også badetøjet, for her findes også Sjællands største, udendørs vandland. Vær opmærksom på, at de mange legeområder, ”Juglestien” og den udfordrende ”Klatrefidus” kræver praktisk fodtøj!

Købstaden Nykøbing Sjælland, ca. 13 km vest for Højby Lyng, har på trods af sine kun ca. 6.000 indbyggere et imponerende udbud af specialbutikker og spisesteder, idet byen er det naturlige centrum for et stort sommerhusområde.
I Nykøbing Sjælland kan I også besøge det flotte og spændende Hempel Glasmuseum, der har åbent i sæsonen primo maj til ultimo oktober. Attraktionen huser Nordeuropas største private glassamling fra oldtidsglas til moderne glaskunst. I forbindelse med museet ligger det lille glasværksted ”GlasSpiren”. Det er et glasværksted for hele familien, hvor der er mulighed for at få dekoreret og sandblæst sine egne glas ud fra et stort udvalg af former og mønstre.

Vælg mellem 253 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 1 barn 2 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Der er en vej ved siden af huset hvor der kørers meget stærkt og der er ikke fortov. Ikke så god mulighed for at gå tur
Sejerø Bugt - Lyngområderne
1 voksen 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Rigtig fin strand. God til mindre børn.
Sejerø Bugt
3 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Skøn strand helt tæt på. Godt område for cykel- og gåture
Sejerø Bugt - Lyngområderne
5 voksne 0 børn 0 husdyr 14 overnatninger 2026 juli
Stille og rolige omgivelser og fin afstand til stranden, som er lækker og børnevenlig
Sejerø Bugt
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2026 juli
Dejlig område, skøn strand og natur
Sejerø Bugt - Lyngområderne

Andre artikler

  1. Sommerhus ved Sejerø Bugt

    På nordvest Sjælland ligger Sejerø Bugt mellem halvøerne Sjællands Odde og Røsnæs. Uendelige hvide strande og blide grønne bakker strækker sig gennem det smukke naturlandskab, der garanterer en oplevelsesrig ferie for både store og små.
  2. Sommerhus i Odsherred

    Odsherred er et naturskønt og fredeligt sommerhusområde, hvor I kan vælge mellem hundredevis af skønt beliggende sommerhuse til enhver pengepung. Glæd jer til flere skønne og meget børnevenlige strande med lavt vand, hvor I kan hygge jer sammen med børnene. Der er mange muligheder for udflugter, f.eks. til Sjællands største vandland som I finder i Sommerland Sjælland.
  3. Sommerhus på Sjælland

    Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.