Sommerhus i Fårevejle
Fårevejle ligger 7 km fra Høve Strand, som er en dejlig og børnevenlig sandstrand med klitter. Stranden er naturskønt beliggende ud til Sejerøbugten i rolige og fredelige omgivelser. Der er livredder i sommerperioden samt kiosk, toilet og nærliggende parkeringsplads. Høve Strand er velegnet til både kite- og windsurfing.
Omkring 12 km sydvest for Fårevejle ligger Havnsø Strand ud til Nekselø Bugt. Den ene del af stranden har flotte, høje skrænter, og i den anden del er der en herlig sandstrand, hvor børnene kan soppe i det lave vand og bygge store sandslotte. Der er både købmand, cafe, grillplads og offentlige toiletter i nærheden, så I kan uden besvær nyde en lang, solskinsrig sommerdag på stranden, og måske afslutte dagen med en gåtur langs stranden mens solen går ned til lyden af sagte bølgeskvulp . . .
Hen over året afholdes der mange hyggelige markeder i Odsherred – lige fra kræmmer- og loppemarkeder til kunst- og fødevaremarkeder. Få nærmere information hos VisitOdsherred i Nykøbing Sjælland (22 km).
I hele Odsherred findes mange muligheder for lystfiskeri. Langs Isefjorden, Kattegat og Sejerø Bugt er der mange gode kystfiskepladser, og foretrækker I fiskesøer er der bl.a. Brynshøj Put & Take samt Trane Sø Ørredfiskeri - begge beliggende ved Højby (17 km fra Fårevejle).
Med udgangspunkt i Fårevejle kan I begive jer ud i Odsherreds pragtfulde cykelterræn, som indbyder til en masse gode udflugter. Eksempelvis kan Hønsinge Lyng (11 km) byde på dejligt, kuperet natur med både skov samt fyr- og granplantager, som også egner sig godt til en dejlig uforstyrret vandretur.
Forlystelsesparken Sommerland Sjælland (20 km) er et eldorado for legebørn i alle aldre. Udforsk de mange forlystelser og aktiviteter – der er mere end 60 forskellige, og husk endelig også badetøjet, for her findes også Sjællands største, udendørs vandland. Vær i øvrigt opmærksom på, at de mange legeområder, ”Juglestien” og den udfordrende ”Klatrefidus” kræver praktisk fodtøj!
Købstaden Nykøbing Sjælland (22 km) har på trods af sine kun ca. 6.000 indbyggere et imponerende udbud af specialbutikker og spisesteder, idet byen er det naturlige centrum for et stort sommerhusområde.
I Nykøbing Sjælland kan I også besøge det flotte og spændende Hempel Glasmuseum, der har åbent i sæsonen primo maj til ultimo oktober. Attraktionen huser Nordeuropas største private glassamling fra oldtidsglas til moderne glaskunst. I forbindelse med museet ligger det lille glasværksted ”GlasSpiren”. Det er et glasværksted for hele familien, hvor der er mulighed for at få dekoreret og sandblæst sine egne glas ud fra et stort udvalg af former og mønstre.
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Sommerhus ved Sejerø Bugt
På nordvest Sjælland ligger Sejerø Bugt mellem halvøerne Sjællands Odde og Røsnæs. Uendelige hvide strande og blide grønne bakker strækker sig gennem det smukke naturlandskab, der garanterer en oplevelsesrig ferie for både store og små.
Sommerhus i Odsherred
Odsherred er et naturskønt og fredeligt sommerhusområde, hvor I kan vælge mellem hundredevis af skønt beliggende sommerhuse til enhver pengepung. Glæd jer til flere skønne og meget børnevenlige strande med lavt vand, hvor I kan hygge jer sammen med børnene. Der er mange muligheder for udflugter, f.eks. til Sjællands største vandland som I finder i Sommerland Sjælland.
Sommerhus på Sjælland
Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.
Sommerhuse i Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.