Ferie på Gotland
Ferie Gotland: Ferieglæder for store og små
Der er altid noget specielt ved en ferie. Gotland gør den endnu bedre. Måske er det lyset, strandene og havet, som altid er tæt på.
At man på en ferie på Gotland befinder sig på et af de solrigeste steder i Sverige – selv i november – hjælper så sandelig også.
Eller når man sidder på klipperne ved Østersøen på en ferie på Gotland og nyder en safranpandekage – en af øens specialiteter.
Det særlige ved temaet ferie Gotland kan også skyldes øens lange historie. Den er synlig overalt i form af fortidsminder.
Fæstning og drypstenshule
For eksempel Torsburgen, Nordens største forhistoriske fæstning, 92 kirker fra middelalderen og den 3,5 kilometer lange og velbevarede ringmur om Gotlands hovedstad, Visby, på øens vestkyst.
Inde bag murene fra det 13. århundrede, der sammen det gamle centrum har sikret Visby en plads på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, myldrer det med liv i de snævre, brostensbelagte gader.
Her forenes fortid med shopping, cafeliv og menneskevrimmel. Ikke mindst i Visbys middelalderuge i august.
Nær byen venter en af Europas største drypstenshuler i form af den 4,5 kilometer lange Lummelundagrottan.
Tilbage i sollyset kan børnene hilse på Pippi Langstrømpe i Villa Villekulla i forlystelsesparken Kneippbyn.
Mange naturperler
Mod syd slynger lange stenmure – steinvastar – sig gennem det idylliske hedelandskab og forbi kridhvide kalkstenshuse.
Flere steder har man udsigt til havet i både øst og vest, og på Gotlands sydspids venter Hoburgsgubben, den mest berømte af øens såkaldte raukar, fantastiske formationer af oldgamle kalksten.
Endnu en imponerende rauka ved navn Digerhuvud venter helt mod nord på Fårö; en naturperle med et rigt dyreliv på Ullahaus klitareal og skønne sandstrande.
Dem er der flere af. Eksempelvis ved Tofta Bad på vestkysten.
Her kan man også blive viking for en dag i Vikingabyn og tage på en dagtur til Lilla Karlsö og Stora Karlsö ud for Klintehamn.
Endnu en fordel ved en ferie på Gotland er, at øen kun er på størrelse med Fyn.
Derfor kan man selv ved blot at hoppe på cyklen opleve mange af Gotlands glæder.
Til fornøjelserne ved temaet ferie Gotland hører også at slappe af i en dejlig feriebolig.
Den finder du nemt hos Feline.
Andre artikler om Gotland
Feriebolig Gotland
Gotland er en fuldkommen perle i Østersøen med sin storslåede natur, spændende historie og mange kulinariske fristelser. Her findes blandt andet klippeformationer, stribevis af skønne badestrande, en drypstenshule og en flot bevaret middelalderbymur med tilhørende charmerende, historisk bydel.
Andre artikler
Feriebolig Sverige
Hvis I vægter samvær omkring sjove oplevelser og lærerige aktiviteter højt i ferien, er Sverige det helt rigtige valg. Her kan I overalt finde et væld af attraktioner, aktiviteter og de skønneste rammer for stort set alle former for friluftsliv.