Den hyggelige havn i Bisserup og de børnevenlige strande er bare to af grundene til at holde ferien her. Slap af i uforstyrrede omgivelser og nyd at have tid til hinanden, mens I oplever det naturskønne område. Ta' fiskestænger og cykler med, besøg eventyrslotte og forlystelsesparker, find fossiler, fang krabber og ta' med på en sejltur med turbåd eller kajak. Her er fred og ro - og frisk luft.
Vælg mellem 16 sommerhuse
Dejligt sommerhus til 8 personer i Rude kun ca. 400 m fra vandet.
Dejligt sommerhus til 8 personer beliggende i Rude, med kun ca. 400 m til vandet samt ca. 1 km til indkøbsmuligheder. Huset er glimrende til to eller flere familier, der gerne vil holde ferie sammen. Emne nr. 090-27894

Bisserup er en aktiv landsby ved næsset ud for Glænø og indsejlingen til Holsteinsborg Nor. Den hyggelige havn summer af aktivitet med fiskeri og lystbåde, ligesom stranden ligger ved havnen. Byen har en fin fiskerestaurant og kro samt dagligvarebutik. Multibanen med bl.a. skaterbane, basketball og petanque er med til at skabe liv. Mange af de oprindelige huse er intakte, så sjælen fra den gamle fiskerlandsby mærkes endnu. Byens forsamlingshus udstiller værker af lokale kunsthåndværkere. Bisserup Strand er meget børnevenlig med rent og lavt vand, kiosk og ishus, p-plads og toiletter lige i nærheden, og en skøn legeplads i skoven tæt ved stranden.

Der er et rigt fugleliv omkring Bisserup samt gode vandrestier i den gamle løvskov og på skovengen, hvor de græssende får er med til at skabe en idyllisk og fredelig stemning. Nyd også den smukke udsigt over den kilometer lange kyststrækning.

Spring på cyklen og kør de 17 km til den hyggelige lille fiskerby Karrebæksminde. Her er der ægte badebystemning med røgede fisk, caféer og minigolf. Fjordhuset i Karrebæksminde tilbyder gennem hele året aktiviteter for både store og små. I kan bl.a. prøve kræfter med kajaksejlads og være med til de mange sommeraktiviteter for børnefamilier. Fra havnen kan I gå ombord på M/S Friheden og nyde udsigten ind mod land. Sejlturen er flot på en varm sommerdag og er en sjov oplevelse for hele familien.

Karrebæksminde Strand og Enø er nogle af de allerbedste og mest børnevenlige strande på Sydsjælland. Her er det fineste sand, og vandet er lavt, så her er perfekte forhold for familier, der vil bade, lege i sandet eller bare slappe af. Området byder på rigtig gode muligheder for lystfiskeri efter især fladfisk, krabber og fjordrejer. Tag net og spand med og tag på krabbejagt med børnene.

Holsteinborg Gods er som taget ud af et eventyr. Den imponerende og smukke hovedbygning er omgivet af en voldgrav og ligger med direkte udsigt over Smålandsfarvandet, Storebælt og de idylliske småøer. H.C. Andersen var en hyppig gæst på Holsteinborg, og på guidede rundvisninger kan man bl.a. se hans værelser og høre fortællinger om hans mange besøg. I er velkommen til at besøge parken på egen hånd.

Gavnø er endnu et eventyrslot. Kig indenfor og se de smukke gæsteværelser og Nordens største malerisamling på 1.000 malerier. Børnene vil elske at komme med på skattejagten og boltre sig på naturlegepladsen. Gavnø Go Fly har hele 6 forskellige baner lige fra juniorbanen til baner højest oppe i Gavnøs 150-årige trækroner, hvor udfordringer, svævebaner og en storslået udsigt over fjorden venter jer. Sikkerheden er i top, så det er op til jer, hvor højt op I tør komme. Nede på jorden igen kan I klappe de afrikanske bjerggeder og afslutte dagen i samvær med familien i den storslåede slotspark.

For 63 mio. år siden var Danmark dækket af hav, og der voksede et stort koralrev med hajer og krokodiller, hvor Faxe ligger i dag. På Geomuseum Faxe kan I se fossilerne fra dyrene og høre om de mere end 900 år, man har brudt kalk i det gamle koralrev. I kan også gå tur blandt de azurblå søer ved kalkbruddet og finde jeres egne 63 mio. år gamle fossiler.

Næstved Legeland et rigtig godt bud til en regnvejrsdag. Store og små rutsjebaner, hoppeborge, junglebaner, boldborge, forhindringsbaner og meget mere venter bare på, at I kigger forbi. I kan nyde jeres medbragte mad i legelandet eller købe sandwich, is, specialkaffe m.m. i caféen. Alle forlystelser er gratis, når indgangen er betalt. Faxe svømmehal har foruden svømmebaner et opvarmet bassin med rutsjebane til de helt små, samt sauna og solarium.

Hos Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening i Næstved kan I røre ved og kravle på/i køretøjerne og gå på opdagelse i bl.a. en kampvogn.

Forlystelsespark BonBon-Land i Holme-Olstrup nær Næstved byder på forlystelser for børn i alle aldre og masser af hyggelige legepladser. Alle forlystelser er gratis, når indgangen er betalt. Køb enten jeres mad i parken eller medbring selv madkurven.

Leje af sommerhus ved Rude med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder kort og præcist at du døgnet rundt kan finde og leje et sommerhus ved Rude med præcis den beliggenhed du ønsker dig. Sommerhusudlejning ved Rude har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus ved Rude nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse ved Rude - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus ved Rude. Her kan du hurtigt og nemt finde det sommerhus der vil giver familien en vellykket ferie ved Rude. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus ved Rude hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus ved Rude her
Ferien er familiens frikvarter, men derfor er der jo bestemt ingen årsag til at betale mere end nødvendigt for den. Den situation vil du aldrig havne i hos os. Vi lover dig at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus ved Rude, et feriehus ved Rude eller en feriebolig ved Rude er der ikke andre der har en billigere pris end vi har. Feline er ferie ved Rude til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus ved Rude nu!

Vælg mellem 16 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Stille, roligt og meget smukt. Få minutter til stranden, der ikke var overfyldt.
Bisserup
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 juni
Naturen er utrolig smuk og sommerhusområdet charmerende. Der ligger dog lidt afsides, men Karrebæksminde er et godt bud på lidt liv, gode spisesteder og fantastisk strand.
Bisserup
2 voksne 0 børn 1 husdyr 3 overnatninger 2024 april
Dog lidt vådt for tiden
Bisserup
6 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Meget hyggelig lille by
Bisserup
3 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2023 marts
Skønt område. Tæt bebygget men tæt på vandet og natur.
Bisserup

Andre artikler

  1. Sommerhus Sydsjælland

    Når turen går til Sydsjælland kan du vælge mellem en række dejlige ferieområder med det største udvalg af skønt beliggende sommerhuse. Her venter også super gode badestrande, spændende attraktioner og oplevelser i stribevis.
    Gravhøj på Sydsjælland
  2. Sommerhus Sjælland

    Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.
    Sjælland_Depositphotos_649065150_S