Sommerhus ved Næsby Strand
Næsby Strand ligger på Vestsjælland i naturskønne og fredelige omgivelser ved Musholm Bugt. Stranden er en børnevenlig sandstrand, hvor der dog forekommer enkelte sten. Kun 8 km fra Næsby Strand ligger Stillinge Strand, der er en skøn, bred strand med fint sand og langsomt stigende vanddybde. Her er særdeles roligt og børnevenligt med let tilgængelighed for barnevogne og for kørestolsbrugere. Dejlige og hyggelige omgivelser til badning, afslapning og måske et spil beachvolley? Her kan I også nyde den smukke solnedgang på en slentretur langs strandkanten akkompagneret af bølgernes sagte og stemningsfulde skvulp . . .
I Slagelse (12 km) kan I shoppe i stemningsfulde omgivelser. Nyd at gå på opdagelse i de hyggelige små gader og stræder, hvor der findes en lang række forskellige specialbutikker. I bymidten findes to varehuse samt VestsjællandsCenteret med et væld af butikker for enhver smag. Bliver benene trætte og maven tom har Slagelse selvfølgelig også mange hyggelige og gode restauranter og cafeer, I kan slå jer ned på.
Prøv også at opleve vikingetiden på tæt hold med et besøg på Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse. Her findes én af vikingernes store ringborge – bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand for at styrke sin position i kampen om kongemagten. Et godt sted at blive klogere på vikingetidens militære magtsystem og vikingernes liv i det hele taget. Prøv samtidig en anderledes ferieoplevelse ved at deltage i museets levendegjorte aktiviteter såsom madlavning og kriger træning . . .
I Gerlev Legepark kan I få jer en sjov og oplevelsesrig dag med aktiviteter, der er både lærerige og underholdende på en herlig udfordrende måde. Attraktionen tilbyder jer at komme langt væk fra den digitale verden og i stedet være fysisk aktive sammen med familien. Her er mulighed for at vælge mellem ikke mindre end 130 historiske spil og lege, hvor professionelle instruktører står klar til at guide og rådgive.
I nærheden af Næsby Strand ligger rolige, naturskønne områder som eksempelvis Danmarks fjerde største sø Tissø (afstand 26 km). Arealerne omkring søen er fredede, og her kan I uforstyrret nyde de store forekomster af vade- og vandfugle – blandt andet fra udsigtstårnet ved Fugledegård. Der er gode muligheder for dejlige vandreture ved Tissø, hvor der ud over den smukke natur også er det historiske islæt, at her har Danmarks største vikingehal ligget. Den er i dag udgravet og markeret med egepæle.
Lystfiskeri kan eksempelvis foregå ved Tude Å (14 km), hvor der er mulighed for at fange blandt andet aborrer, bæk- og regnbueørred.
Sjællands vestkyst er særdeles velegnet til cykeludflugter på de mange små, hyggelige veje med begrænset trafik. Der findes mange familievenlige ruter i området omkring Næsby Strand, så sving jer i cykelsadlen og nyd en aktiv feriedag i den pragtfulde natur og friske luft.
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Sommerhus i Slagelse
Glæd jer til at holde ferie tæt ved de dejlige strande, der findes langs Musholm Bugt. I Slagelse venter rigtig gode muligheder for shopping i gågader og indkøbscentre - og så kan I også få et kig ind i vikingernes spændende verden.
Sommerhus på Sjælland
Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.
Sommerhuse i Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.