Ferieområdet ved Fjaltring er kendetegnet ved sin rolige og landlige beliggenhed lige ved Nissum Fjord. Her er der intet i vejen for en aktiv ferie under åben himmel med masser af naturoplevelser. Der er meget der skal opdages og opleves, når det gælder seværdigheder og attraktive udflugtsmål.
Vælg mellem 40 sommerhuse
Udsigt langs stranden foran klipperne ved det kendte bovbjerg fyr

Med sin idylliske beliggenhed ved Vesterhavet præsenterer Fjaltring sig som en afslappet feriedestination i naturskønne omgivelser. Området er et godt udgangspunkt for vandreture, cykelture og andre udflugter. Rundt om byen er der gode muligheder for indkøb. I Lemvig vil I finde både købmand, caféer og familievenlige restauranter.

Når I vælger Fjaltring som ferieby, står der strand og natur på programmet. Det smukke landskab byder på åbne heder, vådområder og en rig flora og fauna.

Lige ved Fjaltring lokker Vesterhavet med bløde klitter og stenhøfder. Stranden med det fine sand er ideel for familier, der gerne vil bade, tage sol, lege og nyde en picnic. En anden hyggelig familieoplevelse er en gåtur langs stranden, hvor I kan samle muslinger eller måske være så heldige at finde rav. I kan fiske fra høfderne på stranden eller tage til den nærmeste Put&Take. Ferring sø er også et meget populært fiskespot. Der er ligeledes gode betingelser for surfere både ved Vesterhavet og i Nissum Fjord.

Udover stranden er selve området omkring Fjaltring også et herligt sted at tage på vandretur eller cykeltur. Ved Ferring Sø emmer det af idyl. Området har et rigt fugleliv, og det kan betale sig at holde godt øje, når man er på tur. Måske ser I en trækfugl, som I aldrig har set før.

Skovarealet ved Klosterhede Plantage består af skov, hede og grønne områder langs små bække, der tilsammen udgør et vidunderligt landskab. I området vil I også finde flere golfpladser, hvor I kan spille golf omgivet af den smukke natur.

Den lille kirke i Fjaltring er uden tvivl et besøg værd. Den stammer fra det 12. århundrede og ligger blot få meter fra Vesterhavet. I Fjaltring ligger også et kulturcenter, der lokker med forskellige udstillinger. Hvis man er vild med kunst, skal man kun bevæge sig få kilometer væk fra Fjaltring til byen Bovbjerg. Her har flere kunstnere slået sig ned. Mange af deres værker kan ses i “Det Gule Hus“ og i ”Glashytten”.

Oplev den maritime stemning, der spreder sig i Bovbjerg Fyrtårn, der med sin højde på 26 meter er den perfekte udsigtspost. Hvis man interesserer sig for geologi, er en smuttur på 6 km til Ferring oplagt. Her ligger både Jens-Søndergaard-Museet direkte ved stejlkysten og et mini-geologisk museum i byen.

En familieudflugt til Kystcentret eller Jyllands Akvariet i Thyborøn er også oplagt. Det er en oplevelse for alle familiens medlemmer – børn som voksne – at få lov til at klappe en haj.

Vælg mellem 40 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 1 barn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 juni
Flot natur
Fjaltring
2 voksne 3 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Maget at se og opleve i nærheden - Lemvig mv.
Fjaltring Ferieby
4 voksne 2 børn 2 husdyr 4 overnatninger 2023 juni
Området så misligholdt ud. Tennisbanen var tilgroet og kunne på ingen måde benyttes; ligesom svømmebadet var lukket og ikke så ud som om, det havde været i brug meget længe.
Fjaltring Ferieby
2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 november
Tæt på Vesterhavet
Trans
2 voksne 2 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2022 juli
Vandet var ok til større børn men ikke mindre børn
Fjaltring Ferieby

Andre artikler

  1. Sommerhus Vejlby Klit

    På den smalle tange mellem Vesterhavet og Ferring Sø ligger Vejlby Klit uforstyrret og beskyttet af de høje marehalmsklædte klitter. Den friske luft, freden og roen er terapi for krop og sjæl. Dette kombineret med de mange muligheder for aktiviteter og oplevelser gør området til det perfekte ferieområde for hele familien. Kvalitetsstemplet Det Blå Flag vejrer over hele fem strande i området.
    Vejlby Klit
  2. Sommerhus Vesterhavet

    Langs Vesterhavet findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet i syd og hele vejen op til Hanstholm i nord findes tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Søndevig kyst og Vesterhavet