Sommerhus Havnsø
Ved Havnsø Strand er der fred og ro. I den ene del af stranden er der smukke høje skrænter, mens der i den anden del er en dejlig sandstrand, der indbyder til familiehygge med bygning af sandslotte og leg i det rolige og lave vand. Slap af med en bog, eller gå på jagt efter flotte sten og skaller i vandkanten. Der er en købmand, en cafe, grillplads og toiletter i nærheden, så I kan blive på stranden hele dagen og få solnedgangen med, inden I vender hjem til ferieboligen.
Det eftertragtede Blå Flag, der vidner om god vandkvalitet og fine forhold på stranden, er tildelt de fleste strande i området, bl.a. Gudminderup Strand. Marehalm og klitter er med til at skabe hygge, vandet er lavt meget langt ud, og stranden er bemandet med livreddertårn i højsæsonen. Der er toiletter og p-plads i nærheden. Også Ordrup Strand er en skøn sandstrand med strandterrasse, borde og bænke, p-plads og toiletfaciliteter inkl. handicaptoilet. En kørefast sti til stranden samt køreriste i vandet gør det muligt også for kørestolsbrugere at nyde en dag på stranden.
Odsherred er udnævnt til Danmarks eneste UNESCO Global Geopark på grund af det unikke kuperede landskab, der blev skabt af istidens vandmasser. Den optimale måde at opleve den uspolerede natur er på cykel-, vandre- eller rideture. Odsherred er godkendt som ”cykelvenligt område”, og overalt finder man afmærkede cykelruter, f.eks. Sejerø Bugt-ruten og Urokse-stien. Mangler I inspiration, kan cykel- og vandrekort købes hos VisitOdsherred i Nykøbing Sjælland. Cykler kan lejes flere steder i området. Wallebogård tilbyder familieture ud i naturen på islandske heste. Oldtidsminderne Dutterhøje, Maglehøj og Esterhøj er et smukt og uforglemmeligt syn. Fra den imponerende bronzealdergravhøj, Vejrhøj, kan man i klart vejr se hele 27 kirker, heriblandt Roskilde Domkirke.
Det specielle lys i Odsherred har gennem tiderne tiltrukket mange kunstnere og kunsthåndværkere, og der er rigtig mange gallerier og udstillingssteder i området. Bl.a. Kunstnerhjemmet Malergården ved Plejerup, der i dag er indrettet som museum.
Flere slotte og herregårde i Vestsjælland er åbne for publikum, fx Dragsholm Slot ved Fårevejle. Oplev historiens vingesus med en rundvisning på det 800 år gamle slot med riddersal, spøgelser og en uhyggelig fangekælder.
Hen over året afholdes der mange markeder i Odsherred – lige fra kræmmer- og loppemarkeder til kunst- og fødevaremarkeder. I Havnsø er der i sommerperioden tuskemarked hver lørdag, Vig Tuske- & Kræmmermarked afholdes hver lørdag fra påske og frem til efterårsferien - foruden alle onsdage i juni, juli og august - og i Føllenslev afholdes der indendørs kræmmermarked alle weekenden fra oktober til maj.
Odsherreds lange og varierede kystlinje vil begejstre familiens lystfiskere, da der langs Isefjorden, Kattegat og Sejerø Bugt er mange gode kystfiskepladser. I Havnsø kan der fiskes fra båd, kyst og mole, og ved Lammefjordskanalerne kan I hygge jer med at fange karper. Er I mere til fiskesøer, er der flere af disse i området. Fra Rørvig og Odden Havn kan I tage med kutter på havfiskeri.
Leg brandmand for en dag på Odsherred Brandmuseum og kom tæt på mange fine brandbiler og flotte, hestetrukne brandsprøjter, hvoraf den ene stammer helt tilbage fra 1864.
Odsherred Zoo Rescue er Danmarks første af slagsen. Her tilbydes de udsatte dyr et varigt hjem, og I kan besøge mere end 600 eksotiske dyr fordelt på 100 arter. I parken går bl.a. kameler, zebraer, kænguruer og lamaer rundt i store folde, ligesom I kan møde aber, fugle og krybdyr. I afdelingen for de yngste er der klappe geder og mulighed for at få en træktur på en pony. I kan nyde den medbragte madkurv eller benytte jer af parkens grill/cafe og lade børnene tumle på naturlegepladsen.
Forlystelsesparken Sommerland Sjælland frister med mere end 60 spændende aktiviteter. Her er noget for de vilde, de yngste og plads til en pause med hygge og tid til familien. Mød det sjove Cirkus Mascot, prøv en tur i loop-rutsjebanen, gå i 3D-bio, grav efter guld og slå jer løs i det kæmpestore vandland.
Leje af sommerhus ved Havnsø med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder, at du døgnet rundt kan finde og leje et sommerhus ved Havnsø med den helt rigtige beliggenhed. Feline er sommerhusudlejning ved Havnsø på den nemmeste måde. Lej dit sommerhus ved Havnsø nu og gør drømmen om en uforglemmelig ferie til virkelighed med Feline!
Udlejning af sommerhuse ved Havnsø - enkelt og sikkert
Det er nemt at bruge Feline til leje af sommerhus ved Havnsø. De mange muligheder for at søge betyder, at du kun er få klik fra en vellykket ferie ved Havnsø. Når sommerhuset er fundet, er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus ved Havnsø hos Feline nu!
Ferie til en go´ pris - lej sommerhus ved Havnsø her
Ferien er den tid på året, alle glæder sig til, men der er jo ikke nogen årsag til at give for meget for den. Det kommer du aldrig til hos Feline. Vi står inde for, at uanset hvornår du lejer et sommerhus ved Havnsø, et feriehus ved Havnsø eller en feriebolig ved Havnsø, er der ingen der har en billigere pris end os. Feline giver dig ferie ved Havnsø til en go´ pris - altid!
Lej dit sommerhus ved Havnsø nu!
Områdeanmeldelser
Andre artikler
Sommerhus i Nekselø Bugt
Øerne Nekselø og Sejerø ligger ud for bugten med de hvide strande og udsigt over Kattegats kontur. Med en ren natur og et unikt dyreliv finder du kysten mellem heder, klitter og grønne bakker.Sommerhus Odsherred
Odsherred er et naturskønt og fredeligt sommerhusområde, hvor I kan vælge mellem hundredevis af skønt beliggende sommerhuse til enhver pengepung. Glæd jer til flere skønne og meget børnevenlige strande med lavt vand, hvor I kan hygge jer sammen med børnene. Der er mange muligheder for udflugter, f.eks. til Sjællands største vandland som I finder i Sommerland Sjælland.Sommerhus Sjælland
Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.Sommerhus Danmark
Feline tilbyder det største udvalg af sommerhuse i Danmark. Enkelt og sikkert.