Funder er smukt beliggende i unik natur på den jyske højderyg med virkelig gode forhold til friluftsaktiviteter som vandreture, cykling, ridning og kanosejlads. Samtidig ligger området helt tæt på Silkeborgs familievenlige seværdigheder og attraktioner.
Vælg mellem 29 sommerhuse
Dejligt sommerhus til 8 personer beliggende i Kollerhus ved Funder i et fredeligt naturområde, hvorfra det er muligt at gå en tur til Bøllingsø.
Dejligt sommerhus til 8 personer beliggende i Kollerhus ved Funder i et fredeligt naturområde, hvorfra det er muligt at gå en tur til Bøllingsø. Ca. 1 km fra huset er der endvidere en put and take fiskesø og en 9-hullers pay and play golfbane med tilhørende restaurant. Emne nr. 090-35822

Funder ligger 7 km vest for centrum af Silkeborg - et dejligt område, der blandt andet har et meget righoldigt dyre- og planteliv i det store naturområde Funder Ådal.

I kan finde masser af inspiration til pragtfulde og naturskønne vandreture af forskellig sværhedsgrad og længde i omegnen af Funder. Et godt eksempel er den gamle banestrækning mellem Brande og Funder, hvor skinnelegemet er fjernet, og ruten i dag således fungerer som natursti for gående, cyklister og ryttere. Her kan I på samtlige 29 km i fred og ro opleve og nyde den smukke natur, som findes langs den jyske højderyg. Ved Bølling Sø er der en afmærket rute rundt om søen på ca. 12 kilometer. Turen er velegnet til gående og cyklister, og der er anlagt gangbroer over de vådeste steder. Ved parkeringspladserne er der etableret opholdsarealer med borde og bænke, og et par ældre jagthytter fungerer som madpakkehuse.

Bølling Sø har også lagt navn til et hyggeligt, lille mikrobryggeri, Bøllingsø Bryghus A/S, beliggende i centrum af byen Engesvang ganske få kilometer fra Funder. Bryghuset har åbent fredag fra 16-21 året rundt, og afholder desuden rundvisninger og forskellige kulturarrangementer.

Selv om Funder ligger inde midt i landet, langt både fra Vesterhavet og Kattegat, er der mange gode steder at bade. Funder ligger blandt andet tæt ved den populære og meget rene badesø Almindsø i særdeles naturskønne omgivelser. Badning foregår primært fra henholdsvis Vestre og Østre Søbad, hvor der er sandstrand, badebroer, omklædningsrum med toiletfaciliteter og kiosk.
Indbyder vejr og årstid i højere grad til badning indendørs kan I besøge Svømmecenter Nordvest eller nyde at suse igennem den 56 meter lange rutsjebane i det tropiske badeland på Dayz Søhøjlandet.

Aktiviteter, sjov og leg, en masse skønne oplevelser for hele familien, er hvad der venter jer hos ”Gi’ den gas Palads” i Lysbro. For børn mellem 0-4 år er her indrettet 300 kvadratmeter med alderstilpassede faciliteter, og for de 5-14 årige er der et væld af actionfyldte og sjove forlystelser – og for pigerne endda et ”forbudt for drenge-rum”! På balkonen er der udsigt ovre hele attraktion, behagelige siddepladser og massagestole, læsestof samt trådløs internet opkobling. Mad og drikke kan købes, men må også gerne medbringes.

I Silkeborg er der mange andre familievenlige udflugtsmål eks. AQUA Akvarium & Dyrepark, Museum Jorn, Silkeborg Bunkermuseum, og helt oplagt er også en tur med verdens ældste, originale, kulfyrede hjuldamper i drift – Hjejlen, der sejler fra Silkeborg til en anden velbesøgt attraktion - Himmelbjerget.

Silkeborg er også en dejlig handelsby med gode dagligvarebutikker, et fint udvalg af flotte specialforretninger og gode restauranter og cafeer beliggende i et samlet net af hyggelige gågader. Det idylliske og stemningsfyldte havneområde, der altid er et besøg værd, ligger i behagelig gåafstand fra midtbyen.

Leje af sommerhus i Funder med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder helt simpelt at du altid kan finde og leje et sommerhus i Funder med præcis den beliggenhed du vil have. Sommerhusudlejning i Funder har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus i Funder nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Funder - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus i Funder. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Funder. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus i Funder hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Funder her
Ferien er årets højdepunkt, men der er jo bestemt ingen grund til at betale mere end nødvendigt for den. Det kommer du aldrig til hos Feline. Vi garanterer at ligegyldigt på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus i Funder, et feriehus i Funder eller en feriebolig i Funder er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end os. Feline betyder ferie i Funder til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Funder nu!

Vælg mellem 29 sommerhuse

Områdeanmeldelser

3 voksne 0 børn 1 husdyr 4 overnatninger 2024 januar
Skønt område - også i januar, med masser af gåtursmuligheder i dejlig natur.
Silkeborg
4 voksne 0 børn 1 husdyr 14 overnatninger 2024 januar
Stille området , men langt til attraktioner
Silkeborg
4 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Skønne omgivelser, men det betyder også, at der ikke lige ligger en købmand rundt om hjørnet…
Kollerhus
7 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Meget centralt i forhold til diverse seværdigheder.
Guldforhoved
2 voksne 0 børn 2 husdyr 4 overnatninger 2023 juni
Udstykningen er en lille oase, omgivet af landbrug. Ligger centralt for udflugt , tæt på hovedvej 13 og Herning mv.
Silkeborg

Andre artikler

  1. Sommerhus Silkeborg

    Silkeborg er et dejligt sommerhusområde i Søhøjlandet. Her er rige muligheder for vandre- og cykelture, lystfiskeri og også for en tur til ”stranden” eller rettere sagt til bredderne på de naturskønne søer. Besøg AQUA, sejl en tur med ”Hjejlen”, byens museer eller tag på shopping i Silkeborgs hyggelige bymidte.
    Silkeborg_090-44338
  2. Sommerhus Midtjylland

    Midtjylland har masser af badesøer, fiskesøer og afvekslende natur, der er rig på muligheder for en aktiv ferie. De smukke fredfyldte omgivelser ved Gudenåen og Silkeborgsøerne er det perfekte sted at tage familien med på kanotur. Oplev den uforstyrrede natur og nyd samværet i aktivt eller roligt tempo. Turen kan gå helt til Tørring, og der er masser af start- og stoppladser på ruten.
    Midtjylland