Egernsund ligger ud til Flensborg Fjord på halvøen Broagerland i smukke omgivelser. Sommerhusområdet ligger i et uforstyrret område ved skoven, de fleste af husene på store grunde og mange med udsigt over vandet. Udforske egnens historiske seværdigheder, den skønne natur og de maritime attraktioner. Hyg og leg med børnene på stranden, gå på opdagelse i Universe og i Sønderborgs hyggelige gader.
Vælg mellem 53 sommerhuse
Egernsund Emne nr. 160-C1126
Emne nr. 160-C1126

Stranden ved Egernsund er en fin lille sandstrand med badebro og jollehavn, men områdets bedste og mest børnevenlige sandstrand er Vemmingbund i bunden af bugten ved Dybbøl.

Et godt bud på en vandrerrute er Danmarks første europæiske kvalitetsvandrevej: Gendarmstien. Skiltningen til stien er en blå gendarm. Det meste af ruten følger stien Flensborg Fjord gennem et utroligt afvekslende landskab med skove, moser og enge i et landskab fyldt med kulturminder og dejlige oplevelser. Hvis I er indstillet på af og til at trække med cyklen, kan vandrestien også opleves på cykel. Alternativt findes der også en cykelstrækning. Kort fås på turistbureauet.

Sønderborg er regionens hovedby. Den smukke havnefront og lystbådehavn, hvor børnene kan boltre sig på legepladsen, skaber en helt særlig stemning, og der er masser af spændende butikker og spisesteder i byens hyggelige gågade og i indkøbscentret. Sønderborg Slot, der ligger langs vandet i Sønderborg, er blandt byens mange attraktioner. Slottet rummer et museum om Sønderjyllands historie med forskellige udstillinger fra middelalderen og opefter, bl.a. 1864-krigen, første Verdenskrig og genforeningen i 1920. Oplev også fangehullet, Riddersalen og slotskirken.

Alle over 16 år kan tage med på en smuk segway-tur med guide i Sønderborg området. Turen starter ved skanse 4 med en grundig instruktion i at køre på Segway. Herefter kører vi ned forbi den smukke Dybbøl Mølle og videre ned af Dybbøl Banke med en fantastisk udsigt over Sønderborg. På Historiecenter Dybbøl Banke venter et brag af en feriedag for hele familien. Her bliver I hvirvlet ind i et af de mest spændende kapitler i Danmarkshistorien. Gå med i krigen 1864, mens kanonerne buldrer, og duften af pandekager breder sig i soldaterlejren.

Ringridning er en fast tradition i Sønderjylland med rødder tilbage til middelalderen, hvor riddere dystede mod hinanden på hesteryg til stor underholdning for den europæiske adel. Hver by afholder i sommerens løb sin egen ringridning i en mere fredelig udgave, og Nordens største ringriderfest afholdes i Sønderborg. Se datoer og byer på visitsonderborg.dk

Kom med til den spændende regatta 'Kongelig Classic', som løber af stablen i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg i den sidste weekend af august. Hvert år er der et omfattende program af maritime aktiviteter for stor og små med de smukke sejlskibe i fokus.

Gråsten Slot er kongefamiliens sommerresidens. Når slottet er beboet, er der hver dag vagtafløsning af den Kongelige Livgarde. Slotshaven er et prægtigt syn med skov og sø, store blomsterbede og plæner. Haven og den smukt udsmykkede slotskirke er åben for besøgende, når slottet ikke er beboet. Nyd at have tid til at være sammen med familien på en hyggelig tur gennem Gråstenskovene med madkurv i jeres helt egen hestevogn. Det siges, at Sørøver Alf holdt til i Gråsten Skovene i 1200-tallet. Mange har i årenes løb uden held ledt efter hans nedgravede skat. I kan også tage på skattejagt andre steder i det sønderjyske med geocaching.

Holder I af at fange aftensmaden med fiskestang og snøre, er der mange skønne fiskesøer og -vande i området. Fisketegn kan købes på turistbureauet, og på nettet. Nogle søer samt put & take søerne kræver ikke fisketegn, men fiskekort til den pågældende sø købes på stedet.

Universe i Nordborg er oplevelsesparken, hvor sjov er en videnskab, og hvor timevis af fantastiske, forunderlige og lærerige oplevelser venter hele familien. Universe byder på højtflyvende oplevelser for både store og små i parkens nye dronebaner, 5D-rumrejser og flysimulatorer. Oplev videnskabens magi i Universes Science Show og Explorama med mere end 50 sjove udfordringer for hele familien.

Ta’ en tur over grænsen til Tyskland og besøg Det eventyrlige Schloss Glücksburg, der er et af de mest betydningsfulde i Nordtyskland. Slottet og slotsparken er åbent for besøg. Kør videre til Flensborg, den historiske by, der også kaldes indkøbsbyen mellem Hamborg og København, hvor der altid kan gøres en god handel i byens mange butikker.

Leje af sommerhus ved Egernsund med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder ganske enkelt at du når som helst kan finde og leje et sommerhus ved Egernsund med netop den beliggenhed du ønsker dig. Sommerhusudlejning ved Egernsund er simpelthen nemmere end nogen sinde før. Lej dit sommerhus ved Egernsund nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse ved Egernsund - enkelt og sikkert
Det er nemt at bruge Feline til leje af sommerhus ved Egernsund. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie ved Egernsund. Når du har fundet det helt rigtige sommerhus er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus ved Egernsund hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus ved Egernsund her
Ferien er årets højdepunkt, men derfor er der jo ikke nogen årsag til at give for meget for den. Det kommer du aldrig til hos os. Vi garanterer at ligegyldigt på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus ved Egernsund, et feriehus ved Egernsund eller en feriebolig ved Egernsund er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end vi har. Feline betyder ferie ved Egernsund til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus ved Egernsund nu!

Vælg mellem 53 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2024 oktober
Virkeligt flot og hyggeligt område
Rendbjerg
3 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 oktober
Stille og roligt. Skal bruge bil for at komme i nærheden af indkøb eller seværdigheder. Hyggeligt havnemiljø.
Rendbjerg
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 oktober
skønt område med mulighed for lange gåture
Rendbjerg
6 voksne 0 børn 0 husdyr 2 overnatninger 2024 september
Desværre var græsset omkring huset netop slå og ikke samlet op - hvilket betød alle slæbte vådt græs med ind i huset. Træls
Rendbjerg
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2024 august
Det var et dejligt område
Rendbjerg

Andre artikler

  1. Sommerhus Broager

    Broager ligger på en halvø tæt på skov og strand og med en smuk udsigt over Flensborg Fjord. Områdets mange slotte og historiske seværdigheder bjergtager både store og små. Den skønne natur indbyder til udendørs aktiviteter og udflugter enten på cykel, til fods eller i bil, og området byder på spændende aktiviteter for hele familien. Her er der virkelig basis for en vellykket familieferie.
    Broager Emne nr. 130-F08134
  2. Sommerhus Sønderjylland

    Sønderjylland har alt det, der skal til en god familieferie; enestående, skøn natur og badestrande, historie og seværdigheder, oplevelser og attraktioner for hele familien. Så uanset om I er til lange cykel- og vandreture, slotte og historiske bygninger, vikinger og videnskab eller har lystfiskerblod i årene, så finder I det her - og der er mere end nok til en lang og vellykket ferie.
    Marsktårnet i solnedgangen