Baden-Württemberg rummer både storslåede naturoplevelser, storbyliv med mange kulturelle tilbud samt mange forlystelsesparker og mulighed for badeferie.
Vælg mellem 2.443 sommerhuse Destinationer under Baden-Württemberg

Baden-Württemberg har en mangfoldig naturskønhed, som blandt andet kan opleves i egnens mange naturparker. Her er der ubetinget plads og dejlig ro til at nyde samværet med familien.
Den 10.000 hektar store Nationalpark Schwarzwald giver med sine op til mere end 1.000 meter høje bjerge mulighed for at nyde de storslåede udsigter til Rhinsletten og Schwarzwalds bakkedrag. Der er fortryllende skønt i de over 100 år gamle fredskove, der helt enestående har fået lov til at udvikle sig uforstyrret uden menneskelig indgriben.

Vil I opleve naturen på en aktiv måde kan Baden-Württemberg tilbyde et udbygget net både af cykel- og vandrestier, der bugter sig igennem den vidunderlige, varierede natur.

Børnene vil være henrykte for et besøg i Erlebnispark Tripsdrill i Cleebronn, som er Tysklands første oplevelsespark - grundlagt i 1929. Stedet er en oplagt attraktion for hele familien med over 100 forlystelser og afsnittet Das Wildparadies med omkring 40 forskellige dyrearter, oplevelses stier og en eventyrs legeplads.

Driller vejret er den 10.000 kvadratmeter store, indendørs forlystelsespark Sensapolis lige sagen! Her kan børnene prøve kræfter med alt fra svævebane, klatrevæg, eventyrslot, rumskib og rutsjebaner til Videncenteret, hvor man gennem leg kan blive klogere på det naturvidenskabelige område.

Har I lyst til at bade, sejle i kano, surfe eller leje en vandcykel er der mange muligheder i Baden-Württemberg, for Bodensee og de øvrige søer og floder i området er et eldorado for alle, der elsker vand!

Området har et varieret udbud af museer og udstillinger indenfor alt fra teknik, biler og landbrug til kunst. Gå heller ikke glip af et besøg på et af egnens skønne, historiske slotte f.eks. Schloss Heidelberg og Residenzschloss Ludwigsburg.

I december er de mange julemarkeder i Baden-Württemberg en helt unik oplevelse. Her skabes den ultimative hyggelige juleatmosfære af storslået udsmykning med lys suppleret med duften af julebag og gløgg.

Året rundt er der mange muligheder for både shopping samt restaurant/cafebesøg i Baden-Württembergs mange spændende byer eks. Heidelberg, Mannheim, Stuttgart, Freiburg og Karlsruhe.

Vælg mellem 2.443 sommerhuse

Områdeanmeldelser

3 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2025 juli
Fantastisk område hvis man er til dejlig natur og ro
Alpirsbach/Römlinsdorf
3 voksne 0 børn 0 husdyr 5 overnatninger 2023 juli
Smuk natur og mange seværdigheder.
Münsingen
3 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Dejligt fredeligt område
Kressbronn a. B.

Andre artikler

  1. Feriebolig i Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.