Vinterferie i Sønderjylland: Oplevelser for hele familien
Besøg Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland er en samling af omkring 10 museer og kulturmiljøer spredt over det sydlige Jylland, som sammen formidler regionens kunst, arkæologi, historie og naturhistorie gennem udstillinger, aktiviteter og oplevelser på forskellige steder som f.eks. Sønderborg Slot, kunstmuseer, arkæologiske udstillinger og naturhistoriske udgravninger.
Få 10% rabat på entrébilletten
Booker du et sommerhus på vores hjemmeside, får du mulighed for at købe entrébilletter med 10% rabat. Børn under 18 år har gratis adgang. Rabatten gælder entrébillet og feriebillet, men ikke til særlige arrangementer som fx julemarked på Sønderborg Slot eller Det Levende Teglværk. Rabatten gives kun på entréprisen, og billetter skal købes via https://msj.dk/.
Kom indenfor på museerne i vinterferien
På Museum Sønderjyllands mange museer går historie og kultur hånd i hånd med interaktive udstillinger, der engagerer både børn og voksne. Her er der rig mulighed for leg, fantasi og fordybelse – også på kolde vinterferiedage, hvor museerne byder indenfor i varmen med varm kakao, lækre kager og hyggelige, sjove aktiviteter.
Tænd lys i mørket på Arkæologi Haderslev
På Arkæologi Haderslev bliver vintermørket en del af oplevelsen. I uge 7 tænder museet lys i mørket – bogstaveligt talt.
Her kan børn og voksne:
• Dryppe deres egne lys.
• Folde lamper og lave lygter.
• Gå på opdagelse i udstillingen i buldermørke med lommelygte i hånden.
En stemningsfuld og anderledes museumsoplevelse, der gør arkæologien levende og sanselig – og som er perfekt til nysgerrige børn.
Fastelavn og udklædning på Sønderborg Slot
På Sønderborg Slot står vinterferien i fastelavnens tegn. Fra onsdag til fredag kan hele familien lave sit eget fastelavnsris, og børnene kan klæde sig ud i hertugens og hertugindens historiske klæder.
Højdepunktet kommer søndag den 15. februar 2026, hvor der er fastelavnsfest på slottet. Her kan børn møde op udklædte og slå katten af tønden i Riddersalen – en helt særlig oplevelse i historiske rammer.
Find din indre designer frem i Tønder
På museerne i Tønder inviteres I til at være kreative og tænke som designere. Her kan børn og voksne lave deres egen miniaturestol – enten inspireret af Wegners ikoniske design i vandtårnet eller ved at skabe et helt personligt udtryk.
Det er en hyggelig aktivitet, hvor kreativitet, formgivning og leg går hånd i hånd, og hvor hele familien kan være med.
Billedjagt på Kunstmuseet Brundlund Slot
Har I øje for detaljer? Så er billedjagten på Kunstmuseet Brundlund Slot lige noget for jer.
I udstillingen ”Franciska Clausen og det underste land” gemmer værkerne på en lang række motiver. Her gælder det om at kigge godt efter og hjælpe museet med at finde dem alle. En sjov og engagerende måde at opleve kunst på – også for børn.
Hold vinterferien i Sønderjylland
Museumsbesøgene er nemme at kombinere med et sommerhusophold i Sønderjylland. Efter en dag fyldt med oplevelser kan I vende hjem til varme, hygge og afslapning – måske med kakao, brætspil og god tid sammen.
Vinterferien i Sønderjylland byder på:
• Korte afstande mellem oplevelser
• Indendørs aktiviteter for hele familien
• Tid til nærvær og fælles minder
Hos Feline Holidays finder I et stort udvalg af sommerhuse på Als, i Haderslev eller Tønder-Marsken tæt på museer, byer og vinterferieoplevelser for hele familien. God vinterferie i Sønderjylland!
Tilbud og rabatter på ferieoplevelser
Universe Science Park på Als: Køb din billet online nu og få 15% rabat
Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskab og teknologi
👉 Køb entrèbillet til Universe her (reklame) - indtast rabatkoden: FE26UNI15 i indkøbskurven og få 15% rabat (gælder kun online)!
Besøg Sønderjyllands største oplevelsespark og slip dit indre legebarn løs. Prøv at styre et lyn, udfordre en orkan eller svæve i luften med VR-briller og føle dig som en paragliderpilot. Universe er stedet, hvor din næste eventyrlystne dag begynder – perfekt for dig og din familie!
Strandsurfing på Rømø - en 5-stjernet naturoplevelse: Få 10% rabat
👉 Book online nu og få 10% rabat (reklame)
Sønderstrand på Rømø er en af verdens bedste strande til strandsurfing, og det kræver ingen forkundskaber at strandsurfe. OurStuff sørger for moderne, komfortabelt udstyr, og med Danmarks bedste instruktører er sikkerheden i top. En perfekt aktivitet for både familier og vennegrupper. Du kan strandsurfe fra start juni til slut september og i efterårsferien samt på andre udvalgte datoer. Du betaler først, når du ankommer på stranden, og du kan kvit og frit flytte din tid til en anden dag eller annullere ind til 2 timer før det reserverede tidspunkt, hvis du bliver forhindret.
Hamburg Dungeon: Køb billetter med 20% rabat
🧟 Du sparer 20% i forhold til den normale pris (reklame)
👉 Køb Hamburg Dungeon billetter med rabat her!
Er I klar til at opleve Hamborgs mørkeste sider på en både uhyggelig og underholdende måde? Hamburg Dungeon tager jer med på en rejse gennem byens historie – fyldt med dygtige skuespillere, special effects, gys og grin. Hamburg Dungeon kan også opleves på engelsk fra fredag til søndag, og nu kan I sikre jer 20% rabat på billetterne, når I booker online.
Går turen til Berlin? 👉 Køb Berlin Dungeon billetter med rabat her!
Går turen til Amsterdam? 👉 Køb The Amsterdam Dungeon billetter med rabat her!
LEGO® Discovery Centre Hamburg: Køb billetter med 20% rabat
🧱 Du sparer 20% i forhold til den normale pris (reklame)
👉 Køb LEGO® Discovery Centre Hamburg billetter med rabat nu!
Hvis I skal på familieferie i Hamborg, må I ikke gå glip af det nye LEGO® Discovery Centre i Westfield Hamburg-Überseequartier. Her venter mere end to millioner LEGO® klodser, interaktive legezoner, 4D-biograf (på tysk) og masser af kreative oplevelser for både børn og voksne. Bemærk venligst, at voksne kun har adgang, hvis de ledsages af mindst et barn. Når I har bygget, leget og udforsket det farverige LEGO® univers, kan I fortsætte dagen med shopping og hyggelige cafébesøg i det moderne indkøbscenter, hvor I finder et stort udvalg af butikker.
Går turen til Berlin? 👉 Køb LEGOLAND® Discovery Centre Berlin billetter med rabat her!
Heide Park: Køb billetter med 20% rabat
🎢 Du sparer 20% i forhold til den normale pris (reklame)
👉 Køb Heide Park billetter med rabat nu!
Heide Park ligger ca. 70 km syd for Hamborg, tæt ved motorvej A7. Det er en af Tysklands største forlystelsesparker og byder på mere end 30 vilde, sjove og familievenlige forlystelser. Her kan både børn og voksne slippe latteren løs, når adrenalinen pumper rundt i kroppen, eller I nyder dagen i de mange hyggelige familieattraktioner. Oplev alt fra Europas største trærutsjebane Colossos til den nervepirrende dive coaster Krake, og lad fantasien få frit spil i temaverdener som Gurli Gris Land og Ghostbusters 5D.
🏠 Husk, at I også kan booke overnatning tæt på Heide Park hos os!
Tilbud og rabatter på ferieoplevelser
Rejseblog
-
Oplevelser i efterårsferien ved Ringkøbing Fjord
Hvad skal I lave i efterårsferien ved Ringkøbing Fjord? I oktober kan familien gå på spøgelsesjagt ved Lyngvig Fyr, møde sagnvæsner i Naturkraft og høre mørke fortællinger på en ghostwalk i Ringkøbing. Her er inspiration til både hyggelige udflugter og oplevelser, der giver et lille gys.
-
Herretur til Sylt: Golf, gastronomi og oplevelser ved havet
Leder I efter destinationen til den næste herretur? Sylt kombinerer afslappet luksus, spektakulær natur og masser af aktiviteter for venner, der ønsker at nyde nogle dage væk fra hverdagen. Den populære ferieø i Nordtyskland ligger tæt på Danmark og byder på alt fra golf og vandsport til gourmetoplevelser, strandbarer og hyggelige aftener i godt selskab. Uanset om turen skal stå på aktiv ferie, god mad eller ren afslapning, er Sylt et oplagt valg til en herretur.
-
Venindetur til Sylt: Wellness, shopping og hygge ved havet
Drømmer I om en afslappende venindetur med wellness, shopping, gode restauranter og naturoplevelser? Så er Sylt det perfekte rejsemål. Den eksklusive ferieø i Nordtyskland ligger tæt på Danmark og kombinerer luksus, afslapning og nordisk hygge i smukke omgivelser. Uanset om I ønsker en weekendtur eller et længere ophold, byder Sylt på alt, hvad der skal til for at skabe uforglemmelige minder med veninderne.
-
Wellness på Sylt: Spa, afslapning og selvforkælelse
Drømmer du om at koble helt af fra hverdagens travlhed? På Sylt finder du den perfekte kombination af wellness, naturoplevelser og afslapning ved havet. Den populære ø i Nordtyskland er kendt for sine eksklusive spa-oplevelser, lange sandstrande og den friske havluft, som indbyder til ro og fordybelse. For kvinder, par og venindegrupper er Sylt et ideelt rejsemål til en wellness-weekend eller en længere ferie med fokus på selvforkælelse.
-
Natur og aktiv ferie på Sylt: Strand, cykling og vandring
Er du på udkig efter en aktiv ferie tæt på Danmark, hvor storslået natur og spændende udendørsaktiviteter går hånd i hånd? Sylt er en af Nordeuropas mest attraktive destinationer for naturelskere, outdoor-entusiaster og aktive voksne. Med 40 kilometer sandstrand, et imponerende klitlandskab, cykelruter, vandrestier og vandsport i verdensklasse tilbyder øen oplevelser året rundt. Uanset om du foretrækker lange vandreture langs kysten, fuglekiggeri i Vadehavet eller adrenalinfyldte aktiviteter på vandet, har Sylt noget for enhver smag.