Dine sanser kommer i brug på denne ferie! Duften af nyrøgede fiskespecialiteter, smagen af lækkerier skabt med kærlig hånd af lokale råvarer, lyden af fuglesang i skoven og synet af hav så langt øjet rækker. Besøg centeret NaturBornholm, der byder på leg og spændende læring og giver forståelse for, hvorfor Bornholm ser ud som den gør.
Vælg mellem 172 sommerhuse
Snogebæk på Bornholm

Midt mellem de to kendte og vidunderlige badestrande – Balka og Dueodde ligger det fredelige og hyggelige fiskerleje Snogebæk. I sommerhalvåret tilfører de mange turister og besøgende ekstra liv og stemning omkring havnemiljøet, og i de mange atmosfærefyldt specialbutikker mv. Prøv at afsætte tid til at overvære den fascinerende proces, når glohed glasmasse bearbejdes til smuk og unik design på glaspusteriet.

En forførende duft bringer jer sikkert hen til Snogebæk Røgeri, hvor I blandt andet kan smage den kendte bornholmske specialitet – røget sild med det hele. Til røgeriet hører både restaurant og butik, hvor de lækre røgvarer samt andre bornholmske delikatesser udbydes.

Der findes mange lækkerier til ”den søde tand” i Snogebæk, hvor lokalt producerede delikatesser som håndlavet chokolade og økologisk is af høj kvalitet frister. Tæt ved, i Svaneke (15 km), ligger Karamelleriet, hvis karamelproduktion er håndlavet med gode råvarer.

Giv også plads i ferien til skønne vandreture blandt interessante naturseværdigheder i Danmarks femtestørste skov Almindingen, som ligger omkring 18 km nordvest for Snogebæk. Her kan I blandt andet opleve den ca. 7 tons tunge vandreblok Rokkestenen, Bornholms største sprækkedal Ekkodalen samt Rytterknægten, der er Bornholms højeste punkt (162 meter over havet).

Snogebæk er et godt udgangspunkt for hyggelige udflugter på cykel. Pak en skøn madkurv og begiv jer ud i det blå. Glæd jer over at have tid til sammen til at opleve den unikke natur, øen byder på. De korte afstande på Bornholm har den fordel, at hele familien uden besvær kan være med. Børnecykelruten på Bornholm kan især anbefales, da den er trafiksikker, fordi den er lagt an på Bornholms mange cykelstier. Korteste etape er 6 km og den længste 33 km.

Selve stranden ved Snogebæk består af en blanding af sand og græs ud til lavt vand. Lige ved siden af ligger Balka strand, som er særdeles attraktiv og børnevenlig med lavt vand og fint sand. Ved Balka strand er der parkeringsplads, toiletfaciliteter, kiosk samt handicapvenlig trærampe, så alle har mulighed for at komme helt ned til vandkanten. Der er livreddere i højsæsonen samt udlejning af liggestole, vandcykler og udstyr til windsurfing.

Lystfiskere kan prøve lykken på de tre gode fiskepladser, der findes ved og omkring Snogebæk eller de mange lystfiskersøer på Bornholm. Desuden er det gratis at fiske i de to statsskovsøer Sdr. Borgedal i Rø Plantage (sydvest for Gudhjem) samt Åsedam beliggende i Almindingen.

Det spændende og lærerige oplevelsescenter NaturBornholm, som formidler naturvidenskab på en underholdende og inspirerende måde ligger kun ca. 16 km vest for Snogebæk. Attraktionens 3000 kvadratmeter er fyldt med oplevelser og herlig leg. I kan komme på ”tidsrejse”, opleve jordskælv – se dinosaurer, levende krokodiller, bisonudstilling og et Østersøakvarium. Børnene kan køre på elbilbane og slå sig løs på det udendørs legeområde, hvor man også kan tage på GPS-tur. Et besøg på NaturBornholm vil helt sikker inspirere til efterfølgende selv at stifte nærmere bekendtskab med den fantastiske Bornholmske natur.

Vælg mellem 172 sommerhuse

Områdeanmeldelser

8 voksne 0 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2024 marts
Området var desværre befængt med råger som larmede meget
Snogebæk
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 september
smukt område lige til vandet
Snogebæk
17 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 september
Stille og roligt område med gangafstand til fin strand og selve byen
Snogebæk
11 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 august
Kun få skridt ned til vandet.
Snogebæk
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Balka strand er fantastisk og at man kan gå til snogebæk og købe is, mad og kaffe er skønt.
Balka

Andre artikler

  1. Sommerhus Bornholm

    Bornholm er et af de mest populære områder i Danmark. Her finder du knap 1.500 skønt beliggende sommerhuse. Strandene og naturen er i topklasse. Oplev Ekkodalen, gå tur blandt bisoner, se Hammershus, rundkirkerne og meget mere. I de senere år er Folkemødet også blevet et tilløbsstykke. Glæd jer til et dejligt ophold på Danmarks solskinsø!
    Klipper langs kysten på Bornholm