Et roligt ferieområde med dejlige strande og masser af skøn natur, der indbyder til udflugter til fods, på cykel eller hesteryg. Sæt en dag af til et besøg i familieparken Sommerland Sjælland, og tag på en hyggelig shoppetur i den aktive købstad Nykøbing Sjælland.
Vælg mellem 89 sommerhuse
Udsigt over Sejerø Bugt

Syd for Sjællands Odde mellem Vig og Ellinge Lyng ligger det rolige og hyggelige ferieområde Hønsinge Lyng. Stranden ved Hønsinge Lyng er en børnevenlig sandstrand, hvor vandet kun langsomt bliver dybt, og her er god plads til at lege, soppe, flyve med drage, samle flotte sten eller lede efter rav. I det hele taget har Odsherred et stort udbud af familievenlige badestrande som eks. Gudminderup Strand, der har Blåt Flag klassifikation og er en meget børnevenlig, bred sandstrand med klitter. Vandet er lavt langt ud og stranden er bemandet med livreddertårn i højsæsonen. Ved stranden er der toiletter samt en nærliggende parkeringsplads.

Den dejlige natur omkring Hønsinge Lyng indbyder til skønne cykel- og vandreture. I kan også vælge at opleve Odsherreds skønne natur fra hesteryg. Udflugter på islandske heste udbydes eksempelvis både hos Stokkebjerg Naturridning og Wallebogård Naturridning. Turene er af forskellig sværhedsgrad og længde, men giver alle en vidunderlig og anderledes naturoplevelse.

I hele Odsherred findes mange muligheder for lystfiskeri. Langs Isefjorden, Kattegat og Sejerø Bugt er der mange gode kystfiskepladser, og foretrækker I fiskesøer er eksempelvis Brynshøj Put & Take samt Trane Sø Ørredfiskeri - begge beliggende ved Højby (9 km fra Hønsinge Lyng) oplagte.

Kun 8 km fra Hønsinge Lyng ligger forlystelsesparken Sommerland Sjælland. Stedet er et eldorado for legebørn i alle aldre. Lad hele familien slå sig løs og udforsk de mange forlystelser og aktiviteter – over 60 forskellige! Husk også badetøjet, så I kan nyde Sjællands største, udendørs vandland. Vær forøvrigt opmærksom på, at de mange legeområder, ”Juglestien” og den udfordrende ”Klatrefidus” kræver praktisk fodtøj!

Den hyggelig og gamle købstad Nykøbing Sjælland er handelscentrum i Odsherred, og har på trods af sine kun ca. 6.000 indbyggere et imponerende udbud af specialbutikker og spisesteder. I Nykøbing Sjælland kan I også lægge vejen forbi det flotte og spændende Hempel Glasmuseum, der har åbent i sæsonen primo maj til ultimo oktober. Attraktionen huser Nordeuropas største private glassamling fra oldtidsglas til moderne glaskunst. I forbindelse med museet ligger det lille glasværksted ”GlasSpiren”. Det er et glasværksted for hele familien, hvor der er mulighed for at få dekoreret og sandblæst sine egne glas ud fra et stort udvalg af former og mønstre.

Vælg mellem 89 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 0 husdyr 14 overnatninger 2026 juli
Stille og rolige omgivelser og fin afstand til stranden, som er lækker og børnevenlig
Sejerø Bugt
6 voksne 3 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2026 juni
En af Danmarks bedste strande inden for gå afstand samt mulighed for indkøb og kort køretur til Sommerland Sjælland og andre seværdigheder.
Høve Strand
2 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2026 juni
Huset ligger tættere på en trafikeret hovedvej end jeg havde håbet og husene ligger tæt. Men masser af fuglesang - og meget tæt på stranden.
Asnæs
2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 maj
Dejligt område
Sejerø Bugt
8 voksne 4 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2026 maj
Dejligt roligt område. Ikke langt til vandet.
Hønsinge Lyng

Andre artikler

  1. Sommerhus ved Sejerø Bugt

    På nordvest Sjælland ligger Sejerø Bugt mellem halvøerne Sjællands Odde og Røsnæs. Uendelige hvide strande og blide grønne bakker strækker sig gennem det smukke naturlandskab, der garanterer en oplevelsesrig ferie for både store og små.
  2. Sommerhus i Odsherred

    Odsherred er et naturskønt og fredeligt sommerhusområde, hvor I kan vælge mellem hundredevis af skønt beliggende sommerhuse til enhver pengepung. Glæd jer til flere skønne og meget børnevenlige strande med lavt vand, hvor I kan hygge jer sammen med børnene. Der er mange muligheder for udflugter, f.eks. til Sjællands største vandland som I finder i Sommerland Sjælland.
  3. Sommerhus på Sjælland

    Langs Sjællands kyster findes mange af de mest børnevenlige strande der findes i Danmark. Naturen er i topklasse på Sjælland. Der er mange muligheder for lystfiskere, og det samme gælder alle der holder af at vandre eller cykle igennem naturskønne omgivelser.