Feriebolig i Barcelonas Centrum
Hold ferie i Centrum af Barcelona
I centrum af Barcelona findes adskillige dejlige ferieboliger. Boligerne ligger alle maks. 1 km fra Placa de Catalunya, som ses som Barcelonas centrum, da flere af de store betydningsfulde veje, som Ramblaen, mødes her.
Placa de Catalunya er opkaldt efter den spanske region Catalonien, for hvilken Barcelona er hovedstad. Det er også ved denne plads, at de gamle bydele mødes med bydelene, som er opstået gennem det sidste århundrede.
Placa de Catalunya er også kendt for sine mange kvadratmeter og ikke mindst de springvand og skulpturer som pryder pladsen. Omkring pladsen finder I diverse teatre, shoppingcentre, restauranter og cafeer. Pladsen er et godt udgangspunkt for udflugter til resten af Barcelona, her finder I nemlig offentlig transport, der bevæger sig i alle retninger.
Til fods kan I bevæge jer ned ad Ramblaen og opleve denne befærdede gade, hvor I også finder et utal af shoppingmuligheder. Bevæger i jer på stykket mellem vejbanerne, mødes I af levende statuer, små madboder og lokale kunstnere i alle afskygninger. Her udspiller livet sig, mens lokale og turister side om side bevæger sig ad denne kendte gade.
Langs la Rambla finder I flere større og mindre pladser. Her ligger kirker side om side med cafeer og restauranter, som tilbyder servering på pladserne. Er I heldige, oplever I måske, en lokal dansegruppe opfører den kendte Flamenco eller andre mindre danseshows, mens I nyder den Catalanske gastronomi.
Langs Ramblaen finder I også det kendte og meget besøgte marked la Boqueria. Hav tålmodighed og bevæg jer længere ind på markedet, forbi det værste turistkaos. Her finder I lavere priser, flere lokale end turister og ikke mindst mere plads til at udforske markedets gode råvarer.
Er I til ferie hvor Barcelonas stemning rammer jer, så snart I træder ud ad døren og hvor I er tæt på det hele? - så er en feriebolig i Barcelona centrum lige noget for jer.
Andre artikler om Barcelona
Billig storbyferie i Barcelona centrum
I Barcelona er der mulighed for både billige, centrale og skønne ferielejligheder. Med lige netop den type I ønsker, har I den perfekte ramme for jeres ferie. Oplev Barcelonas mange seværdigheder og den pulserende stemning. Iagttag de mange arkitektoniske perler, shop på hovedgaderne eller bevæg jer ad de mindre sidegader og besøg de mange lokale butikker.Badeferie Barcelona
I om omkring Barcelona er der rig mulighed for badeferie. Her kan I nyde strandende, restauranterne med de lækre lokale retter og afslapningen. Når I trænger til afveksling, kan I hurtigt og nemt nå til Barcelona og byens mange tilbud og muligheder. Besøg byens kendte seværdigheder, glæd jer over markedernes farverige udvalg og byens mange seværdigheder.Feriebolig i Barcelona med børn
Ønsker I at besøge Barcelona med børnene, er der masser af oplevelser til de mindste. Tag på museer med interaktive indslag og lad børnene løbe om kap med en OL-stjerne. Besøg stadionet hvor FC Barcelona holder til. Tag på byens legepladser, besøg et lokalt marked, og find ved fælles hjælp råvarerne til aftensmaden. Lad børnene lege i lejligheden og nyd storbyen med plads til familien.
Andre artikler
Feriebolig Spanien
Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!