Hvide paradisiske strande, skønt badevand og kulinariske lækkerier udført med inspiration fra hele verden. Hvis det lyder som indholdet på en vellykket ferie for jer – så kom med til den spanske ø Fuerteventura, hvor sol, strand og dejlige oplevelser venter!
Vælg mellem 64 sommerhuse

Drømmer I om at sidde og nyde en smuk solnedgang på en paradisisk, hvid sandstrand til lyden af sagte bølgeskvulp? Bade eller dyrke vandsport i turkisblåt, lækkert havvand under strålende sol og i temperaturer, der matcher strandlivet? Så er den bjergrige spanske ø Fuerteventura, den andenstørste af De Kanariske Øer, et rigtig godt valg!

Fuerteventura har rå og uspoleret natur, der er spændende at udforske. Få eksempelvis en flot og anderledes naturoplevelse med en tur til den imponerende grotte Caleta Negra, der befinder sig mellem Betancuria og Pájara, eller tag til den lidt ukendte by Los Molinos, der ligger naturskønt på øens vilde vestkyst.

Øen har et unikt klima, hvis lange, solrige dage lægger op til masser af strandture og med mere end 150 km stande findes noget for enhver smag. La Guirra stranden, beliggende på østkysten af Fuerteventura ved turistbyen Caleta de Fuste, er den perfekte strand for børnefamilier. Her er fredelige omgivelser med roligt, lavt vand, hvor I kan soppe og lege med børnene eller slappe af i liggestole på stranden i selskab med en god bog. På La Guirra er der naturligvis tilknyttet livreddere, og den smukke strandpromenade med træer og buske forbinder stranden med centrum af Caleta de Fuste, som har et stort udvalg af spisesteder og faciliteter.

På nordsiden af Fuerteventura ved turistbyen Corralejo ligger en anden indbydende strand, som oven i købet er lettilgængelig for alle, da der er etableret køreramper helt ned på stranden. Havvandet er helt roligt her og egner sig derfor helt perfekt både til en hurtig, svalende dukkert og en dejlig, lang svømmetur. I området er der brusere, toiletter, parkering samt spisesteder og butikker. Velegnet til en afslappende og herlig dag, hvor I bare kan koncentrere jer om at nyde ferietiden sammen.

Med en udflugt til Oasis Park i den sydlige del af øen er hele familien sikret en sjov og underholdende dag! Oplev de sjove og lærerige shows hvor krybdyr, søløver, rovfugle og papegøjer medvirker, og få desuden mulighed for at komme helt tæt på dyrene og endda på kamelsafari. I parken findes også en god legeplads med mange forskellige redskaber og masser af tumleplads, samt tre spisesteder, der står klar, når sult og tørst melder sig.

Så at sige alle typer vandsport er velegnede at udføre på Fuerteventura. Brede sandstrande og gode vindforhold skaber optimale forhold for eks. wind- & kitesurfing, paddleboard, jetski og dykning.

Glæd jer til at smage det lokale køkken på Fuerteventura, der er meget alsidig idet der er ud over det spanske islæt også hentes inspiration fra Indien, Kina, Mexico og Afrika.

Sæt måske tid af til en hyggelig udflugt til et af de lokale markeder, som afholdes på forskellige ugedage i byerne Morro Jable, Corralejo, Costa Calma og Caleta de Fuste.

Alsidige shoppemuligheder er der blandt andet i Centro Comercial Atlantico Fuerteventura, Las Rotondas Centro Comercial og Centro Comercial Las Palmeras.

Vælg mellem 64 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig på De Kanariske Øer

    Blå himmel, solskin og 20-30 graders varme stort set hele året igennem - der er ikke noget at sige til at det er utroligt populært at tage til De Kanariske Øer. Pragtfulde sandstrande, flotte vulkaniske landskaber og masser af skønne ferieoplevelser venter jer.
  2. Feriebolig i Spanien

    Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!