Museer i Amsterdam: Oversigt og billetkøb online
Museer i Amsterdam
- Rijksmuseum
- Van Gogh Museum
- Stedelijk Museum
- Anne Frank Huis
- The Upside Down Amsterdam
- Madame Tussauds Amsterdam
- The Amsterdam Dungeon
- NEMO Science Museum
- Moco Museum
- Houseboat Museum
- Amsterdam Museum
- Tropenmuseum (Wereldmuseum Amsterdam)
Listen er ikke udtømmende.
Kort over museer i Amsterdam
Klassiske museer i Amsterdam
Amsterdam er en af Europas førende kunstbyer og byder på et imponerende udvalg af kunstmuseer – fra klassiske mesterværker til moderne kunst og samtidskunst. Mange af museerne ligger tæt samlet på den berømte plads Museumplein, hvilket gør det nemt at kombinere flere oplevelser på én dag.
Rijksmuseum
Et af Hollands mest ikoniske museer med værker af blandt andre Rembrandt og Vermeer, hvor du kan opleve en enestående samling fra den hollandske guldalder. Her hænger blandt andet Rembrandts berømte maleri ”Nattevagten”, som hvert år tiltrækker millioner af besøgende.
👉 Tip: Køb billetter til Rijksmuseum online på forhånd – der er ofte lange køer ved indgangen, og antallet af billetter er begrænset. Især i weekender og på helligdage er det vigtigt at bestille inden besøget.
Van Gogh Museum
Ved Museumplein finder du også det verdensberømte Van Gogh Museum, som huser verdens største samling af værker af Vincent van Gogh. Her får du et unikt indblik i kunstnerens liv, hans udvikling og hans intense, følelsesladede stil. En oplevelse, der især vil begejstre kunstinteresserede. En stor oplevelse for kunstinteresserede.
👉 Tip: Billetter til Van Gogh Museum bliver hurtigt udsolgt – online booking er næsten et must.
Stedelijk Museum
Det tredje museum ved Museumplein er Stedelijk Museum, Amsterdams førende museum for moderne og samtidskunst – og et must for alle, der interesserer sig for kunst, design og visuel kultur. Museet rummer en imponerende samling af kunst fra det 19. århundrede og frem til i dag. Her finder du værker af nogle af de mest indflydelsesrige kunstnere, bl.a.: Piet Mondriaan, Kazimir Malevich og Andy Warhol. Derudover byder museet på skiftende udstillinger med samtidskunst og en stor designsamling.
👉 Tip: Billetter til Stedelijk Museum kan KUN købes online - Børn under 18 år har gratis adgang.
Anne Frank Huis
Et stærkt og rørende museum, der fortæller historien om Anne Frank og hendes liv under 2. verdenskrig. Museet ligger i den bygning, hvor Anne Frank og hendes familie skjulte sig, og hvor hun skrev sin verdenskendte dagbog.
Under besøget bevæger man sig gennem de autentiske rum – herunder det hemmelige baghus – og får et intenst indblik i hverdagen i skjul, frygten og håbet. Udstillingen kombinerer originale genstande, citater fra dagbogen og historisk kontekst, som gør oplevelsen både personlig og tankevækkende.
👉 Tip: Billetter til Anne Frank Huis frigives online hver tirsdag kl. 10.00 til besøg seks uger senere. Du skal altså bestille i rigtig god tid! Hvis der ikke er flere billetter til den valgte dato, er der udsolgt. Der findes ingen venteliste til billetter.
Interaktive og familievenlige museer
Rejser du med børn eller teenagere – eller vil du bare opleve noget lidt anderledes – så er disse museer perfekte. Her handler det ikke kun om at kigge – men om at deltage, lege og blive en del af oplevelsen. Disse museer byder på interaktive installationer, hands-on aktiviteter og digitale oplevelser, der gør læring både sjov og engagerende.
The Upside Down Amsterdam
The Upside Down er et af Amsterdams mest farverige og kreative museer – og et hit blandt både unge, venner og familier, der elsker sjove og anderledes oplevelser. Her træder du ind i en verden vendt på hovedet, hvor alt er designet til at udfordre dine sanser og skabe unikke fotomuligheder. Museet består af en række temarum med alt fra spejle, illusioner og neonfarver til en gigantisk boldpool og rum, hvor du bogstaveligt talt kan “gå på loftet”.
👉 Tip: Køb billetter til The Upside Down Amsterdam her – museet findes også i Berlin!
Madame Tussauds Amsterdam
Mød naturtro voksfigurer af kendte stjerner, sportsfolk og historiske personer hos Madame Tussauds Amsterdam – midt på Dam Square. Her kan du komme helt tæt på dine idoler og tage sjove selfies med alt fra internationale superstjerner til kongelige og kulturikoner. Udstillingen er interaktiv og byder på forskellige temazoner, hvor du kan prøve kræfter med alt fra musik og sport til film og tv.
👉 Tip: Køb Madame Tussauds Amsterdam billetter med rabat her. Du sparer 20% i forhold til den normale pris (reklame).
The Amsterdam Dungeon
The Amsterdam Dungeon er en spændende og lidt uhyggelig oplevelse, hvor du gennem live shows og special effects bliver taget med tilbage i Amsterdams mørke historie. Her møder du skuespillere i autentiske roller, der med humor og dramatik bringer fortællinger om pest, tortur og mystiske hændelser til live. Du bevæger dig fra rum til rum og bliver selv en del af historien – ofte med overraskende og underholdende twists undervejs. Oplevelsen er både intens og sjov og egner sig især til større børn 10+, teenagere og voksne, der tør blive lidt skræmt.
👉 Tip: Køb The Amsterdam Dungeon billetter med rabat her. Du sparer 20% i forhold til den normale pris (reklame).
NEMO Science Museum
Et stort, interaktivt museum, hvor børn og voksne kan eksperimentere med videnskab og teknologi. Her er det ikke forbudt at røre – tværtimod! Udstillingerne er skabt til at blive prøvet af, så man kan lære gennem leg og egne oplevelser. Gennem flere etager kan du udforske alt fra energi, fysik og kemi til menneskekroppen og digitale teknologier. En af de store favoritter er museets tagterrasse, hvor du får en fantastisk udsigt over Amsterdam – perfekt til en pause i solen.
👉 Tip: Køb billetter til NEMO Science Museum her – børn under 13 år skal være i selskab med en voksen.
Specialmuseer og skjulte perler
Amsterdam har også mange unikke og anderledes museer, der giver et spændende indblik i både kunst, kultur og byens historie – ofte med et lidt anderledes twist end de klassiske seværdigheder:
Moco Museum
Moco Museum regnes blandt de mest populære museer i Amsterdam og præsenterer banebrydende samtidskunst, modernisme og street art med værker af bl.a. Banksy, kendt for sine provokerende og tankevækkende udtryk. Som et af byens førende museer inden for moderne kunst er det et oplagt valg for både kunstelskere og nysgerrige besøgende. Museet er mindre end mange af de øvrige museer i byen – hvilket gør det ideelt til et overskueligt og inspirerende besøg uden at føle sig presset.
👉 Tip: Køb billetter til Moco Museum i Amsterdam her – og spar op til 20% ved at booke online inden dit besøg.
Houseboat Museum
Oplev, hvordan det er at bo på en ægte husbåd midt i en af Amsterdams kanaler. Museet er indrettet i en autentisk, tidligere beboet husbåd og giver et fascinerende indblik i livet på vandet – fra indretning og pladsudnyttelse til dagligdag og historie. Her får du en fornemmelse af, hvordan det er at bo tæt på vandet i en af byens mest karakteristiske boligformer.
👉 Tip: Køb billetter til Houseboat Museum her – det er billigst at besøge museet om morgenen.
Amsterdam Museum
Dyk ned i byens historie fra middelalderen til i dag gennem interaktive udstillinger. Museet fortæller historien om, hvordan Amsterdam har udviklet sig fra en lille handelsby til en af Europas mest dynamiske og mangfoldige storbyer. Gennem spændende fortællinger, historiske genstande, kunstværker og digitale installationer får du et levende indblik i både byens storhedstid og dens udfordringer.
👉 Tip: Køb billetter til Amsterdam Museum her - Amsterdam Museum ligger på Amstel 51, som huser tre museer: H'ART Museum, Museum van de Geest og Amsterdam Museum on the Amstel. 3 i 1-billetter er i øjeblikket kun tilgængelige via H'ART Museums hjemmeside og giver adgang til alle tre museer.
Tropenmuseum (Wereldmuseum Amsterdam)
Fokus på verdens kulturer med farverige udstillinger om traditioner, historie og mangfoldighed. Her kan du tage på en rejse gennem forskellige dele af verden og opleve, hvordan mennesker lever, tænker og udtrykker sig på tværs af kulturer. Udstillingerne kombinerer historiske genstande med moderne fortællinger, lyd, film og interaktive elementer, som gør besøget både lærerigt og engagerende.
👉 Tip: Køb billetter til Tropenmuseum her – og spar 2,00 euro ved at booke online inden dit besøg.
Køb billetter til museer i Amsterdam
For at få den bedste oplevelse anbefales det altid at købe billetter online:
✔️ Undgå lange køer
✔️ Sikr dig adgang til populære museer
✔️ Få rabat på onlinepriser
✔️ Planlæg din dag bedre
Mange museer har tidsbestemte billetter, så du ved præcis, hvornår du kan komme ind.
👉 Tip: Kombinér flere museer - hvis du planlægger at besøge flere museer, kan det betale sig at overveje et city pass eller kombibilletter. Det kan give adgang til flere attraktioner og spare dig penge.
Museumsbutikker i Amsterdam
Et sidste tip - en tur på museum i Amsterdam er ikke helt fuldendt uden et besøg i de mange inspirerende museumsbutikker. Her finder du langt mere end klassiske souvenirs – butikkerne er ofte små designuniverser i sig selv, hvor kunst, kreativitet og kvalitet går hånd i hånd.
Du kan gå på opdagelse i alt fra kunsttryk, plakater og bøger til designprodukter, smykker og unikke gaveidéer. Mange af produkterne er inspireret af museernes udstillinger og kunstnere, hvilket gør dem til særlige minder fra dit besøg.
Især butikkerne hos de større museer byder på et stort og stilfuldt udvalg, men også de mindre museer overrasker ofte med personlige og anderledes fund. Perfekt, hvis du vil tage en smule af Amsterdam og dens kunstscene med hjem.
Tilbud og rabatter på ferieoplevelser
Madame Tussauds Amsterdam: Køb billetter med 20% rabat
📸 Få 20% rabat på den aktuelle onlinepris (reklame)
👉 Køb Madame Tussauds Amsterdam billetter med rabat her!
Træd ind i Madame Tussauds Amsterdam og oplev en verden, hvor du kommer helt tæt på dine yndlingsstjerner, sportsidoler, verdensledere og musikikoner. Drik en kop kaffe med George Clooney, før du indtager studiet og synger duet med Justin Bieber. Træn side om side med topatleter som Cristiano Ronaldo, og slå dig sammen med superheltene fra Marvel i kampen for at redde verden. Tag selfies med stjernerne, eller skab dit eget selvportræt under Vincent van Goghs opmærksomme blik. Glæd dig til en funklende og underholdende oplevelse blandt både nationale og internationale kendisser hos Madame Tussauds Amsterdam.
Går turen til Berlin? 👉 Køb Madame Tussauds Berlin billetter med rabat her!
The Amsterdam Dungeon: Køb billetter med 20% rabat
🧟 Få 20% rabat på den aktuelle onlinepris (reklame)
👉 Køb The Amsterdam Dungeon billetter med rabat her!
The Amsterdam Dungeon er en unik og spændende attraktion, der tager dig med tilbage til historiens mest dramatiske øjeblikke på en nervepirrende rejse gennem hovedstadens mørke fortid. Fra den berygtede inkvisition til pestens hærgen bringes fortællingerne til live gennem levende skuespil, special effects og intense scenarier, der gør historien både nærværende, lærerig og medrivende. Hvis du holder af et strejf af gys kombineret med historiske fortællinger, er et besøg i The Amsterdam Dungeon en oplevelse, du sent vil glemme. Rundvisningerne foregår på engelsk.
Går turen til Hamborg? 👉 Køb Hamburg Dungeon billetter med rabat her!
Går turen til Berlin? 👉 Køb Berlin Dungeon billetter med rabat her!
Amsterdam The Style Outlets – Shop topmærker til outletpriser
Få yderligere 10% rabat med denne voucher
Kun 10 minutter fra det pulserende centrum af Amsterdam venter en sand shoppingoplevelse i særklasse. Amsterdam The Style Outlets byder på over 80 eksklusive internationale og hollandske mærker samlet ét sted – og det hele med op til 70% rabat året rundt. Hent deres voucher, vis den ved informationsskranken og få yderligere 10% rabat* (reklame).
* Gælder kun i udvalgte butikker. Kan ikke kombineres med andre kampagner og rabatter. Gælder ikke under slutudsalg.
Rejseblog
Museer i Amsterdam: Oversigt og billetkøb online
Amsterdam er en af Europas mest kulturelle hovedstæder med et imponerende udvalg af museer – fra verdensberømt kunst til interaktive oplevelser for hele familien. Uanset om du rejser med børn, som par eller med venner, er der masser af spændende museer at opleve. Her får du en oversigt over nogle af de bedste museer i Amsterdam – samt tips til, hvordan du nemt kan købe dine billetter online og undgå lange køer.
Oplev Minecraft i virkeligheden
Fra den 1. april 2026 kan hele familien træde ind i Minecraft-universet, når Minecraft Experience: Villager Rescue åbner i MCH Messecenter Herning.
Madame Tussauds Amsterdam: Billetter med 20% rabat
Midt på den ikoniske Dam Square i hjertet af Amsterdam finder du en af byens mest populære attraktioner: Madame Tussauds Amsterdam. Her kan du komme helt tæt på verdens største stjerner – uden blitz og sikkerhedsvagter. Nu kan du få 20% rabat på dine billetter online – perfekt til en oplevelsesrig dag i Amsterdam.
The Amsterdam Dungeon: Billetter med 20% rabat
Midt i hjertet af Amsterdam venter en oplevelse, der ikke ligner noget andet. The Amsterdam Dungeon tager dig med på en intens og underholdende rejse gennem byens mørkeste historie – fyldt med grin, gys og overraskelser.
Panoptikum: Voksmuseum i Hamborg med 10% rabat
Midt på den livlige gade Reeperbahn i St. Pauli-kvarteret i Hamborg finder du en af byens mest ikoniske attraktioner: Panoptikum. Her kan hele familien gå på opdagelse blandt over 120 naturtro voksfigurer – fra internationale superstjerner til historiske personligheder.