Oversigt

Ramada Flensburg ligger Flensburgs gamle bydel, meget tæt på gågaden med mange spændende shoppingmuligheder. Hotellet har udsigt over fjorden og ligger lige ved havnen og det charmerende havnemiljø. Hotellet fremstår nyt og lækkert med hyggelig udsigtsrestaurant, hotelbar og et dejligt saunaområde.

Beskrivelse

Få kilometer fra den dansk-tyske grænse finder du hotellet Ramada Flensburg beliggende i den gamle bydel lige ved den historiske havn. Fra hotellet er der en storslået udsigt over fjorden og til lystbådehavnen, og så ligger det blot 50 meter fra byens lange gågade med gode shoppingmuligheder.

Hotellet er et oplagt valg for alle, der ønsker et ophold i hjertet af en af Nordtysklands hyggeligste byer. Specielt om sommeren er der meget liv i gaderne omkring hotellet og på havnen, hvor man også kan finde museer, restauranter, cafeer og barer. Byens brostensbelagte gader, maritime atmosfære og historiske bygninger er dog et besøg værd hele året rundt.

Værelser
Hotellet råder over flere forskellige værelsestyper, men fælles for dem alle er en hyggelig indretning. De komfortable standardværelser på 20 m² har en queensize seng og et eget badeværelse med bruser.

Derudover har værelset også både kaffe og te samt minibar (ekskl.) og gratis WiFi. I kan også glæde jer til at slappe af foran det 32" store fladskærms-TV eller ved værelsets skrivebord.

De moderne superiorværelser på 20 m² har en dobbeltseng samt eget badeværelse med badekar/brusebad. På værelset finder I også kaffe- og tefaciliteter samt minibar (ekskl.). Ud over et 32" fladskærms-tv, et behageligt skrivebord og WiFi er der også en hyggelig lænestol til rådighed.

Restauranten
Fra hotellets restaurant er der en fantastisk udsigt over Flensborg havn. Her kan I starte dagen med en lækker morgenbuffet.

I den lyse og indbydende lounge og hotelbaren kan I afslutte dagen med en forfriskende drink, en lokal øl eller et køligt glas vin. Restauranten er handicapvenligt indrettet.

Oplevelser i nærheden
Hotellets beliggenhed gør det oplagt at udforske Flensborgs hyggelige bymidte og spændende gågade. Derudover byder området også på en væld af seværdigheder, der helt sikkert er et besøg værd.

I kan f.eks. besøge:
- Flensborg Søfartsmuseum
- Flensborg Skibsværftsmuseum
- Phänomenta
- Museumsberg med Istedløven
- Glücksborgs Voldgrav
- Teater Schleswig-Holsteinischen Landestheater og Sinfonieorchester
- Håndboldkampe i Flens-Arena

Det imødekommende personale hjælper jer også gerne med flere udflugtstips.

Diverse
- Parkering i p-huset ved siden af hotellet (maks. bilhøjde 1,90).
- Der findes el-lader ved busterminalen ca. 300 m fra hotellet.
- Gratis WiFi.
- OBS: Der skal yderligere betales en "turistskat" til byen Flensborg, som p.t. udgør ca. 7,5% af den rene overnatningspris. Beløbet opkræves ved ankomst.

Faciliteter

  • Afstande

    • Banegård
      1,7 km
    • Busstop
      0,2 km
    • Golfbane
      18 km
    • Hav/fjord
      0,5 km
    • Indkøb
      50 m
    • By
      100 m
    • Lufthavn
      155 km
  • Generelt

    • Reception
  • Indretning

    • Bar
    • Elevator
    • Roomservice
    • Røgfrit hotel
  • Kapacitet

    • Antal senge
      198
    • Antal værelser
      95