Idyllisk beliggende mellem Karrebæksminde Bugt og Karrebæk Fjord ligger halvøen Enø - forbundet med Karrebæksminde med en klapbro. De udsøgte sandstrande er perfekte for børnefamilier til badeture og leg i sandet og til bare at nyde at være sammen og holde fri. Det eftertragtede Blå Flag vejrer over området og vidner om høj badevandskvalitet og fint bademiljø ved stranden.