Weekendophold Esbjerg
Esbjerg har en række spændende og forskelligartede museer, som dækker mange interesseområder. Besøg eksempelvis Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet. Esbjerg – Esbjerg Kunstmuseum – Esbjerg Vandtårn eller Museumsfyrskibet Horns Rev.
Fra søsiden hilses Esbjergs gæster velkommen af Svend Wiig Hansens 9 meter høje monumentalskulptur ”Mennesket ved Havet”, der således bliver betragtet som et af Esbjergs vartegn.
Med færgen M/B Sønderho er det muligt at tage på havnerundfart og, hvis vejret tillader det, sælsafari til sandbankerne nord for Fanø. Her er ligeledes mulighed for at betragte det enestående, rige fugleliv i Vadehavet og Ho Bugt.
Har man både interesse i arkitektur samt musik- og teater kan et weekendophold i Esbjerg fint kombineres med en tur i Musikhuset Esbjerg, der er tegnet af de to verdensberømte arkitekter Jan og Jørn Utzon.
Esbjerg er Sydvestjyllands førende shoppingcenter. Her er et hyggeligt bymiljø med en dejlig gågade, stort udvalg i specialforretninger, varehuse, shoppingcenter, samt naturligvis mange typer cafeer og restauranter.
Find et godt tilbud på weekendophold i Esbjerg hos Feline og giv jer selv et afbræk fra hverdagens pligter med dejlige oplevelser i Esbjerg.