Nordsøen Oceanarium er et besøg værd i al slags vejr

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er Nordeuropas største akvarium og byder på spændende eventyr under havets overflade. På 10.000 m2 udendørs, 5000 m2 indendørs, 75 akvarier og mere end 7.500 fisk og andre havdyr kan man få en hel dags oplevelser i det våde element. Oceanariet med de 4,5 mio. liter havvand og tusinder af fisk og andre havdyr er en oplevelse i sig selv. Ved de daglige fodringer hopper dykkeren i vandet og guider gæsterne rundt i det gigantiske akvarium.

Leg og læring ude og inde
I udendørsområdet er der unikke og udfordrende legepladser, hvor man kan klatre, rutsje, svæve, gå på jagt efter rav, lege i vandkassen og komme ud på et gyngende hav på det gode skib Ship o´Hoy.

Nordsøens Jægere – ny udstilling åbner sommeren 2018!

Hvad er meningen med en gople? Tag på eventyr igennem Nordsøens fødekæde, hvor du møder alt lige fra det mindste plankton til de største rovdyr. Du vil i de nye akvarier bl.a opleve goplernes skønhed folde sig ud og forstå deres særlige plads i fødekæden. Den unikke udformning af de nye store akvarier, bygget igennem 2 etager, giver en helt særlig sanseoplevelse.

Danmarks største interaktive skærm!
I den nye udstilling indgår også det imponerende BIG OCEAN WINDOW, Danmarks største interaktive skærm. Tag med på en undervandsrejse, se kæmpestore hvaler, farlige hajer eller gigantiske fiskestimer udfolde sig lige foran din næsetip, og bliv klog på dyrenes plads i fødekæden.

Masser af viden om havets kæmper
I Hvalforskerhytten er der mulighed for at udforske hvalforskerens spændende verden. Gæsterne kan se skeletter fra flere hvalarter, herunder det kæmpestore skelet af finhvalen fra Blokhus.

Kom helt tæt på de legesyge sæler
Sælerne møder man på klos hold i det store udendørs anlæg, hvor de bliver fodret og trænet 2 gange dagligt. I den 12 meter lange undervandstunnel kan man følge de nysgerrige dyrs elegante og hurtige bevægelser under vandet, og sommetider ligger de og slikker sol på strandbredden.

Smag på Nordsøen og få et minde med hjem
På spisestederne serveres velsmagende enkle fiskeretter med årstidens lokale fisk og skaldyr. Butikken Pakhuset indeholder et væld af souvenirs, gaveartikler, bøger og meget andet.

Vælg mellem 5.654 sommerhuse Vælg mellem 29 tilbud

Andre artikler om Nordjylland

  • Sommerhus Nordjylland

    I Nordjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra Vigsø i vest, over Skagen i Nord til Hals i øst, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Skønt sommerhus til 12 personer, med swimmingpool, beliggende i Rødhus.
  • Poolhus Nordjylland billige

    Glæd dig til et dejligt ophold sammen med familie eller venner i et poolhus Nordjylland billige. Du finder nemt finde det helt rigtige sommerhus her på siden.
Vis alle artikler om Nordjylland