Velkommen til Jyllands Park Zoo – Børnenes Paradis

Jyllands Park Zoo ligger ved Haunstrup ca. 10 km fra Herning og under 50 km fra vestkysten. Zooen har eksisteret siden 1969 og er et populært udflugtsmål. Måske nok Danmarks hyggeligste Zoo, hvor du kan komme helt tæt på dyrene.

I Jyllands Park Zoo er der over 500 dyr fra alverdens lande, og man kan opleve Søbjørne show alle dage kl. 11.00 og 14.30 (fredag undtaget) samt fodring af bl.a. pingvinerne.

Vi har masser af legeområder med gynger, sandkasser, klatrestativer, en fin miniby med flotte legehuse. Er der en lille eventyrer gemt i dit barn, vil han eller hun garanteret finde det sjovt at køre med toget rundt i parken, at sejle på zoosøen eller at få en ridetur på en sød pony. En tur i vores lille tivoli med blandt andet karruseller og minibiler eller en hoppetur på vores 689 m2 store hoppepude er et stensikkert hit.

Parken er handicapvenlig, trækvogne og klapvogne kan lejes, og vi har masser af borde/bænkesæt, hvor I kan nyde den medbragte mad.

Hygge og god atmosfære får hvert år flere end 150.000 glade gæster til at besøge Jyllands Park Zoo.

For åbningstider og priser se mere på http://www.jyllandsparkzoo.dk/

Vælg mellem 2.202 sommerhuse Vælg mellem 20 tilbud

Andre artikler om Søndervig

Vis alle artikler om Søndervig