Tag til Blåvand og glæd jer til at nyde nogle skønne og afslappende dage sammen med børnene.
Vælg mellem 9 tilbud
Blåvand Emne nr. DL2038-T10
Blåvand Emne nr. DL2038-T10

Blåvand er et pragtfuldt ferieområde i den sydvestlige del af Danmark, knap 40 minutters kørsel fra Esbjerg. Området omkring Blåvand og Ho er fredeligt, roligt og tæt på vandet.

I dette naturskønne område, der ligger ganske få kilometer fra landets vestligste punkt, venter nogle af de fineste sandstrande langs den jyske vestkyst. Nyd livet på stranden, tag en dukkert, sop i vandkanten sammen med børnene, eller hjælp dem med et bygge et fint sandslot.

En udflugt til Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, er næsten ikke til at komme uden om. Det gælder uanset hvornår på året du tager til Blåvand – men om efteråret er der en ekstra god grund til at gøre det. På dette tidspunkt skaber efterårsstormene nemlig så meget røre på havbunden, at der ofte skyller større og mindre klumper af rav op på stranden.

På vejen imellem Ho og Blåvand findes Tirpitz-stillingen, der oprindeligt var en del af den såkaldte ”Atlandvold” under Anden Verdenskrig. I dag er en af bunkerne indrettet som museum, hvor der bl.a. vises film. I den mere fredelige kategori af attraktioner findes Blåvand Mini Zoo – en lille og hyggelig zoologisk have med klappedyr, almindelige husdyr og forskellige eksotiske dyr.

Vælg mellem 9 tilbud