Vimmerby er en af Sveriges ældste byer med mange smukt bevarede og helt unikke træhuse. Byen er tæt forbundet med Astrid Lindgrens eventyrlige og elskede verden, men den hyggelige by og omegn har mange andre fine udflugtsmål, bl.a. Lönneberg, Katthult, Bullerby og Astrid Lindgrens barndomshjem, gården Näs. Læg også vejen forbi Kulturhistorisk museum, Kalmar Søfartsmuseum og Målilla Elgpark.
Vælg mellem 40 sommerhuse
Røde huse i Vimmerby

Familieparken Astrid Lindgrens Verden er uden sammenligning den attraktion, der trækker flest turister til Vimmerby. I eventyrparken kan børnene lege med de skuespillere, der spiller Pippi, Ronja, Karlsson og de andre kendte figurer, og selv træde ind i de kendte miljøer fra bøgerne. Mange af husene er bygget i en børnevenlig størrelse, så de er mere skuelig at udforske for de yngste. Fra medio maj til ultimo august er parken et levende teater med politibetjentene Kling og Klang, Pippi Langstrømpe, Prusseluskan, Emil, Ronja Røverdatter, Karlsson på taget, Mattis m.fl. Astrid Lindgrens Verden er ikke en traditionel forlystelsespark, så målgruppen er først og fremmest de 4 - 8-årige.

Vimmerby er en hyggelig handelsby med en lang tradition for en god handel i de små og store butikker, caféer og restauranter. Nyd en shoppingtur i de smukke gamle gader.

Kultur har en vigtig betydning i Vimmerby. Derfor kan her opleves mange forskellige aktiviteter som teater, dans, musik og museer. Bl.a. lægges der et stort arbejde i at bevare og udvikle viden om Astrid Lindgren. Hendes barndomshjem, gården Näs, er velbevaret og udgør rammerne om en stor udstilling om hendes liv og værker.

Det Kulturhistorisk museum har til huse midt i Vimmerby i et bindingsværkshus fra 1700 tallet med de for byen typiske originale barokke malerier på lofter og vægge. Museet har skiftende udstillinger af lokale historiske temaer samt små permanente udstillinger på museet Nightingale.

På Kalmar Søfartsmuseum kan I få et spændende indblik i den maritime verden – om søfartens historie og livet til søs. Museet viser skibsmodeller, sømandsarbejde, marinemalerier, redskaber, navigationsudstyr og eksotiske genstande fra fjerne horisonter. Samlingen omfatter ca. 5.000 genstande.

Friluftsmennesker bliver begejstrede over det naturskønne område omkring Vimmerby. Den storslåede natur med dybe fredelige skove og talrige uspolerede og uforstyrrede søer giver store muligheder for udendørs aktiviteter. Nyd de lavvandede og børnevenlige badesøer og de mange jogging- og vandrestier. Tag på fisketur, nyd en dag i samvær med familien på kanotur eller hop på cyklen og udforsk egnen og nyd at have tid til hinanden. Her er smukt – og fred og ro.

Går ferien til Sverige, skal I selvfølgelig også opleve elge. Måske ser I dem i naturen – ellers kan I besøge Målilla Elgpark. Ved Kristinebergs herregård lever en elgflok på 11 elge - samt hjorte, kaniner, geder og høns. Parken ligger i et smukt landskab med 150 år gamle træer. Der er indhegnet stier rundt om området, hvor elgene opholder sig, så det er muligt at komme helt tæt på de store og imponerende dyr. Stierne er også velegnet til klapvogne og kørestole. Oplev elgene, når de svømmer i dammen, og vær med når de fodres kl. 11 og 15. I parken er der borde og bænke, så I kan tage på picnic, ligesom grill og indendørs faciliteter stilles til rådighed. Der kan købes kaffe, drikkevarer, is og andre lækkerier samt souvenirs.

Lad freden og roen falde over jer og ta’ på en nostalgisk tur på smalsporsbanen mellem Virserum og Åseda. Strækningen er på 27 km. Banen er i dag museumsbane, og midt på sommeren arrangeres nostalgiture med gamle skinnebusser fra 1950’erne.

Vælg mellem 40 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Sverige

    Hvis I vægter samvær omkring sjove oplevelser og lærerige aktiviteter højt i ferien, er Sverige det helt rigtige valg. Her kan I overalt finde et væld af attraktioner, aktiviteter og de skønneste rammer for stort set alle former for friluftsliv.
    Luksuriøst og veludstyret sommerhus til 8 personer med sauna, spabad og stor pejs beliggende i Ingsjön ved Göteborg.