Mærk freden og roen i den uberørt natur - eller kombiner ferien med udendørs aktiviteter i det smukke landskab. Vinmarker, frodige enge, smalle kløfter, bølgende bakker, forrevne højderygge og forfriskende floder. Her mangler intet - ikke engang krystalklare badesøer. Ta' på cykel- eller vandreture i de mange nationalparker og oplev det rige dyreliv. Husk fiskestang og badetøj.
Vælg mellem 887 sommerhuse
Smukt landskab med ruinerne af Aggstein Slot og Donau ved solnedgang i Wachau, Niederösterreich

Niederösterreich er rig på naturparker – hele 23 af slagsen. Parkerne er fordelt over hele delstaten og afspejler naturens mangfoldighed. Parkerne rummer masser af aktivitetsmuligheder for hele familien, så her er meget at se på og røre ved og utallige skønne vandreruter.

Naturpark Blockheide har flere temature at vælge imellem. Bl.a. den spændende Granit tur med en fantastisk udsigt og et besøg i den undersøiske verden. Observer frøer, guldsmede og oddere i deres naturlige miljø. Mange legender er opstået omkring den store rokkesten i Waldviertel. Kunstmuseum Waldviertel er et spændende eventyr museum for børn og voksne med en fantastisk park.

I Naturparken Buchbergs dyrepark kan I møde både bl.a. hjorte, rådyr, ildere, mår, og ræve . Samme sted finder I Ossis Waldheimat, hvor der er enestående mange forskellige ugler. Det er også levested for los, vildkatte og ulve. Parken inviterer jer også til at prøve kræfter med Østrigs største klatreskov, hvor der er udfordringer for både små og store klatrere og en kæmpe legeplads.

Kun 50 kilometer fra Wien er ulven løs! I Naturparken Leiser Berge ligger Wildpark Ernstbrunn, Østrigs eneste ulveforskningscenter. Her får I lejlighed til at se dyrene, som de lever i naturen. I får meget mere at vide om ulvene, f.eks. hvorfor de ikke kun hyler ved fuldmåne. Snyd ikke jer selv for at være med, når ulvene bliver fodret. Wildpark Ernstbrunn har også andre vilde dyr f.eks. stenbukke og vildsvin.

Østrig er et sandt slaraffenland for cyklister og mountain bikere med hang til spænding og fart. Cykling med børn og unge i Niederösterreich er også nemt, da der er mange familie cykelruter væk fra de store veje. Ruterne er uden stejle stigninger, og der bydes på spændende aktiviteter undervejs, som f.eks. badesøer, dyreparker, slotte, legepladser og skaterparker. Pak en picnickurv og få en hyggelig dag i samvær med familien i den uforstyrrede natur.

Snup en forfriskende dukkert i en af de mange fredfyldte badesøer og friluftsbade i området. Krystalklare vandfald, romantisk floder og smaragdgrønne søer venter på jer. Seebad Lunz am See er bare et af disse skønne steder. Her kan I også komme på en afslappende rundtur med en af de store både eller prøve lykken med fiskestængerne. Søen er kendt for sin overflod af fisk i talrige arter. Vær opmærksom på, at det kræver fisketegn eller endags gæstekort.

Niederösterreichs største frilandsmuseum i Niedersulz er en underholdende rejse tilbage til fortiden. 80 bygninger fra Weinviertel er blevet skilt ad og genopført som en landsby her. Landsbyen består af håndværker- og bondehuse, en mølle, en markedsplads, en kirkegård, fire kapeller og adskillige sidebygninger, og her findes tusindvis af gamle effekter, som f.eks. en århundrede gammel vinpresser af træ. En bondegård med levende dyr, en museumsshop og mange arrangementer gør den landlige idyl levende.

Vælg mellem 887 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Østrig

    Østrig er klar med rammerne for en vellykket familieferie. Både sommer og vinter danner landets storslåede natur basis for et væld af frilufts- og sportsaktiviteter, der sammen med et varieret udbud inden for kunst og kultur kan give jeres ferie netop det indhold, I ønsker!
    Østrig