Feriebolig i Kärnten
Det naturskønne Kärnten bliver ikke uden grund kaldet Østrigs riviera. Beliggende i det sydøstlige hjørne af landet og med et meget solrigtig klima, bliver her dejlig varmt om sommeren, hvilket har stor, positiv indflydelse på badevandstemperaturerne.
Badevand i Østrig? Ja! på trods af sin beliggenhed omgivet af land hele vejen rundt, har Østrig et fantastisk udvalg i badevand – endda i drikkevandskvalitet! Blandt de mange skønne søer i Kärnten, er Wörtersee den største, og med en længde på 17 km og en bredde på 1,6 km giver den således plads til alle typer af vandaktiviteter. I smukke omgivelser er der her, på grund af det store udvalg af faciliteter, ferieunderholdning for alle de, der elsker vand!
Langt væk fra solen og det varme vand – er man til gengæld, når man besøger drypstenshulen Griffen. Forhistoriske fund beviser, at dele af hulen har været kendt og anvendt helt tilbage i stenalderen. Turen igennem gangene i de underjordiske haller er en spændende oplevelse, der kulminerer med et flot multimediashow om Sydkärntens urtid.
En vandretur kan være både lærerig og spændende. I Kärnten gøres det ved at tilbyde talrige temavandreture! For børnefamilier er det helt oplagt at prøve for eksempel en vand- og vandretur i Nassfeld. Ruten er kun 1,5 km lang med interaktive små poster som f.eks. at hoppe i springvand og på trampoliner eller selv indstille møllehjul og bygge dæmninger. Turen kan sagtens gennemføres med klapvogn, så selv familiens yngste kan være med. Andre temature omhandler drager og feer eller moderne skattejagt med GPS.
Vil I afsted på to hjul er der ligeledes i Kärnten et stort udvalg af muligheder. Rutenettet er stort og varieret for både cyklister på mountainbike og racer og de, der foretrækker den helt traditionelle cykel.
Kärntens største by er Klagenfurt, hvor attraktionen Minimundus ligger. Attraktionen er så afgjort et godt bud på et hyggeligt og familievenligt udflugtsmål. De omkring 150 modeller af kendte bygningsværker samt toge og skibe lægger op til at tage de besøgende med på en jordomrejse i miniformat. Der er desuden anlagt en 400 kvadratmeter stor legeplads, hvor familiens yngste kan ”rejse på eventyr” i blandt andet varmluftballon, på elefantryg, over hængebroer eller med skib.
Tilbud og rabatter på ferieoplevelser
Andre artikler
Feriebolig i Østrig
Østrig er klar med rammerne for en vellykket familieferie. Både sommer og vinter danner landets storslåede natur basis for et væld af frilufts- og sportsaktiviteter, der sammen med et varieret udbud inden for kunst og kultur kan give jeres ferie netop det indhold, I ønsker!