Burgenland er en attraktiv feriedestination både for den kulturelt- og den sportsinteresserede børnefamilie. Samtidig har området et dejligt, solrigt klima hvilket tilsammen giver optimale betingelser for en succesrig ferieoplevelse.
Vælg mellem 130 sommerhuse
Luftballoner over bjergene i Burgenland, Østrig

Østrig er et meget familievenligt ferieland og i de fleste attraktioner er der tænkt børneoplevelser ind.
Burgenland er bestemt ingen undtagelse på det punkt, men differentierer sig til gengæld på andre punkter fra de mere velkendte destinationer i landet. Området har ingen høje bjerge og næsten ingen sne. Til gengæld skinner solen op i mod 300 dage om året og klimaet er meget tempereret.

Burgenland er dermed et paradis for solelskere og vandhunde! Her findes adskillige badesøer, hvor en af de mest kendte er Neusiedler See, som er Europas største steppesø med en maximal vanddybde på 1,8 meter. Om sommeren bliver det lave vand i søen hurtigt varmet op, og den er der for et populært udflugtsmål for børnefamilier. Samtlige badesøer i Burgenland har både et stort udvalg af aktivitetsmuligheder for hele familien samt god plads til solbadning/hygge og afslapning.

Østrigs største forlystelsespark, Familypark ligger i St. Margarethen i Burgenland. Her kan man slå sig løs i et hav af forskellige attraktioner fordelt på 145.000 m2, det eneste der ikke er plads til her er . . . kedsomhed!

For aktive og sportsglade familier tilbyder Burgenland en bred vifte af muligheder. Hvad enten I vil svømme, sejle, ride, spille golf, vandre, løbe eller måske skate så er faciliteterne klar til jer midt i den flotte natur og det behagelige klima.

Landesmuseum Burgenland, Landesgalerie Burgenland og Haydn-Haus Eisenstadt har begge et specielt børne-kulturprogram, som gør museumsoplevelsen for familiens yngste både levende og lærerig.

På Burg Forchtenstein Fantastisch kan man opleve musicaleventyr, prøve historiske kostumer, skrive med fjerpen og blæk og frem for alt møde magiens verden med gøglere, hekse og riddere. Levendegjort kulturhistorie som børnene vil elske at afprøve.

Vælg mellem 130 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Østrig

    Østrig er klar med rammerne for en vellykket familieferie. Både sommer og vinter danner landets storslåede natur basis for et væld af frilufts- og sportsaktiviteter, der sammen med et varieret udbud inden for kunst og kultur kan give jeres ferie netop det indhold, I ønsker!
    Østrig