Ved Den Engelske Kanal, det Keltiske hav og Biscayabugten ligger det smukke grønne Bretagne med historiske seværdigheder og skønne naturoplevelser ved havet, på floder og kanaler inden i landet. Bretagne er rig på eventyrlige slotte og borge, idylliske middelalderbyer med overdådige markeder, brostensbelagte smalle gader og en stemning af fordums dage. Nyd freden og roen og at have god tid.
Vælg mellem 1.609 sommerhuse
2-værelses lejlighed på 36 m² til 5 personer beliggende i residens "Kermael" i byen Saint Briac kun 80 m fra stranden.
2-værelses lejlighed på 36 m² til 5 personer beliggende i residens "Kermael" i byen Saint Briac kun 80 m fra stranden. Til lejligheden hører en dejlig fælles udendørs pool, sauna, billard m.m. Emne nr. 307-FR2734.100.1

Blandt Bretagnes største attraktion er den 2700 km lange kystlinje, der har det hele og varierer alt efter, hvor på kysten I befinder jer. De smukke klipper, hvor bølgerne slår ind, små fiskerbyer med hyggelige havne fyldt med sejlbåde og fiskerjoller, og de brede hvide sandstrande kan få enhver til at tabe pusten. Det er en helt speciel oplevelse at gå i vandkanten ved lavvande. Den pink granit kyst mellem Paimpol og Perros-Guirec er et særligt smukt og helt enestående syn.

Mont Sant Michel er en tidevandsø beliggende på et klippefremspring ude i den flade bugt på grænsen mellem Bretagne og Normandiet. En af bygningerne på øen er den gotiske Benedictine Abbey. Øen er den mest besøgte seværdighed i Frankrig efter Eiffeltårnet og er optaget på UNESCOs kulturarvsliste. Øen kan nås via en dæmning bygget i 1880.

Den mest besøgte by i Bretagne er Saint-Malo. Byen er bl.a. berømt for at være hjemby for opdagelsesrejsende og de pirater, der i gamle dage huserede langs Frankrigs vestkyst, men også for Jacques Cartier, manden der opdagede Canada. Byen er opbygget i den lokale grå granit og huser bl.a. Cape Horn museet, The Great Aquarium Saint-Malo og the Bastille of the west med udstilling om byens historie og dens pirater. Byen ligger på en halvø i floden Rances udmundingen i Den Engelske Kanal. Floden bugter sig ind i landet igennem frodige grønne landskaber og hyggelige middelalderbyer. På Rance kan man opleve ”tidevands vandkraftværket” fra 1966, der er verdens første af slagsen.

Dinan er også en af de mest besøgte historiske byer i Bretagne. Et besøg i den smukke by med volde, fantastiske broer og bygninger er som at træde tilbage i tiden. Det historiske center, der ligger ved Horloge Tårnet, giver et fint overblik over byens historie tilbage til dens storhedstid i 16-1700 tallet.

Det vilde og omblæste Pointe du Raz er en af Bretagnes mest populære naturområder. Gå en uforstyrret tur på de høje klippetoppe over det voldsomme og vilde vand og oplev en bid af det autentiske Bretagne. Mere fredelig uberørt natur finder I i Monts d'Arrée; et område med hede, klippeskær, lyng, bregner og græsarealer. Området indbyder til vandreture, ture på mountainbikes og på hesteryg. Montagne Noire i den sydlige del af Finistère er et skovklædt område, der også byder på masser af vandre- og cykelstier.

Ved de klippeklædte kyster kan I mange steder se fyrtårne placeret direkte ude i vandet, f.eks. Kéréon, eller på små klipper ude i vandet, f.eks. Iroise og Pointe du Raz.

Kan I lide at sejle, byder Bretagne på mange uforglemmelige oplevelser. Der er mere end et dusin tilgængelige øer ud for Bretagnes kyst, og de fleste af disse kan nås på en dagstur fra de nærliggende havne, i bl.a. Finistere, Morbihan og Côtes-d'Armor. Fra sidstnævnte havn går turen til Sept-Îles, der er et vigtigt naturreservat for havfugle.

Foretrækker I stille floder frem for havets bølger, er der flod- og kanalrundfart fra bl.a. Ille-et-Vilaine, Arzal og det østlige Morbihan. Bretagne har omkring 600 km vandveje, og kør-selv-både kan lejes mange steder, hvis I ønsker at bevæge jer rundt på egen hånd.

Brest har Bretagnes vigtigste havn og Oceanopolis, der rummer 50 akvarier opdelt i de tre med mere end 1000 forskellige fisk og havdyr. Det velbevarede slot Base Navale de Brest, der kan dateres tilbage til romertiden, er et besøg værd og har en fantastisk udsigt over havet.

I Cornouaille er den omfattende botanisk have et besøg værd for alle naturinteresserede. Haven har mere end 3500 plantesorter fra hele verden.

I Pleugueneuc ligger slottet og den zoologiske have Zoo de la Bourbansais. Den zoologiske have arbejder med beskyttelsen af truede arter og har en bred samling af dyr fra forskellige kontinenter.

Concarneau ligger i læ i Biscayabugten og er en af de store traditionelle bretonske fiskerihavne, men byen er meget mere idyllisk end det umiddelbart lyder. Lystbådehavnens stemning, middelalderbyen med fine butikker og smukke bygninger samt den dejlige badestrand gør det til et oplagt feriemål.

Leje af sommerhus i Bretagne med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder kort og præcist, at du døgnet rundt kan finde og leje et sommerhus i Bretagne med præcis den beliggenhed, du vil have. Sommerhusudlejning i Bretagne er kort sagt nemmere end nogen sinde før. Lej dit sommerhus i Bretagne nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Bretagne - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at benytte Feline til leje af sommerhus i Bretagne. De mange muligheder for at søge betyder, at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Bretagne. Når du har fundet det helt rigtige sommerhus, er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus i Bretagne hos Feline nu!

Ferie til en go´ pris - lej sommerhus i Bretagne her
Ferien er familiens frikvarter, men derfor er der jo på ingen måde nogen årsag til at betale for meget for den. Den situation vil du aldrig komme til at stå i hos os. Vi lover dig, at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus i Bretagne, et feriehus i Bretagne eller en feriebolig i Bretagne, er der ingen andre bureauer, der har en lavere pris, end vi har. Feline giver dig ferie i Bretagne til en go´ pris - altid!

Lej dit sommerhus i Bretagne nu!

Vælg mellem 1.609 sommerhuse

Områdeanmeldelser

3 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 juli
Der er ikke så meget til unge mennesker.
Étel

Andre artikler

  1. Feriebolig Frankrig

    Lad jeres næste vellykkede ferie gå til Frankrig: Et land, som byder på skønne naturoplevelser, gastronomi i høj kvalitet, vidunderlige strande samt en smuk og atmosfærefyldt hovedstad, der et fyldt med topattraktioner og seværdigheder i verdensklasse.
    Billede fra Frankrig af vin og ost på et bord i en vinmark