Oversigt

Oplev Skærbækcentret – et alsidigt ferieparadis for hele familien! Beliggende i naturskønne omgivelser, tilbyder centret moderne ferielejligheder med alt, hvad du behøver for en uforglemmelig ferie. Nyd de mange aktiviteter, fra indendørs svømmehal og fitnessfaciliteter til legeland og boldbaner. Udforsk de smukke naturområder, cykelruter og strandene i nærheden. Skærbækcentret er det perfekte valg for afslapning, sjov og kvalitetstid sammen. Besøg os og skab minder for livet!

Beskrivelse

Blot 15 min. kørsel fra den populære ferieø Rømø ligger skærbækcentret, der med sine mange aktivitetsmuligheder nok skal holde hele familien beskæftiget.  

Som gæst i feriehusene er der fri adgang til badelandet, fitnesscentret (15+) og legelandet i åbningstiderne her. Der er også mulighed for at booke en badmintonbane i en af aktivitetshallerne eller benytte de udendørs legepladser og grønne arealer– altsammen helt uden beregning.

I feriecentret er der desuden 8 bowlingbaner, tennisbane, padeltennis, multibane, bålplads, møntvask, samt en café og Restaurant Staffeli, hvor der serveres spændende menuer med friske, lokale råvarer. 

De 100 feriehuse er alle røgfrie og 6 af dem er desuden særligt handicapvenligt indrettede. I det hele taget er feriecenteret lettilgængeligt for gæster med diverse former for funktionsnedsættelse. 

Alle huse indeholder:
Bad og toilet -køkken m. 4 kogeplader og varmluftsovn -  køl/fryser - opvaskemaskine - microovn - radio m. CD - farve TV - overdækket terrasse .
Husene er på 43 m² og har 2 soveværelser. 1 med dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Der er hems med 3 madrasser (OBS: meget lav loftshøjde).

· Der er møntvask/tørretumbler i centret. Koster * kr. 30,-/vask eller tørring. (*Pris 2024/25)
· Startkit som indeholder 2 karklude, 3 opvasketabs, opvaskebørste, skuresvamp, opvaskemiddel, 2 affaldsposer og 1 pk. tændstikker kr. 30,- pr. sæt. (*Pris 2024/25)
· Grill i forskellige størrelser kan lejes i centret. Fra DKK 75,-/ophold. (*Pris 2024/25)

OBS: Mulighed for tilkøb af morgenmad: *Kr. 105,- for voksne / 50,- for børn (*Pris 2024/25)

Husdyr er tilladt i en del af husene. Maks. to stk. per hus og forhåndsbooking er nødvendig. Såfremt der ønskes et allergivenligt hus, gøres opmærksom herpå ved bestilling. Husene ligger i rolige omgivelser v. feriecentret og tæt på centrum af Skærbæk, med et aktivt handelsliv og flere specialforretninger. Fri internet og TV med over 51 kanaler, heraf flere internationale. 

Moderne svømmehal med 53 m vandrutchebane, 1 og 3 m vipper, 25 m bassin 28º , varmtvandsbassin og børnebassin 33º, vandlegetøj, jacuzzi, dampbad og sauna. Saunagus tilbydes i vinterhalvåret på udvalgte dage (mod tillæg).

Feriecenterets aktiviteter kan benyttes fra kl. 10.00 på ankomstdagen og til kl. 17.00 på afrejsedagen.

I alle ferieperioder er der masser af aktiviteter for børn og voksne. Om sommeren er der f.eks. grill på terrassen med levende musik.

I forsommeren 2021 vil et nyt vartegn for marsken i Sønderjylland se dagens lys - Marsk Tower et 25 meter højt udkigstårn tegnet af de verdenskendte arkitekter fra Bjarke Ingels Group. Marsk Tower er beliggende blot 1,5 km fra skærbækcentret. Desuden flere spændende gallerier i byen som absolut er et besøg værd.  

For adrenalinjunkies byder Skærbæk på en gokartbane, og på Rømø er der fra april-oktober mulighed for at suse hen ad stranden i en strandsejler. 

Placeret midt i Nationalpark Vadehavet er skærbækcentret også et besøg værd i ydersæsonen. Den evigt omskiftelige natur er smuk og fascinerende året rundt, og både forår og efterår valfarter masser af gæster til området for at opleve de spektakulære naturfænomener Sort Sol, Grå Sol, Hvid Sol m.m.

Skal der lidt shopping til, er der ikke langt til grænsen samt de gamle købstæder Ribe og Tønder. Også charmerende Møgeltønder med Schackenborg Slot eller det flot restaurerede Vadehavscenter er kun en kort køretur væk.  

Bemærk: Badelandet og sportshallerne kan være lukket enkelte dage p.g.a. arrangementer m.v. Dette vil blive meddelt på opslag og på centrets hjemmeside.


 

Faciliteter

  • Afstande

    • Badeland
    • Banegård
      200 m
    • Busstop
      50 m
    • Golfbane
      20 km
    • Hav/fjord
      15 km
    • Indkøb
      50 m
    • Køretid LEGOLAND (min.)
      90
    • LEGOLAND
      70 km
    • Lystfiskeri
      6 km
    • Restaurant
      0 km
    • By
      0 km
    • Lufthavn
      70 km
  • Aktiviteter

    • Badminton inde
    • Sportshal/multihal
    • Badminton ude
    • Dykning
    • Grillplads
    • Petanque/boule
    • Tennisbane ude
  • Børneaktiviteter

    • Aktivitetsrum/legerum
    • Børnebassin
    • Hoppepude
    • Legeland
    • Legeplads
    • Trampolin
  • Generelt

    • Byggeår
      2000
    • Handicapvenligt
    • Allergivenligt
    • Husdyr tilladt
    • Parkeringsmuligheder
    • Reception
  • Indretning

    • Bar
    • Café
    • Elevator
    • Møntvaskeri
    • Restaurant
    • Røgfrit hotel
  • Kapacitet

    • Antal feriehuse
      100
    • Antal personer møder
      1800
    • Antal personer selskaber
      1400
  • Velvære

    • Dampbad
    • Fitnesscenter
    • Massage
    • Sauna
    • Swimmingpool inde
    • Badeland