Sommerhus i Vejlby Klit
På den smalle tange mellem Vesterhavet og Ferring Sø ligger Vejlby Klit uforstyrret og beskyttet af de høje marehalmsklædte klitter. Den friske luft, freden og roen er terapi for krop og sjæl. Dette kombineret med de mange muligheder for aktiviteter og oplevelser gør området til det perfekte ferieområde for hele familien. Kvalitetsstemplet Det Blå Flag vejrer over hele fem strande i området.