Slovenien byder på skønne ferieoplevelser for hele familien. F.eks. vandreture i bjerge og skove, kanoture på floder, guidede ture i underjordiske huler og grotter med floder og søer og levn fra fortidens hulebjørne. Besøg skønne badestrande, slotte og katedraler, betagende smukke byer og vingårde.
Vælg mellem 101 sommerhuse
feriebolig slovenien_151-SCR108
Emne nr. 151-SCR108.

Slovenien er et grønt og frodigt land med en alsidig natur. Omkring halvdelen af landet er dækket af skov, og dertil kommer høje bjerge og bakker, kæmpe græssletter, vinmarker og frugthaver. Det naturskønne land har hele 28.000 vingårde, og den gæstfrie befolkning byder gerne indenfor til et glas af de lokale druer. I Vipava ligger en af de største producenter, og her kan man foruden en rundvisning i produktionen få en solid frokost med tilhørende vinsmagning. I vinregion Dolenjska i området ved byen Novo Mesto finder I kurbadene Dolenjske Toplice og Smarjeske Toplice med varme mineralholdige kilder og wellness. Området er også velegnet til vandre- og cykleture, og har I lyst til en sejltur i kano eller kajak, er floden Kolpa et godt valg. Floden er visse steder naturbeskyttet pga. de mange oddere og sjældne fiskearter.

Sloveniens blot 47 km kyststrækning ved Venedigbugten og Adriaterhavet byder på fine badestrande ved havnebyerne Ankaran, Izola, Piran, Portorož og Koper. Koper har lige siden Romerriget været en vigtig havneby, og her kan I glæde jer til at opleve en maritim og afslappende stemning med fiskerestauranter og cafeer samt Koper Cathedral og Praetorian Palace i smukkeste venetiansk stil. I kystområdet ligger byerne og attraktionerne tæt på hinanden, og her er masser af små snoede bjergveje med den skønneste udsigt. Bjergene indbyder også til traveture, hvor I kan nyde freden og roen og komme tæt på naturen og hinanden.

Sloveniens hovedstad Ljubljana er en charmerende by med masser af miljø og grønne oaser. Byen er ikke ret stor, og den er kendt som den grønneste og en af de mest hyggelige hovedstæder i Europa. I den gamle bydel kan man opleve både historiske bygninger og broer, arkitektur og kunst samt et herligt leben med butikker, markedsboder, cafeer og underholdning omkring Ljubljanica floden. Højt over byen ligger det smukke Ljubljana Slot, og man kan med fordel tage med kabelbanen derop. I et stort skovområde ca. 20 min. gang fra centrum ligger Ljubljana Zoo, hvor man kan tage med på en guidet tur og være med til at fodre dyrene.

Sydvest for Ljubljana finder I nogle af Sloveniens mest berømte attraktioner; de utallige underjordiske huler. Nogle af hulerne er nemmere at besøg end andre, f.eks. den 2 mio. år gamle Postojna hule. Ta’ med minitoget gennem de oplyste huler blandt imponerende stalaktitter, stalagmitter og andre klippeformationer. Andre som f.eks. Križna Jama hulen ved byen Podlož er mere udfordrende. Denne hule er mere end 8 km dyb og har over 50 store søer og vandløb, hvoraf nogle kun kan krydses med båd. I hulen har man fundet fossiler, kranier og knoglerester af mere end 2.000 forhistoriske hulebjørne. Tager man med på en guidet tur, viser guiden jer de imponerende ridser efter bjørnenes kløer i klipperne.

Škocjan Caves ved Divaca er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Hulerne indeholder Europas største grotte, og gennem grotterne løber en underjordisk flod, som man følger på de guidede ture gennem grotterne. Hulerne ligger i det betagende og særprægede karstlandskab, hvor der er anlagt en vandresti med skilte, som informerer om landskabet. Husk varmt tøj og god sko, da der er køligt i grotterne.

I den nordlige del af Slovenien ligger Triglav National Park med landets højeste bjerg, Triglav, Tolmin Gorges kløfterne, brusende floder og vandfald, hvoraf det 78 m høje Slap Savica ved Bohinj søen er det mest kendte. Her ligger også den berømte Bled sø med den lille ø, hvor Valfartskirken Vor Frue ligger på et tidligere kultsted. Den første stenkirke her blev indviet i 1142, og stedet er besøgt af mange pilgrimme. Det naturskønne område er fyldt med seværdigheder, der bedst opleves på vandreture i det kuperede terræn. Læg også vejen forbi Bled Castle Museum og Kobarid Museum, og børnene vil elske en dag med fysiske udfoldelser som f.eks. trætopklatring i adventureparken Pustolovski Park Bled.

Har I lovet børnene en dag i vandland, ligger der flere fordelt over hele landet. F.eks. Thermal Park Aqualuna ved Podcetrtek i den sydlige del af landet, Waterpark Radlje ob Dravi i den nordøstlige del og Aqua Larix nord for Triglav National Park.

Leje af sommerhus Slovenien med den bedste beliggenhed

”Én portal - alle sommerhuse” betyder kort og præcist at du altid kan finde og leje et sommerhus Slovenien med den helt rigtige beliggenhed. Feline er sommerhusudlejning Slovenien på den mest enkle måde. Lej dit sommerhus Slovenien nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse Slovenien - enkelt og sikkert

Det er ingen sag at benytte Feline til leje af sommerhus Slovenien. Her kan du så let som ingenting finde det sommerhus der vil giver familien en vellykket ferie Slovenien. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus Slovenien hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus Slovenien her

Ferien er den tid på året alle ser frem til, men derfor er der jo bestemt ingen årsag til at betale for meget for den. Det kommer du aldrig til her. Vi står inde for at uanset hvornår du lejer et sommerhus Slovenien, et feriehus Slovenien eller en feriebolig Slovenien er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end vi har. Feline giver dig ferie Slovenien til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus Slovenien nu!

Vælg mellem 101 sommerhuse