Mallorca er med sine høje bjerge, dybe kløfter og klippeformationer det perfekte sted at tage på tur. Tag på vandre- eller cykeltur i det naturskønne landskab hvor I kan opleve oliventræer, plukke appelsiner direkte fra træet eller afkøle fødderne i et forfriskende vandløb. Turen kunne gå omkring en af de mange nationalparker.
Vælg mellem 3.157 sommerhuse
Solnedgang i Port de Soller på Mallorca

Naturparadiset S’Albufera ligger mellem Port d’Alcudia og Can Picafort. Et sindrigt system af menneskeskabte kanaler og naturens underjordiske kilder har omskabt terrænet til et enestående vådområde. Et paradis for sangfugle på gennemrejse, vadefugle og andefugle, foruden padder og krybdyr, masser af insekter og sommerfugle. Her kan I sagtens bruge en hel dag, så tag picnickurven med og nyd at have god tid til hinanden.

En anden måde at opleve naturen og Mallorcas seværdigheder på er med geocaching. Her kommer I rundt på øen, når der er dømt skattejagt med en GPS.

For familiens vandhunde er Mallorca det perfekte sted. Her findes både store børnevenlig strande og mindre strande i små klippebugter.

Playa de Alcudia ved Alcudia er en af de mest populære. Den brede strand er hele 14 km lang, så den føles aldrig overfyldt. Vandet er roligt, hvilket gør den yderst børnevenlig. Stranden Cala de Deía syd for Soller ligger i en lille bugt omringet af høje klipper. Området er meget fredeligt, så det er et perfekt sted at nyde freden og roen og samværet med familien. For vovehalse er her desuden en klippe, som de kan springe i havet fra.

Må der godt være lidt mere fart over feltet, findes der flere badelande på øen. Bl.a. Aqualand El Arenal øst for Palma, og Aqualand Magalufs lidt vest for byen. I udkanten af Alcudia ligger Hidropark, og mellem Palma og Palmanova finder I Western Water Park, der adskiller sig fra de øvrige ved at have et imponerende western show.

Har I lyst til at opleve rødhajer, barracudaer og blæksprutter og et væld af farvestrålende fisk, er der rige muligheder for at dykke langs Mallorcas kyster. Dykkercentre er fordelt på hele øen - også med kurser for begyndere.

Mallorca er kendt for sine mange imponerende grotter og drypstenshuler – hele 300 af slagsen. Af de største attraktioner kan nævnes; Coves del Drach, eller Dragegrotterne, og Cuevas del Hams med en underjordisk sø, der begge ligger ved Porto Cristo. Cuevas de Arta ligger ud til vandet nær Capdepera. Grottens indgang er noget helt specielt, da den ligger på et lille plateau højt over havet.

Både børn og voksne vil elske et slag minigolf i Golf Fantasia – et miniparadis med brusende vandfald og et rigt dyreliv, ligesom et besøg hos delfiner, tropefisk og papegøjer i Marineland er et sikkert hit. Begge i nærheden af Palma.

Snyd heller ikke jer selv for en tur med det antikke tog, der kører mellem Palma og Soller. En 3 km smuk tur med hele 13 tunneller. Nær Alcudia ligger legetøjsmuseet Museu de la Jugueta og labyrinten Amaze’n Laberintos, som vil begejstre både store og små.

Er I i nærheden af Magaluf, bør I opleve en af Mallorcas største shows – familieforestillingen The Pirate Show.

Vælg mellem 3.157 sommerhuse

Områdeanmeldelser

9 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 september
Levede ikke op til forventning. Der stod der var en by med restauranter og indkøb indenfor 3,4 km. Vi fandt det ikke, der var nærmest en spøgelsesby. Alt var lukket. Nærmeste by med handlemulighed var 11 km væk
Sant Joan, Illes Balears
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 juli
Det er et stille område oppe på bjerget. Der er enkelte lokale restauranter men ellers skal man køre efter indkøb osv - så lejebil er et must
Galilea
4 voksne 1 barn 0 husdyr 14 overnatninger 2022 juni
Jeg vil kun anbefalde denne lejlighed, hvis man gerne vil være alene og ikke være belastet af andre mennesker. Det er et krav med en bil. Der var ingenting at se i området.
Sa Rapita
3 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 juli
Området, hvori i huset lå, var meget fredeligt. Det lå næsten ved enden af en blind vej. Ingen trafik og eneste lyde var fra genboen, hvor der lå en rideskole med en del aktivitet i løbet af ugen. Afstanden fra huset til Port de Pollenca er er 5-700 meter og meget overskuelig gåafstand.
Pollença

Andre artikler

  1. Feriebolig Spanien

    Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!
    Luksuriøs bjeghytte til 9 personer med indendørs pool og dejlige græsplæner beliggende i Fornalutx mellem Tramuntana-bjergkæderne.