I det smukke og charmerende Norditalien ligger Gardasøen som et overflødighedshorn af skøn natur, badestrande og små hyggelige havne med masser af liv og atmosfære. Det frodige landskab indbyder til vandre- og cykelture - og stranden til familiehygge. Ta’ på sejltur på søen og gå på opdagelse i byerne. Besøg de smukke historiske seværdigheder og børnenes favoritter; vand- og forlystelsesparkerne.
Vælg mellem 1.362 sommerhuse
Gardasøen_Depositphotos_67034431_S

Ferie tips

Gardasøen er den største sø i Italien. Det milde middelhavsklima, bjergene og den frodige vegetation - af hovedsagelig oliven- og citronlunde, palmer og nerier – er med til at gøre området til et af de skønneste i Italien. Gardasøen er også et af de mest populære feriemål for børnefamilier i Italien, og rundt om søen findes et stort udbud af feriehuse og -lejligheder, så det er nemt at finde den helt rigtige feriebolig ved Gardasøen.

Naturen i sig selv er nok den største seværdighed, men også de mange kulturskatte som f.eks. romerske ruiner gør området til en oplevelse, hvad enten I færdes i bil, til fods eller som rigtig mange gør på cykler i det bakkede terræn.

Det er muligt at finde skønne ferieboliger både i de populære og mest besøgte byer, men også i små og fredelige landsbyer. Også her er der flere restauranter – vælg en, hvor de lokale selv spiser, da det borger for veltilberedte autentiske retter til små priser.

Alle byer langs søen har marked en gang om ugen, hvor også de lokale gør deres storindkøb af tøj, sko, køkkengrej og ikke mindst fødevarer. Markederne har flere boder af hver slags, og de bugner af friske og fristende råvarer, så det den ene grønthandler ikke har, har den næste sikkert. Her kan I nemt bruge flere timer – plant evt. familiens mandlige medlemmer på en cafe i nærheden, hvis de kører træt før kvinderne, for her er masser af gode køb at gøre.

Langs kysten på begge sider af søen ligger små hyggelige byer på rad og række. Turbåde sejler til og fra mange af byerne på kryds og tværs af søen. For enden af den lange tange i Gardasøens sydlige ende ligger den smukke middelalderby Sirmione. En typisk italiensk by med en dejlig atmosfære omkring den hyggelige havn. Byen er nok især kendt for borgen Rocca Scagliera fra 1200-tallet, ruinerne af Catullos villa og for sine termiske kurbade.

Lazise i den sydlige ende af østkysten er et af de mest populære feriemål. Den hyggelige lille by har en skøn havn, strandpromenaden og et lille torv – med masser af restauranter og cafeer, sko-, tøj- og isbutikker, historiske bygninger og palmer. Lidt længere oppe ad kysten ligger Riva del Garda, der er den største af byerne ved Gardasøen. Det helt store trækplaster her er havnen med en række hyggelige caféer, men også de små, snoede gader midt i byen er et besøg værd.

Malcesine er en skøn by for foden af det 2218 m høje Monte Baldo. Herfra kan man tage kabellifterne op til toppen. Er I til paragliding eller bjergvandring, er dette stedet. Det gamle slot Castello Scaligero og den hyggelige havn er med til at skabe en dejlig stemning.

Vejen langs søens vestkyst snor sig gennem den ene tunnel efter den anden. Fra syd mod nord går vejen bl.a. igennem Manerba, hvor der ved Parco Roccas ruiner af bygninger og fæstninger er en enestående panoramaudsigt over søen og kysterne. Turen går videre til Salò, hvor I finder søens længste havnepromenade og en af de smukkeste katedraler. Den charmerende havneby er et shopping mekka. Om lørdagen afholdes her områdets største marked.

Længst nord på ligger Limone – en af de absolut smukkeste by ved Gardasøen lige op ad de høje bjerge. Den hyggelig havnepromenade bugter sig langs hele byen. Her er snoede og bakkede gader og dejlige torve. Og så er udsigten over til bjerget Monte Baldo helt fantastisk.

Strande

De mest børnevenlige badestrande med lavt vand ligger i syd, da vandet både er koldest og dybest mod nord. Strandene ved Torbole og Limone er især eftertragtede af windsurfere. Den idylliske strand ved Punta San Vigilio lige nord for Garda By er søens bedste. Andre gode badestrande findes ved Desenzano, Lido di Toscolano, Sirmione, Lazise og Peschiera. Flere steder er der fine sandstrande eller græsplæner, der går helt ned til vandet, og strandstole med parasoller kan lejes så godt som alle steder.

Forlystelser og attraktioner

Gardaland er den største forlystelsespark i Italien med hele 40 attraktioner som rutsjebaner, frit falds tårn gys og gru samt flotte shows.

Ved Lazise ligger den nye temapark Movie Land Studios, der er dedikeret til en verden af film og special effects. Her finder I også Canevaworld - en tropisk ø med en spruttende vulkan og helt nye dimension af aktiviteter i vand. Nyd en dag med tid til familien i det bløde hvide sand omgivet af palmer og voldsomme hajer. Medieval Times ligger i samme området og tager jer med til en tid, hvor riddere duellerede om prinsessens hånd.

Ved Valeggio sul Mincio ligger hele to forlystelser – den ene er Pico Verde, der ud over aktiviteter i vand også byder på sport og sjov på fast grund. Den anden er Cavour, en ægte, naturlig oase med frodig vegetation, der indbyder til en dag fuld af sjov og afslapning. Bl.a. på Spiaggia Mare, en tropisk strand med palmer og eksotiske jacuzzi, vandfald, swimmingpools og fitnesscenter.

Parco Giardino Sigurtà i Valeggio sul Mincio er en af de mest spektakulære haver i verden. Et besøg i den mere end 600.000 m2 store park er et must for alle haveelskere. Parco Natura Viva i Pastrengo er et moderne center for beskyttelse af truede dyrearter. Ta’ på safari i jeres egen bil blandt over 1500 dyr. Parken indeholder også et tropisk drivhus, et aqua terrarium og en dinosaurus park.

Vælg mellem 1.362 sommerhuse

Kom tættere på Gardasøen

Gardasøen er Italiens største sø. Den ligger i Norditalien mellem regionerne Veneto i øst, Lombardiet i vest og Trentino-Alto Adige mod nord. Fra den sydlige ende af søen er der kun ca. en times kørsel til Milano, Verona, Bergamo og Mantova.

Hvor ved Gardasøen, man vælger at finde en feriebolig, og hvilken side af søen man bedst kan lide, afhænger af, hvem man skal på ferie sammen med. Er I aktive friluftsmennesker, der elsker at windsurfe, er Torbole længst mod nord et godt valg. Elsker I at vandre i bjergene, eller svæve over søen som paraglider, er området ved Malcesine og Monte Baldo sagen. Blandt børnefamilier er især den sydlige del af øen populær pga. de børnevenlige strande og de familievenlige attraktioner.

Uanset hvor ved Gardasøen I vælger at bo, er det vigtigt at huske på, at det er forholdsvis hurtigt at komme rundt om øen, og at man kan komme fra by til by, søside til søside med rute- og turistbåde fra mange byer ved søen.

Vælger I at holde ferie i et feriehus eller -lejlighed, har I mulighed for selv at bestemme spisetiderne og kaste jer ud i gastronomiske udfoldelser med de mange lækkerier, der kan købes på markederne.

Både for familier med yngre børn og teenagere er især disse forlystelser/attraktioner populære: centret for truede dyrearter Parco Natura Viva i Pastrengo, Pico Verde og Cavour med den tropiske palmestrand Spiaggia Mare begge ved Valeggio sul Mincio, temapark Movie Land Studios og den tropiske ø Canevaworld ved Lazise, og selvfølgelig Italiens største forlystelsespark Gardaland.

Botanik interesserede vil elske Parco Giardino Sigurtà i Valeggio sul Mincio, mens historisk interesserede kan glæde sig til at besøge Castello Scaligero i Malcesine, borgen Rocca Scagliera og ruinerne af Catullos villa i Sirmione. Er det tid til forkælelse, er de termiske kurbade i Sirmione perfekte til formålet.
De billedskønne og charmerende byer langs søen er seværdigheder i sig selv – det samme er naturen omkring Gardasøen.

Klimaet ved Gardasøen er behageligt hele året, dvs. at der aldrig bliver rigtig koldt – ej heller ulidelig varmt. Om vinteren ligger dagstemperatuerne typisk på 6-8 grader, og det kommer sjældent under frysepunktet om natten. Om sommeren ligger temperaturerne typisk mellem 24 – 30 grader. Oktober er den måned, hvor der falder mest regn ved Gardasøen.

Gardasøen var tidligere en saltvandssø, men er i dag en ferskvandssø.

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 august
Rolig beliggenhed.
Brenzone
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Det lå dejligt stille. Dog var vejen mod byen ekstrem stejl, så den gik man ikke så ofte i varmen. Der ligger en hyggelig cafe ganske tæt på - med en dejlig udsigt over søen og byen. Poolen er stor og lækker - der er dog ekstremt mange regler for hvad man må og ikke må.
Padenghe sul Garda
4 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Garda er en rigtig fin og hyggelig by. Masser af små hyggelige gader med butikker og resturanter
Garda
6 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Hotellets område var mega hyggeligt, selve byen lidt kedelig. Men der er ikke langt til andre byer fra Moniga Del Garda.
Moniga del Garda
12 voksne 1 barn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Dejligt sted.
San Felice del Benaco

Andre artikler

  1. Feriebolig Italien

    Pragtfuld og storslået natur, med alt fra smukke bjerge til kridhvide sandstrande og turkisblåt vand, er sammen med historiske seværdigheder og et fantastisk køkken blandt de primære grunde til, at Italien placerer sig blandt de mest populære feriedestinationer.
    Italien_Depositphotos_1194773_S