På Bulgariens smukke østkyst ud til Sortehavet ligger ferieboligerne tæt på dejlige strande og gæstfrie byer med historiske og kulturelle seværdigheder, gode restauranter og butikker, markeder og attraktioner for børn og barnlige sjæle. Nyd den skønne natur - f.eks. på en sejltur på floden Ropotamo.
Vælg mellem 41 sommerhuse
Denne nyopførte halvdel af et dobbelthus til 4 personer er en del af et ferieanlæg ved Golden Beach.
Denne nyopførte halvdel af et dobbelthus til 4 personer er en del af et ferieanlæg ved Golden Beach. Indretningen er enkel, venlig og moderne. I haven står liggestole, parasoller og en fælles udendørs swimmingpool. Ca. 400 m fra huset ligger en fin sandstrand. Emne nr. 149-BGV153

Bulgarien er en populær feriedestination også blandt danskere; her får man meget for pengene, det er hurtigt at komme dertil med fly, og så er her bare alt, hvad der skal til en vellykket ferie. Skønne badestrande, et behageligt klima, meget at se på og opleve, og et spændende køkken.

Varna er Bulgariens største havneby og landets sommerhovedstad med bl.a. en dejlig strand og smukke historiske og kulturelle skatte. Besøg katedralen, det arkæologiske museum, historisk museum og militærhistorisk museum. Her er også et charmerende byliv med blomstrende parker, en lystbådehavn og amfiteater. Gågaden bugner af spændende butikker og hyggelige caféer i konkurrence med de store indkøbscentre. For børn i alle aldre er Varna også et spændende sted. Ta’ dem med på opdagelse i planetariet og til dyrene i akvariet og delfinariet og i den lille zoo i strandparken. Her kan de også boltre sig i tivoliet eller på legepladsen, og I kan slappe af og hygge jer med madkurven både i parken og i den botaniske have.

17 km fra Varna ligger Sortehavets Riviera - Golden Sands. Byen har et attraktivt handelsliv med centrum på strandpromenaden og hovedgaden, der begge er fyldt med butikker i alle afskygninger og et væld af spisesteder. Området er meget velholdt og naturskønt med en lang og bred sandstrand og det lækreste badevand. Lige neden for byen er stranden meget besøgt, men få hundrede meter henne ad stranden finder I nemt en uforstyrret plet, hvor I kan lege med børnene og hygge jer i fred og ro. Vandet er desværre ikke lavvandet, som ved andre strande på kysten, men til gengæld er der ikke langt til det herlige vandland Aquapolis, hvor der fra vandrutsjebanerne er udsigt over Sortehavet. Ved Golden Sands finder I også det berømte bjergkloster, Aladja Klosteret, som var beboet af munke i det 13. og 14. årh.

Børnevenlige strande med lavt vand, hvor selv de yngste børn kan bade sikkert i vandkanten, finder I bl.a. ved Albena. På den lange og gyldne sandstrand kan I leje liggestole og slappe af med en bog, og de yngste kan bygge sandslotte, mens de større børn og voksne kan tage en tur ud på havet på vandcykel eller vandski. Der er også mulighed for at ride, bowle, spille minigolf og tennis. Her er basis for en hel dag i samvær med familien.

I Balchik ved Albenas kyst ligger den smukke botanisk have, også kaldet Dronning Maries have, da hendes slot ligger i den ene ende af haven. Haven ligger helt ud til havet og har bl.a. Europas næststørste kaktussamling.

Mellem havet og bjergene ligger den hyggelige by Sveti Vlas, der også har en dejlig børnevenlig strand med lavt vand i forbindelse med marinaen. Der er en dejlig rolig stemning omkring byens torv og strandpromenade, hvor I kan besøge nogle af de mange spændende restauranter.

Den utroligt smukke by Nessebar med brostensbelagte stræder, mange kirker og historiske seværdigheder er en kulturel og idyllisk by, der bare må besøges. Byen er en af Europas ældste og medtaget på UNESCOs verdensarvsliste. Nessebar ligger på en halvø, der er forbundet med fastlandet med en smal dæmning, og her er dejlige strande med lavt vand og fint sand, der desværre er private, hvorfor man skal betale for at benytte dem.

Er I natur- og fugleinteresserede, kan det anbefales at vandre en tur ved Pomorie-søen, hvor mange sjældne fugle holder til. Søen er adskilt fra havet med en smal landtange, hvor den lille by Pomorie ligger. Her kan I i fred og ro besøge de to kirker fra hhv. det 18. og 19. årh. og St. Georigi klostret fra det 17. årh.

Endnu en herlig by beliggende på en halvø er Sozopol. Byen blev grundlagt af grækerne og har en perfekt placering i forhold til søfart og handel, hvilket har været godt for byen. Især den gamle bydel, hvor mange af husene i dag er en del af nationalmuseet, charmerende markedspladser og butikker af alle slags og de herligste sandstrande har gjort byen populær. I kan opleve den skønne natur med en sejltur på den fredelige Ropotamo.

Leje af sommerhus i Bulgarien med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du til hver en tid kan finde og leje et sommerhus i Bulgarien med den helt rigtige beliggenhed. Det er sommerhusudlejning i Bulgarien på den nemmeste måde. Lej dit sommerhus i Bulgarien nu og gør drømmen om en skøn ferie til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Bulgarien - enkelt og sikkert
Det er nemt og enkelt at benytte Feline til leje af sommerhus i Bulgarien. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Bulgarien. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus i Bulgarien hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Bulgarien her
Ferien er den tid på året alle ser frem til, men derfor er der jo på ingen måde nogen grund til at give for meget for den. Den situation vil aldrig opstå hos Feline. Vi garanterer at uanset hvornår du lejer et sommerhus i Bulgarien, et feriehus i Bulgarien eller en feriebolig i Bulgarien er der ikke andre der har en lavere pris end os. Feline er ferie i Bulgarien til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Bulgarien nu!

Vælg mellem 41 sommerhuse