LEGO® Koncernen hylder sin hjemby med “I ❤️ Billund” – årets eksklusive sæt fra LEGO® House. Der findes steder, man ikke blot besøger, men mærker. Billund er ét af dem. Det er byen, hvor LEGO® klodsen blev skabt, hvor kreativiteten stadig spirer, og hvor både store og små LEGO® fans kan opleve LEGO® universet i dets mest autentiske form. Med verdens eneste LEGO® House og det originale LEGOLAND® Billund Resort er Billund ganske enkelt den ultimative destination for en LEGO® ferie i Danmark.
Vælg mellem 274 sommerhuse Vælg mellem 5 tilbud
2026 LEGO House Exclusive Set
© 2026 LEGO House Exclusive Set

I ❤️ Billund

Den 19. februar 2026 lancerede LEGO® House årets eksklusive sæt ”I ❤️ Billund (40507)” – en varm hyldest til byen, hvor LEGO® klodsen blev født, og hvor den fortsat udvikler sig dag for dag.

Sættet består af 1.404 LEGO® elementer og genskaber Billunds historie, nutid og fremtid i et detaljeret miniatureunivers. Her samles ikoniske bygninger, fortællinger og små designperler i én samlet model, der tydeligt viser, hvorfor Billund er noget helt særligt – ikke kun for LEGO® fans, men for familier og nysgerrige gæster fra hele verden.

“I ❤️ Billund” er designet til at skabe fælles byggeglæde. Sættet består af fire moduler, hvor tre landskabsmoduler samles på en fælles base. Det betyder, at hele familien kan bygge parallelt – og til sidst samle Billund til én samlet fortælling. Hvert modul repræsenterer et kapitel i LEGO® historien.

LEGO® House – Home of the Brick™

Midt i modellen står LEGO® House med sin ikoniske, klods-inspirerede arkitektur og klare farver – et symbol på kreativitet og Learning Through Play.

Detaljer i modulet:

• Tree of Creativity med kran – et billede på LEGO® Koncernens fortsatte udvikling.
• Gyldent trofæelement for LEGO® Masters Academy.
• Fire farvede zoner (rød, gul, grøn og blå), der symboliserer LEGO® House Experience Zones.
• Dansk flag på toppen af bygningen.

Dronebillede af LEGO® House
© LEGO® House

LEGOLAND® Billund – hvor eventyret fortsætter

Verdens første LEGOLAND® park er naturligvis en central del af modellen. Her genkendes Billunds mest elskede forlystelser og vartegn i mikroskala.

Blandt detaljerne er:

• Ridderborgen og Observationstårnet.
• Dragen fra rutsjebanen, der snor sig mellem tårnene.
• Miniland-referencer med tog og bygninger.
• En lille hilsen til LEGOLAND® garderne.
• Den ikoniske indgangsport med “LEGOLAND®”.

LEGOLAND® Billund
LEGOLAND® Billund - © LEGOLAND®

LEGO® Campus, Ole Kirks Hus og klodsens oprindelse

Det tredje modul binder fortid og nutid sammen og fortæller historien om LEGO® Koncernens rødder og innovation.

Her finder man bl.a.:

• LEGO® Campus med grønne taghaver og den store minifigur ved indgangen.
• Ole Kirks Hus – hjemmet for LEGO® grundlægger Ole Kirk Christiansen.
• LEGO® System Huset (i dag LEGO® Idea House), hvor LEGO® System i Leg blev udviklet.
• Kornmarken-fabrikken med gul LEGO® lastbil og produktionsdetaljer.
• Et rødt LEGO® fly som reference til LEGO® flyvepladsen fra 1962 – forløberen for Billund Lufthavn.

Små detaljer – stor betydning

Et diskret stiforløb forbinder de tre moduler og henviser til Billund Playline, der i dag forbinder byens LEGO® oplevelser. Samtidig er der plads til at indsætte sin egen minifigur eller en familieduo – så modellen får et personligt præg.

LEGO® Campus hovedindgang
LEGO® Campus hovedindgang - © 2025 The LEGO Group

Nyt LEGO® House pas-cover – kun i Billund

I forbindelse med lanceringen introducerer LEGO® House også et nyt, gyldent pas-cover til det populære LEGO® pas. Coveret kan kun fås i LEGO® House og fungerer som et fysisk minde om besøget i Home of the Brick™.

Coveret udleveres i forbindelse med lanceringen af ”I ❤️ Billund ” – og derefter til gæster i oplevelseszonerne (så længe lager haves).

En LEGO® souvenir, du kun kan købe i Billund

Som alle LEGO® House eksklusivsæt kan ”I ❤️ Billund” kun købes fysisk i Billund:

• I LEGO® House Retail Store fra den 1. marts 2026.
• I en begrænset periode også i LEGOLAND® Billund fra parkens åbning den 28. marts 2026.

Produktfakta

• Navn: LEGO® House Special Edition 2026 – I ❤️ Billund
• Varenummer: 40507
• Antal elementer: 1.404
• Alder: 10+
• Pris: 749 kr.
• Sælges fra: 1. marts 2026
• Salg: Eksklusivt i LEGO® House (kort periode også i LEGOLAND® Billund)

Sættet indeholder desuden et samlerhæfte med historisk information om Billund og de bygninger, der indgår i modellen.

LEGO® House LEGO® Shop
© LEGO® House

Derfor er Billund den ultimative LEGO® feriedestination

Billund er ikke bare en by med LEGO® oplevelser – det er LEGO® historien fortalt i virkeligheden. Her kan familien:

• Opleve verdens eneste LEGO® House.
• Besøge det originale LEGOLAND® Billund Resort.
• Gå i gaderne, hvor LEGO® klodsen blev født.
• Tage et unikt LEGO® minde med hjem, som kun kan købes netop her.

“I ❤️ Billund” samler det hele i én model – og understreger, hvorfor Billund er et helt særligt rejsemål for LEGO® fans i alle aldre.

Vælg mellem 274 sommerhuse Vælg mellem 5 tilbud

Tilbud og rabatter på ferieoplevelser

Spar 15% på LEGOLAND® billetter online

👉 Book LEGOLAND® billetter med rabat online nu og lad eventyret begynde!

Glæd jer til en dag fuld af sjov og leg i LEGOLAND®. Lige nu kan I spare 15% i forhold til den aktuelle onlinepris på 1-dagsbilletter og 2-dagsbilletter til LEGOLAND® (reklame). Uanset om I planlægger et kort besøg eller to hele dage med oplevelser, er der masser at glæde sig til – til en skarp pris!

🧱 1-dagsbilletter:

  • Gyldige til én dags entré i LEGOLAND®
  • Kan opgraderes til 2-dagsbilletter eller sæsonpas, inden parken forlades
  • Rabatten er allerede fratrukket prisen

🧱 2-dagsbilletter:

  • Gyldige til to besøg i LEGOLAND® af samme person inden for 6 åbningsdage
  • Kan opgraderes til sæsonpas, inden parken forlades
  • Rabatten er allerede fratrukket prisen

Tag familien med i LEGO® House: Home of the Brick™

👉 Køb LEGO® House billetter (reklame)

LEGO® House i Billund er noget helt særligt – det er LEGO® klodsens officielle hjemsted, og det eneste sted i verden, hvor I kan fordybe jer 100% i LEGO® universet. Her handler det om leg, kreativitet og kvalitetstid for både børn og voksne. Byg, leg, udforsk og oplev de interaktive zoner, hvor fantasien får frit spil. I kan endda skabe jeres egne figurer og se dem blive levende – det er LEGO® magi, når det er allerbedst. Der er kun et begrænset antal billetter, så det betaler sig at være ude i god tid.

🧱 Når du lejer et sommerhus hos os, får du mulighed for at købe dagsbilletter til LEGO® House med 20 DKK rabat (reklame).

Rejseblog

  • Overnatning til Vig Festival

    Vig Festival samler hvert år musikglade gæster til flere festlige sommerdage i Odsherred. Festivalen er kendt for sin hyggelige atmosfære, et bredt musikprogram og aktiviteter for både børn og voksne. Skal I opleve festivalen, kan et sommerhus i nærheden give jer en komfortabel base med god plads og mulighed for at slappe af mellem koncerterne.
    Festival
  • Overnatning til Hvide Sande Gospelfestival

    Hvert år samles sangglade deltagere i Hvide Sande til en weekend fyldt med gospelmusik, fællesskab og livsglæde. Hvide Sande Gospelfestival finder normalt sted i februar og strækker sig fra fredag aften til søndag eftermiddag. Kommer I langvejsfra, kan I med fordel booke et sommerhus i Hvide Sande og kombinere festivalen med et afslappende weekendophold ved Vesterhavet.
    Helligåndskirken i Hvide Sande
  • Overnatning til Cold Hawaii Games i Thy

    Cold Hawaii Games samler surfere, sportsudøvere og tilskuere langs den rå vestkyst i Thy. Her kan I opleve spændende konkurrencer, aktiviteter på land og vand samt den helt særlige stemning omkring Cold Hawaii. Med et sommerhus i området får I en komfortabel base tæt på både arrangementerne, Vesterhavet og Nationalpark Thy.
    3 surfere på stranden i Klitmøller
  • Overnatning til Bork Festival

    Bork Festival byder hvert år på livemusik, fest og hyggelig festivalstemning ved Bork Havn. Vil I gerne kombinere koncerterne med komfortable rammer, kan I booke et sommerhus i nærheden. Her får I jeres eget køkken, gode senge og et roligt sted at lade op mellem festivaldagene.
    Bork Festival
  • Overnatning til Samsø Festival

    Samsø Festival byder hvert år i uge 29 på musik, fællesskab og hyggelig festivalstemning tæt på både skov og strand. Med et sommerhus på Samsø får I en behagelig base, hvor I kan slappe af mellem koncerterne og samtidig nyde øens natur, strande og hyggelige bymiljøer.
    Samsø Festival 2023
Vis alle