Strandsurfere på række på stranden på Rømø
© OurStuff
OurStuff Rømø
Sønderstrandvej
DK-6792 Rømø
+45 27209020
Vælg mellem 1.384 sommerhuse Vælg mellem 2 tilbud

Strandsurfing på Rømø – en 5-stjernet naturoplevelse

Strandsurfing er en bæredygtig aktivitet, hvor du udnytter naturens egne kræfter. Strandsurfing går også under navne som strandsejling eller blokarting - kært barn har mange navne. Hos OurStuff kalder vi det strandsurfing, men én ting er sikkert: du står ikke op og balancerer på et bræt. I stedet sidder du komfortabelt, nyder naturen og lader vinden gøre arbejdet, mens du mærker adrenalinen i kroppen.

Book gennem Feline og få 10% rabat

Du kan nemt reservere en tid online hos OurStuff, og gør du det gennem Feline, får du 10% rabat. (Reklame)

Strandsurfer på stranden på Rømø
© OurStuff

OurStuff har Danmarks bedste instruktører

Hos OurStuff sørger vi for moderne, komfortabelt udstyr, og vi har Danmarks bedste instruktører, som guider dig sikkert og sjovt gennem oplevelsen. Aktiviteten foregår på Sønderstrand på Rømø – en af Danmarks absolut smukkeste strande – og egner sig til alle aldre. Du kan se en gennemgang af sikkerheden og en introduktion på vores hjemmeside.

Instruktører og deltagere på stranden på Rømø
© OurStuff

Hvem kan strandsurfe?

Det kræver ingen forkundskaber at strandsurfe, og det er en perfekt aktivitet for både familier og vennegrupper.

Efter bare 12 minutter oplæring er du klar, og du bestemmer selv farten; uanset om du kører med 20 eller 50 km/t, er det en uforglemmelig oplevelse. Vores team består af over 20 certificerede og erfarne instruktører, som alle brænder for at give dig den bedste oplevelse. Så du er i gode hænder, uanset om du er nybegynder eller mere erfaren. Vi har hvert år omkring 10.000 glade gæster – og den ældste, vi har haft, var 86 år, og han kom tilbage med et kæmpe smil på læben.

Alle over 12 år kan køre en strandsurfer alene. Har du børn under 12 år med, tilbyder vi også dobbelte strandsurfere, hvor en voksen styrer, mens barnet sidder sikkert bagpå. Efter turen er du velkommen til at låne forskelligt strandudstyr gratis – måske får du lyst til en dukkert i bølgerne eller bare til at nyde stemningen i vores hyggelige camp.

Dobbelt strandsurfer
© OurStuff

Hvor kan man strandsurfe?

Sønderstrand på Rømø er helt ideel til strandsurfing – faktisk regnes den blandt verdens bedste steder til netop denne aktivitet. Her har du 6 kilometer bred strand at boltre dig på, og det føles næsten som at flyve, når du suser afsted med vandkanten i horisonten. Ud over Rømø tilbyder vi også strandsurfing på Fanø, Vejers Strand, Blokhus og Løkken.

Se mere om strandsurfing med OurStuff ved Blokhus og Løkken.

Strandsurfer på bred sandstrand på Rømø
© OurStuff

Hvornår kan man strandsurfe?

Sæsonen løber fra den 7. juni til den 28. september, og derudover har vi åbent i efterårsferien fra den 13. til 17. oktober samt på andre udvalgte datoer, som du kan finde i vores kalender.

Hvad koster det at strandsurfe?

Prisen for en times strandsurfing er kr. 375 pr. person. Ønsker du at køre sammen med et barn under 12 år i en dobbelt-strandsurfer, er prisen i alt kr. 500 for en time. Booker du gennem Feline, får du 10% rabat. (reklame)

Hvordan booker man?

Du kan nemt reservere en tid online hos OurStuff. Gør du det gennem Feline, får du 10% rabat. (Reklame)

Du betaler først, når du ankommer på stranden, og du kan kvit og frit flytte din tid til en anden dag eller annullere, hvis du bliver forhindret, ind til 2 timer før det reserverede tidspunkt.

Reserver en tid allerede nu, så du er sikker på at få lige den tid, du ønsker dig. Nu er du klar til årets sjoveste adrenalinkick og en uforglemmelig naturoplevelse. Tag plads i strandsurferen, lad vinden tage fat i sejlet og mærk suset, når du ræser hen over sandet på en af Danmarks smukkeste kyststrækninger.

Vælg mellem 1.384 sommerhuse Vælg mellem 2 tilbud

Andre artikler om Rømø

  • Sommerhus Rømø privat weekend

    Glæd dig til et afslappende ophold sammen med familie eller venner i et sommerhus Rømø privat weekend. Du kan uden videre finde det helt rigtige sommerhus her på siden.
  • Luksus sommerhus Rømø billigt

    Glæd dig til et afslappende ophold sammen med familie eller venner i et luksus sommerhus Rømø billigt. Du kan let finde det helt rigtige sommerhus hos Feline.
Vis alle artikler om Rømø