Sommerhusområdet ved Hummingen er et roligt område ud til Femern Bælt med den dejligste strand og en smuk natur. Området er et godt valg til en hyggelig familieferie, hvor der skal slappes af, gås og cykles ture, bades og opleves. Lolland er rig på historiske attraktioner og spændende aktiviteter for hele familien. Besøg også de stemningsfyldte gamle købstæder med alt, hvad de har at tilbyde.
Vælg mellem 73 sommerhuse
Sommerhus til 8 personer beliggende i rolige omgivelser i Hummingen ca. 400 fra sandbadestrand.
Sommerhus til 8 personer beliggende i rolige omgivelser i Hummingen. Huset har et dejligt spabad og ligger ca. 400 m fra børnevenlig sandbadestrand. Emne nr. 090-30187

Hummingen Strand regnes blandt en af de allerbedste og mest børnevenlige badestrande på Sydlolland og er flere år i træk tildelt Det Blå Flag. Dannemare Høje og Kramnitse Strande er også anbefalelsesværdige og ideelle til vandsport som f.eks. wind- og wavesurfing. Strandene har bløde klitter, fine p-forhold, toiletter, legeplads og kiosk og er ideelle steder at tilbringe en dag med hygge og leg i samvær med familien. Kramnitse Strand har desuden ramper for kørestolsbrugere.

I den lille idylliske fiskerby Kramnitse er det muligt at købe fisk direkte fra bådene. Foretrækker I selv at fange fiskene, er der mange fine steder ved kyst, bro eller mole. Her kan fanges havørreder og i maj måned desuden hornfisk. Fisketegn købes hos turistbureauerne. Området har også flere Put & Take-fiskeparker, bl.a. fiskesøen Hoby Put & Take.

Nakskov er egnens største by med en af landets ældste gågader. De hyggelige og smukt istandsatte gamle stræder og huse skaber en helt særlig stemning. Turistbureauet har til huse i det gamle apotek, og gennem porten til gårdspladsen med de toppede brosten ses det gamle gavlhus fra 1645 og apotekerhaven. Besøg også byens museer; Det Gamle Trykkeri, Skibs- og Søfartsmuseet og Danmarks Sukkermuseum og bliv klogere på Lollands historie.

Kappel Stubmølle i Nakskov er en af få bevarede af den ældste type vindmøller. Møllen står, hvor den har stået i næsten 300 år, og den var i drift indtil 1935. I sommerhalvåret kan man nyde sin medbragte mad ved opstillede borde. Tæt ved møllen lå "Helligtrefoldigheds Kilde". Kilden er nu tilkastet, men den gamle brønd til møllerhuset er blevet frilagt, og I kan læse om kildens historie på stedet.

Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safaripark med mere end 1000 fritgående vilde dyr. Slip børnene løs på det afrikanske legeland, Limpopoland, med Danmarks sejeste vand- og naturlegeplads og Lollands første vulkan, Kilimanjaro. Ta’ en forfriskende tur i Congo Splash og i Kampala Express.

Den gamle købstad og kloster by Maribo ligger smukt ved en gammel bøgeskov og Naturpark Maribosøerne. Besøg den smukke gamle domkirke, ta’ på bytur i de hyggelige stræder med butikker og markedsdage og Maribo Miniby. Besøg også klosterruinen, som byen er vokset op omkring.

Kong Svends Høj er Lollands mest anseelige oldtidsminde og Danmarks største velbevarede jættestue. Har I lyst, kan I krybe ind i kammeret. Også Glentehøj er en velbevaret jættestue. Den er fra ca. 3200 f.Kr. og restaureret i 1925. En 4 m lang gang fører ind til den 9 m lange stue. Ta’ lommelygte med, inden I går på opdagelse i jættestuerne.

Bronzealderhøjen Birket Bavnehøj er med 30 m over havets overflade Lollands højeste punkt. Højen ligger i Bavnehøjgårds private have, men der er offentlig adgang til toppen ad trapper gennem et lille anlæg. Fra højen er der en helt utrolig udsigt over landskabet.

Dodekalitten er 12 stenstøtter, hver 7-8m høje og med udhuggede hoveder, der vender front mod centrum af en 30 m stor cirkel. Stenstøtterne har et indbygget lydanlæg - og synger. Med legender, sagn og sange berettes om Lollands oprindelige folk, lolerne.

I Rødby bør I besøge Lalandia Aquadome, der er et tropisk vandland for hele familien med bl.a. vandrutsjebaner, bølgebassin og spapools. Her er underholdning nok til en hel dag.

I det arbejdede værksted hos Jack-Stone Ravsliberi og Museum i Rødby kan I se på, mens der slibes rav, også kaldet havets guld. I museet se bl.a. en kæmpe stor ravklump, smukke ravstykker med indkapslede insekter og stenaldersmykker i det gyldne materiale, og i butikken sælges et flot udvalg af håndlavede rav-varer.

Leje af sommerhus ved Hummingen med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du til hver en tid kan finde og leje et sommerhus ved Hummingen med den helt rigtige beliggenhed. Feline er sommerhusudlejning ved Hummingen på den mest enkle måde. Lej dit sommerhus ved Hummingen nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse ved Hummingen - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus ved Hummingen. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie ved Hummingen. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus ved Hummingen hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus ved Hummingen her
Ferien er årets højdepunkt, men der er jo bestemt ingen grund til at give mere end nødvendigt for den. Det kommer du aldrig til hos Feline. Vi står inde for at uanset på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus ved Hummingen, et feriehus ved Hummingen eller en feriebolig ved Hummingen er der ikke andre der har en lavere pris end vi har. Feline er ferie ved Hummingen til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus ved Hummingen nu!

Vælg mellem 73 sommerhuse

Områdeanmeldelser

5 voksne 0 børn 1 husdyr 4 overnatninger 2024 marts
Kort afstand til strand
Hummingen
1 voksen 0 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2024 februar
Dejlig natur, ro og fred
Hummingen
5 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Dejlig nemt til strand
Hummingen
2 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Ikke mange aktiviteter for børn
Hummingen
4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Roligt område, godt sti system. Hyggeligt med salg/boder rundt omkring i sommerhusområdet.
Hummingen

Andre artikler

  1. Sommerhus Lolland

    Lolland er et naturskønt og populært område som byder på flere hundrede skønt beliggende sommerhuse. Glæd jer til dejlige strande, rejs tilbage til Middelalderen, ta' på safari og besøg et af Danmarks mest populære badelande, Lalandia.
    Lolland_160-F0119