Oversigt

Beskrivelse

Om Rudkøbing Feriecenter
Ferien flyver af sted, når I bor på feriecenter Rudkøbing Skudehavn. Her får I god underholdning forærende, når der er aktivitet på havnen, og der er også flere tilbud om udendørsaktiviteter ved feriecentret. Ferieboligerne er hyggelige og funktionelle med enten terrasse eller lille altan og beliggende direkte ved lystbådehavnen. Her finder I et sandt lystfiskerparadis, hvor I både fra strand, havn og kutter kan hale fisk i land. Boldspil, leg, strandture og cykling er der også mulighed for, så husk at minde hinanden om, at der også skal være tid til at opleve resten af smukke Langeland.

Feriecenter Rudkøbing Skudehavn lever op til sit navn; direkte ved havnen er der altid underholdning, når erhvervsfiskere og lystsejlere boltrer sig. Og så er det en autentisk havneatmosfære, der hænger sammen med den uspolerede idyl, der præger både Rudkøbing og resten af Langeland.

Bemærk! - Da alle husene har individuelle ejere, kan indretning og udstyr variere fra hus til hus. De viste billeder afspejler ikke alle husenes indretning og udsmykning.

Faciliteter
Indendørs

Gratis internet i alle ferieboliger

Udendørs
Basketballbane · Petanquebane · Mulitbane · Volleyball · Cykeludlejning · Legeplads · Grillhytte 

Visse aktiviteter er mod betaling

 

Hvad skal jeg opleve i og omkring Rudkøbing?
Feriecenter Rudkøbing ligger i naturskønne omgivelser på Langeland - 500 meter fra strand. Når du holder ferie i Rudkøbing, skal du opleve:

  • Rudkøbing - feriecentret ligger lige ved Rudkøbing Skudehavn og tæt på centrum af byen.
  • Langeland - på den nordlige del af øen ligger smukke Tranekær Slot og i slottets park finder du skulpturparken TICKON. Du kan også besøge Langelandsfort eller gå ture i den smukke natur.
  • Odense - Danmarks tredjestørste by og H.C. Andersens fødested. Byen byder på charmerende gågader med store og små butikker, velsmagende restauranter og cafeer samt spændende attraktioner som Brandts Klædefabrik, Odense Zoo og Danmarks Jernbanemuseum.
  • Det Sydfynske Øhav - her kan du udforske resten af øerne som Ærø.
  • Bridgewalking i Middelfart, hvor du kan gå op på den gamle Lillebælts Bro og nyde den fantastiske udsigt.


Området omkring Rudkøbing Feriecenter
Rudkøbing ligger som noget af det første, når man ankommer til Langeland, hvilket giver mulighed for både oplevelser på Langeland og på hele Sydfyn uden den store køretur. Feriecentret ligger på havnen, hvilket er med til at give en rigtig god stemning.

Langeland
Det siges, at øen har givet inspiration til "Der er et yndigt land". Og det kan ikke undre, når man har været her. Brede bøge og bakker præger landskabet, og hvide klinter giver Langeland en dramatisk dimension. Øen er varieret, kuperet og fyldt med småbyer, snoede veje og møller. Tag evt. en rundtur til slottene eller se dem fra oven på en rundflyvning. Under alle omstændigheder har I et godt udgangspunkt i feriecenter Rudkøbing Skudehavn. Blandt Langelands mange idylliske byer tager Tranekær førsteprisen med sine små, velholdte huse - rent eventyr. Højt over byen knejser det prægtige, røde slot. Her er en velbevaret mølle, et slotsmuseum og en stor, dejlig park. Et stenkast fra Tranekær ligger Tobaksladen. Denne gamle lade fra 40’erne rummer en udstilling om tobakavlens historie. Tag eventuelt en tur til Naturama i Svendborg og oplev naturens forunderlige verden, eller tag til Odense, hvor I naturligvis må besøge H.C. Andersens barndomshjem. Her er der udstillinger om den verdensberømte digters livshistore og værk. Værd at besøge er også Danmarks Jernbanemuseum, der er Nordens største. Her kan I bl.a. få en tur med veterantoget.
 

LEGOLAND® Billund

 

Tranekær Slot og TICKON
Højt over byen Tranekær knejser det prægtige, røde slot, på en banke, og derfra er der udsigt over byen og store dele af Nordlangeland. Den oprindelig slotspark danner nu rammen om Tickon Parken, skulpturpark, I den gamle teaterbygning foran slottet finder man et anderledes museum - souvenirmuseet Souvenariet. For enden af den smukke allé, der afslutter Tranekær by i nord, ligger den gamle slotsmølle. I dag er møllen indrettet som museum, og der males hver sommer hvede på samme måde, som man gjorde det før i tiden. Oplevelsestur for hele familien med historie, kultur og kunst.

 

Langelandsfort
Et besøg på Langelandsfort, Koldkrigsmuseum, byder på lige store oplevelser for både børn og voksne. Langelandsfortet er et vidne om den kolde krig 1945-1991 og der er mulighed for at se et stort militært anlæg, rigitge jagerfly og kanoner, man kan røre ved. Der er en sektion af den Originale Berlinmur og I finder også Minestrygeren "Askø" samt ubåden "Springeren" der blev brugt til spionager og kan udforskes på egen hånd.

Valdemar slot

På Tåsinge ligger det historiske Valdemar Slot, som Christian den 4. opførte til sin søn Grev Valdemar, som dog aldrig kom til at benytte det, så historisk set er det nok mest kendt for søhelten Niels Juel. Valdemars Slot har slået dørene op til det private hjem, for at dele ud af den historie, som slottet og de omkringliggende bygninger kan fortælle samt historien om familien, som har ejet stedet i 12. generationer.

 

H.C. Andersens Hus i Odense
I den gamle bydel i Odense ligger eventyrdigteren H.C. Andersens fødested. I museet får du historien om digterens fantastiske liv, fra de svære år som fattig skomagersøn til århundredets største eventyrforfatter. Du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers, bladre i hans bøger og rejser på skærme, og høre hans eventyr ved lytteposter. I museumsbutikken findes et stort udvalg af bøger af og om H.C. Andersen.

 

Den Fynske Landsby
Oplev et fynsk landsbymiljø som det så ud på H.C. Andersens tid, med bindingsværksbygninger, blomsterhaver, hegn og gadekær alt sammen omgivet af dyrkede marker. På mange af årets dage og gennem hele sommeren kan du møde folkene fra Levende Historie, som i deres bondedragter og med daglige gøremål, er de med til at skabe liv og stemning i landsbyen.

 

Danmarks Jernbanemuseum i Odense
Sid i de gamle passagervogne, kig ind i de royale vogne, leg lokomotivfører i de imponerende damplokomotiver eller prøv det populære minitog. Et godt udflugtsmål for hele familien. FÅ RABAT på entrébilletten til Danmarks Jernbanemuseum med Danlands rabathæfte.

 

Museet på Koldinghus
Grænseborg - Kongeslot - Ruin og Museum. Grundlagt i midten af 1200-årene som borg, ombygget i 1400- og 1500 årene til kongebolig, brændt 1808 ved spanske soldaters uforsigtighed med ild. Moderne enestående restaurering, der blev tildelt Europa Nostra-Prisen 1993. Kulturhistorisk museum med dansk kunst og kunstindustri siden renæssancen. Danmarks største udstilling af dansk sølv. Internationale særudstillinger.

 

Naturama - moderne naturhistorie
Oplev, leg og lær - Naturama fortæller moderne naturhistorie, hvor dyr til vands, til lands og i luften er iscenesat med lyd, lys og billeder. Kom tæt på elge, bjørne, kronhjorte, vildsvin, hvalskeletter og en isbjørn på 3 meter. Klø ræven bag øret, rør forskellige skind og knogler, løs sjove opgaver og lær om dyrenes fantastiske verden. Aktiviteter for børn og voksne i weekender og ferier. Café og butik. Se program på deres hjemmeside.

Faciliteter

  • Afstande

    Golfbane
    24 km
    Hav/fjord
    100 m
    Indkøb
    500 m
    Køretid LEGOLAND (min.)
    120
    By
    500 m
  • Aktiviteter

    Petanque/boule
    Ja
  • Børneaktiviteter

    Legeplads
    Ja
  • Indretning

    Bar
    Ja
    Restaurant
    Ja
    Røgfrit hotel
    Ja
  • Velvære

    Swimmingpool inde
    Nej
    Swimmingpool ude
    Nej
    Badeland
    Nej